Grand Theft Auto 3

I de sene 90ere var der på PC og PSOne et spil som tiltrak sig meget opmærksomhed fra både fans og kritikere af spille industrien, spillet var Grand Theft Auto. Et spil som forsøgte at placere spilleren i et storkriminelt miljø, hvori han/hun skulle avancere op gennem graderne, fra tasketyv til mafia don. Gameplayet var fænomenalt, men grafikken var, grundet hardware begrænsninger, legetøjs-agtig og uengagerende.

På trods af dette vandt GTA stor respekt fra gamers verden over, pga. af det dybe gameplay, de lækkert udførte missioner, og den åbenlyse respektløshed overfor lov og orden som spillet udviste. Desværre var kritikerne ikke helt enige, de mente at GTA var følelsesmæssigt afstumpet, opfordrede til kriminalitet og at gamers ville tage uoprettelig skade, hvis de spillede GTA i for lang tid af gangen, og de prøvede rent faktisk at få spillet forbudt nogle steder i verden. Men som altid når kritikerne advarer mod et bestemt spil, opildner det bare endnu flere til at købe spillet, for så skal man jo lige se giraffen.

Dårlig reklame er også god
På trods af kritikernes hadske ord og trusler om lovforbud, blev GTA en succes, godt hjulpet af en reklamekampagne som om muligt foragede kritikerne endnu mere end selve spillet. Rockstar games fik lavet plakater af rigtige forbrydere i Lock, Stock and Two Smoking Barrels / Godfather-agtige situationer). Denne succes udmøntede sig i en fortsættelse og en expansion pack, begge dele udgivet til PSOne og PC. Og da rygterne begyndte at gå om at Rockstar muligvis var i gang med et tredje kapitel i serien til PS2, ville jublen ingen ende tage, og med god grund, GTA III er hvis ikke det bedste spil til PS2, så i hvert fald blandt de tre bedste. GTA III er nu udkommet til PC, og hvordan klarer det sig på en platform som fortrinsvis er domineret af FPS spil? - set med denne anmelders øjne, klarer det sig ganske fortrinligt.

GTA III til PC er mere eller mindre bare en port af PS2 versionen, hvilket betyder at spillet er blevet overført til PC format, uden at det er blevet tilført noget ekstra, og dette er delvist sandt, fordi gameplayet er nøjagtigt det samme som på PS2, der er ikke blevet tilført ekstra missioner, biler eller personer, til gengæld er grafikken på de fleste punkter blevet forbedret væsentligt (dette fordrer dog, at du har en rimelig hurtig PC, med et Geforce 3 eller tilsvarende), musikken har også fået et hak opad og lydbilledet er blevet mixet ud i 5.1 Surround Sound, men det kommer jeg til senere.

Massevis af forbrydere
Du starter i spillet som en ung håbefuld forbryder spire, på bunden af det kriminelle hieraki i storbyen Liberty city, og skal over +100 missioner kæmpe dig op igennem graderne ved at arbejde for forskellige forbryder grupper (Italiensk mafia, Japansk Yakuza, columbianske narkohandlere Mfl.) forskellige steder i byen. Og lad mig med det samme understrege at vejen til toppen ikke er let, den er hård og lang, men underholdende hvert eneste sekund.
Missionerne veksler imellem enkle transport opgaver hvor du F.eks. skal samle mafia ludere op fra gaden og køre dem hen til deres kunder, og indviklede snigmord som kræver planlægning, hvis du vil gøre dig noget håb om at overleve.

Historien er gennemført og velskrevet, med masser af referencer til 70erne og 80ernes gangsterfilm og den er til tider enkel og let at forstå, men for det meste er der masser af små twists, baghold og bedrag. Og når tingene bliver sat på en spids, så er der kun en person, du kan stole på, og det er dig selv. Men er det ikke også sådan at vi helst vil have det?