Grand Theft Auto III

Efter at have set et hav af science fiction-film, havde jeg aldrig forventet dette. Flux capacitors, telefonbokse og bøjning af tid og rum med apparatus der mest af alt ligner Wells' aflagte væltepeter har ligesom slået fast, at tidsrejser er bekostelige affærer. Jeg er med andre ord opvokset med priser på tidsrejser, der langt overstiger de tredive kroner der forventes for et af spilhistoriens mest velkendte stykker spilunderholdning. Grandt Theft Auto III.

Tilbage i 2002 kvitterede vi her på Gameractor med 9/10 for dette sublime stykke underholdning, og konkluderede følgende om PC-udgaven af PS2-klassikeren:

"Historien er gennemført og velskrevet, med masser af referencer til 70erne og 80ernes gangsterfilm og den er til tider enkel og let at forstå, men for det meste er der masser af små twists, baghold og bedrag. Og når tingene bliver sat på en spids, så er der kun en person, du kan stole på, og det er dig selv. Men er det ikke også sådan at vi helst vil have det?"

Har du nu boet i en jordhule ellers på snedig vis haft sølvpapirshatten så langt trukket ned over øjnene, at du er gået glip af GTA III, så lad mig kort opsummere:

GTA finder sted i Liberty City, et sted på den amerikanske østkyst. Byen er løst baseret på New York City, og du træder i skoene på en ung fyr, der efter at være blevet snydt og bedraget af kæresten, nu finder sig ombord på en fangetransport. Det går hverken værre eller bedre end at du undslipper, og nu er tvunget til at arbejde dig op i gangsterhierakiet for at få hævn, rigdom eller hvad du nu vil have.

Det sker ved at tage rollen som en navnløs forbryder (navnet blev først afsløret i efterfølgeren), som i tredjeperson skal skyde, køre, stjæle eller udføre alskens opgaver, som han falder over i løbet af sit møde med skabelonskårne mafiabosser.

GTA er et af de første eksempler på et vellykket 3D-sandkassespil. Og tilbage i årtusindeskiftet var gangsterattituden, den hårde stil og den åbne verden vanvittig imponerende. I dag står det lidt anderledes til. Ikke fordi GTA III ikke er en klassiker, men fordi der er så mange designfejl, der ved et gensyn gør, at det her er ligesom at beslutte sig for til den næste bytur at trække i refleks-besat arbejdstøj og et par Buffalo-sko fra dengang, og efterfølgende indse hvor fjollet det føles i dag. GTA III er for længst overhalet af Saints Row, GTA IV, RDR og Crackdown. Designet er forældet.

Folk går rundt i ring, stimler op omkring døde mennesker som insekter om en tændt lampe i nattemørket. Biler kører så man skulle tro at Jokeren er på gæstevisit og endelig har haft succes med at smide crazy-pills i vandforsyningen. Der er ingen GPS. Historien er hæderlig, men ikke mere. De fleste missioner føles som a til b uden kød på. Din bil går i stykker ved en let berøring med lygtepæle (der kvitterer med at falde ned over de stakkels indbyggere, som igen, hvis du har en iPhone 4s eller iPad 2, bliver midtpunkt i en enorm blodpøl). Ludere stimler sammen om din bil. Og sådan kunne jeg blive ved.

Men jeg ved godt, at det skal vi ignorere. Som vi har gjort det i et årti. For GTA er sandkasseverdenens hellige gral. Den skal vi som anmeldere kvittere med mindst et 9/10 til.

Fakta er dog, at alderen tynger. Alligevel er der dog endnu en ting, der taler for indkøbet. Endelig kan du få et stykke spilhistorie i håndholdt form, og endda i en forbedret udgave.

Så lad os kigge på hvordan oplevelsen ser ud på tværs af formaterne. Alle teksturer er blevet opdateret. Kontrasterne er blevet bedre. Og går man ikke for tæt på, er det imponerende. På Sonys Android-baserede Xperia Play kan du for alvor nyde at have masser af knapper, og det er godt, for Rockstar har på iOS strøet dem udover skærmen, så det næsten er for meget (også selvom du kan vælge placeringerne). Til gengæld har hardwaren en anelse sværere ved at trække spillet end eksempelvis iPhone 4S eller iPad 2.

På iPad 2 er der masser af lækre lyseffekter. Politibilens sirener giver genskær. Regnen ser fortrinlig ud, frameraten er konsistent og folk bløder så blodbanken sprænges. De mange effekter er væk på de ældre modeller (inklusiv iPhone 4). Til gengæld er der ikke meget at udsætte på det tekniske. Knapperne kan flyttes rundt, og der kan skiftes mellem analog og digital pad, når der skal køres bil.

Var historien om konverteringen endt her, så havde jeg nok svuppet de nostalgiske briller på og sagt "så skidt da, tag da det 9-tal igen". Men hold da fest hvor spillet skuffer første gang jeg skyder. Fremfor at udnytte, at vi for pokker sidder med touch-enheder, så har Rockstar kastet sådan en auto-aim efter spillet. Glem alt om at turde skyde fjender, når der er uskyldige i nærheden. Spillet træffer valget om hvem du skyder på, i det øjeblik du trykker. Og det gør det skidt.

Jeg kan leve med det. Men det er ikke optimalt. Det var det heller ikke i Gamelofts Gangstar-spil, men vi har set eksempler på, hvordan skyderi kan virke. Gangstar gør det endda bedre, og her kan du også svømme og meget andet, og selvom Gangstar også er et mere farverigt spil, vinder GTA alene på charmen, sjælen, musikken (hvor den ene radiostation også kan bestå af din egen musiksamling), stemmeskuespillet og genkendelsens glæde.

Om det er nok til dig, skal jeg helt ærligt ikke kunne sige. For mig var det nok til en god håndfuld timers kærligt gensyn. Det var også nok til at jeg senere glemte tid og sted og blev grebet at jagten på rigdom.

Undervejs jublede jeg endda over hvor fortræffeligt det var at sidde med en klassiker i hånden, der på mange måde overtrumfer PS2 og Xbox-udgaverne.

Alligevel vidner et andet iOS-spil, GTA Chinatown Wars, om en udvikler, der er nået meget langt siden de gode gamle dage. Og mangler du et godt sandkassespil og kan du leve med springet til pseudo-2D, så er det der, dine penge bør lægges. Og ellers kan du snuppe den fortrinlige PSP-udgave af blandt andet Vice City.

Har du allerede Chinatown Wars, eller vil du have en klassiker i lidt nye klæder til mobilen, hvor en fejl eller to trækker ned, så kan du dog roligt indkøbe GTA III. Du skal dog forberede dig på at fortiden ikke er så lyse- eller blodrød som du husker den.