Den merværdi som Rockstar har givet det allerede indholdsspækkede Grand Theft Auto 4 har været en velsignelse. En fængslende, voldsom og stærkt underholdende en af slagsen. Download-udvidelserne The Lost and Damned og The Ballad of Gay Tony gav os ikke bare nye hovedpersoner og dristige historier, men også et tættere forhold til skuepladsen Liberty City. De to udvidelser er, som du nok ved, blev samlet i én pakke og udgivet som Episodes from Liberty City, og nu hvor Microsofts eksklusiv-aftale er udløbet, er samlingen også nået PlayStation 3.
Vi kastede os selvfølgelig over Grand Theft Auto IV-udvidelser da de blev udgivet som download til Xbox 360, og som du måske husker fik The Lost and Damned og The Ballad of Gay Tony henholdsvis de fine karakterer 9/10 og 8/10. The Lost and Damned udkom først, og når jeg tester PlayStation 3-udgaven er det atter bikeren Johnny Klebitzs eventyr jeg tester først. Selvom det er en historie jeg har oplevet før, bliver jeg hurtigt grebet igen, af glere gode grunde.
Først og fremmest er det næsten konstant høje tempo og de mange actionsekvenser et klart pluspoint for en rabiat hader af eskort-missioner som undertegnede. Klebitz har ikke brug for nogen lang præsentation af byen eller hvordan et oversavet jagtgevær fungerer, og begiver sig ud på skydegale konfrontationer så snart konflikten mellem ham og den endnu mere løsslupne bandeleder Billy eksalerer.
Selvom det er skyderi og missioner vi vil have, så har Rockstar som sædvanligt ikke bare skøjtet henover historien. Handlingen er i topklasse, og selvom Klebitz som karakter efter min mening ikke er på niveau med Nico Bellic, vil man stadig gerne vide hvad der sker med ham og folkene omkring ham. At historien desuden fletter sammen med begivenhederne i originalspillet (diamantkuppet, kidnapning af Roman Bellic, mm.) er en elegant detalje som viser udviklernes fortællerambitioner.
Intensiteten i missionerne er sjov, og ligesom min første gennemspilning nyder jeg stressniveauet når Klebitz kalder sine MC-venner med til de mere omfattende ildkampe. Holder du kumpanerne i live stiger de i level og er mere skarpe i næste kamp, en funktion der gør underværker for indlevelsen når kuglerne flyver om ørene. Uanset om jeg svinger med en billiardkølle eller en granatkaster, har jeg det rigtig skægt med kampene, og kontrasten når jeg få øjeblikke senere kører målløst omkring på kværnen, samtidigt med at solnedgangen understreger temposkiftet, er intet mindre en genialt.
Desuden er der godt med sidemissioner og diverse ekstragodter at gå i krig med. Du kan deltage i motorcykelløb, prøve kamplykken med 25 bandekrige, skyde 50 måger når du er i humør til dyreplageri, sælge stoffer, og selvfølgelig stjæle biler og køre fodgængere ned i den klassiske Grand Theft Auto-stil, der fylder os med lige dele glæde og skam. Altsammen til tonerne af passende rock og duften af et nysyet MC-sæde. Det tager helt enkelt sin tid at pløje sig igennem The Lost and Damned, og det er endda kun halvdelen af Episodes from Liberty City...
For der er jo også The Ballad of Gay Tony. En kovending i historie og design, hvor det virker som om at Rockstar har ville lave omgivelser og figurer til The Lost and Damneds diametrale modsætninger. Luis Lopez, rutineret livvagt for natklubsejeren Gay Tony, giver os - ligesom Johnny Klebitz - nye øjne at se Liberty City igennem. Champagne og glitter i stedet for whisky og udstødningsrør, altså, men heldigvis ikke i en sådan grad at actionsekvenserne glemmes. Tværtimod er Lopez en lige så livsfarlig hovedperson som alle Rockstars andre hovedpersoner, især da han allerede fra starten af spillet har adgang til en syg mængde våben og udrustning.
Hvor The Lost and Damned udviklede håndteringen af motorcykler, så er de finpudsninger, der kendetegner The Ballad of Gay Tony, mere højtflyvende. En af redaktionens dårligste interne jokes sidste år stammer fra at Luis Lopez konstant "laver helikopteren", og dét transportmiddel ser vi meget til i udvidelsen. At se Liberty City fra oven, nå ellers utilgængelige steder og kaste sig ud i diverse dogfights er sejt.
I Balladen om Bøsse-Tony bydes vi også på nogle skønne spilmæssige nyheder. Denne gang kan vi for eksempel genspille tidligere missioner for at score flere point, og derefter gå online for at se hvor godt (eller i mit tilfælde, dårligt) vi har klaret os i sammenligning med andre. I Luis' travle skema findes også faldskærmsudspring, druk- og dansespil på natklubberne og en række slagsmål i bur, hvor man enten selv kan deltage eller satse penge på hvem der vinder.
Det kan virke underligt at smudse glædesbægeret til efter at have pløjet igennem disse to eminente episoder, men der er nogle minusser, der skal nævnes. Når alle Grand Theft Auto IV-afarter har så uhørt mange varierede spilmæssige indslag, er det ikke underligt at alt ikke kan være i topklasse. Nogle gange er ildkampene lidt for kaotiske, cover-systemet lidt klodset, og nogle af flyvemissionerne er svære at styre. Jeg kan også godt blive lidt for mæt af den til tider overdrevent "coole" tilgang (mest tydeligt i The Lost and Damned) i mellemsekvenserne, hvor karaktererne går fra troværdige til clichéer. Disse spilmæssige solpletter skal dog ikke afskrække dig fra et køb.
Episodes from Liberty City er samlet set et fænomenalt godt køb, og på mange måder skoleeksemplet på hvordan man laver en udvidelse til et spil. Der er ikke antydningen af et simpelt cash-in. Rockstar har med begge episoder vist at de tager deres værker og verdener alvorligt. Har du ikke stiftet bekendtskab med Johnny Klebitz og eller Luis Lopez endnu, er det på høje tid. Glitter og glamour i den ene ende, læderjakker og bikerskæg i den anden. Alt sammen i den samme by, i den samme indpakning og med samme karakteristiske rapkæftethed.