Grand Theft Auto: San Andreas

Carl Johnson, halvkriminel homeboy, vender tilbage til sit gamle hood i Los Santos, for at begrave sin mor, som er blevet skudt af en lokal, rivaliserende bande. Vennerne er grebet af galskab og byens politi er plaget af kold korruption. Der er dømt vendetta, vildskab og voldsomme biljagter i dette nyeste udspil fra Rockstar.

Det er efterhånden blevet en vane, at forvente det helt store, når undertitlen er Grand Theft Auto. Ikke kun fordi udviklerne fra Rockstar generelt aldrig skuffer, men også fordi GTA-serien altid har fænget med kompromisløst gameplay, moraleforladte historiefortællinger og en uendelig dybde. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at San Andreas er mindst ligeså fantastisk som alle seriens forgængere.

Grand Theft Auto: San Andreas bygger på de tidligere spils succes-opskrifter; en gigantisk by, uanede muligheder, masser af køretøjer at stjæle og missioner at løse.
Som du kæmper dig frem i spillet, låses to nye distrikter op; en Las Vegas-inspireret bydel, samt en nærmest tro kopi af San Fransisco. Dermed forøges spillets spændevidde fra dit eget distrikt i Los Santos til to nye, spraglede og farvefyldte bydele - komplet med flere udfordringer og muligheder.

Som noget helt nyt, er det nu muligt at blive bedre til det, du foretager dig. Når du kører, kan du blive en mere habil chauffør og når du skyder, bliver du langsomt en bedre skytte. Desuden er det muligt at træne muskler, hvilket er en fordel i de mange nævekampe, der finder sted på gader og stræder. Holdes træningen ikke ved lige, og bliver der hældt for mange cheeseburgers indenbords, konverteres vaskebrættet hurtigt til en vom af proportioner. Det er også muligt at tage på fast food-restauranter, blive klippet hos en frisør, købe tøj og score damer i bedste Sims-stil.

Missionerne er som altid fabelagtige og varierende. Der er både hæsblæsende biljagter, stealthmissioner, bandekampe og dansekonkurrencer at kaste sig over. Selvom Grand Theft Auto-serien i spilmæssig kontekst har mange år på bagen, er det alligevel fornemt at se, at spillets udviklere nok engang har haft den originale tænkehat på, og man gribes gang på gang af, hvor utroligt varierende og unikke de enkelte missioner er.

Desværre bygger San Andreas stadig på en gammel, om end opdateret grafikmotor. Dette betyder, at karaktererne mangler væsentlige detaljer og til tider ser pinligt komiske ud. Heldigvis opløftes spillets grafik af smukke vejreffekter, en smuk modellering af storbyen og på det audiovisuelle punkt et blændende stemmeskuespil og absolut gennemført soundtrack.

Historien er medrivende og man gribes hurtigt af de mange intriger, der opstår undervejs. Som variation til spillets hovedplot, er spillets vigilante-missioner ganske underholdende, men bedst er nu alligevel den uendelige frihed man føler, når man ræser ned af hovedvejen med 200 i timen, tager en burger, cykler en tur forbi stranden eller griber om sit baseballbat og slår gamle damer i hovedet. Moralen er nemlig, gudskelov, slet ikke tilstede i San Andreas.

På trods af enkelte tekniske mangler, en efterhånden halvgammel grafikmotor og det faktum, at der som sådan ikke er sket det helt store siden det første PS2-udspil i 2001, er Grand Theft Auto: San Andreas et absolut must-have for alle gamere. Vend kasketten om, tag guldkæderne på og øv dine ghetto-replikker - Grand Theft Auto er for alvor tilbage, selvom det aldrig helt har været væk fra rampelyset.