Green Lantern: Rise of the Manhunters iOS

Licensspil er mange ting: det er en direkte genvej til hurtig brand recognition og en måde at knytte bånd til et andet medie. Som oftest er det en genvej til at høste hurtige kroner på genkendelsens glæde.

Toy Story, Batman: Arkham Asylum, Spider-Man, Ghostbusters og LEGO Harry Potter er de gode eksempler på, hvordan blandingen kan være til stor glæde for forbrugeren.

I dag skal vi dog snakke om de mere kedelige licensspil, og hvorfor Ames Kirshen burde overveje at få lidt mere sjæl ind over udgivelserne. Ames er nu producer hos Warner Bros Interactive Entertainment, hvor han varetager Warners licenstitler baseret på DC-universet. Ja, det vil sige, at han kan skrive Batman: Arkham Asylum på sit CV. Inden dette arbejdede han på Marvels licenstitler.

Kigger man på hvor mange spiltitler han igennem de sidste ti år har haft sin finger med i, og hvor mange der rent faktisk er gode, danner der sig et skræmmende billede. Lige omkring halvtreds titler kan man finde ham med. Hvor mange gode licensspil kender du? Marvel Ultimate Alliance og Spider-man (hvis man skal være i lidt godt humør) og naturligvis Batman: Arkham Asylum, men ellers?

Men hør nu her: jeg troede seriøst ikke at man på nogen måde ville være bekendt at levere noget så pinligt, som jeg netop har været vidne til. Green Lantern til iOS-platformen (det vil sige alle Apples transportable iDimser) er det pinligste stykke makværk jeg endnu har været vidne til.

Og det siger alligevel en del.

Du styrer ham den grønne Lygte Hal Jordan (eller hans kollega, hvis du er gal nok til at gennemføre alle banerne der bydes på). Figuren er sådan en stor grøn klump, der fylder en god del af skærmen. Du skyder eller slår på dine fjender ved at trykke på dem, og du tager et skjold på, ved at trykke på din figur (kan du allerede se problemet der?). Efter hver bane kan du bruge point på ligegyldige opgraderinger.

Resten af spillet kører på rustne skinner. Har du brug for at undvige i de utroligt sindsoprivende bosskampe eller hæsblæsende meteorstorme (jeg gætter: det kan vise sig at være løbske svampe eller polygonfejl), sker det ved at pege på Green Lantern-figuren og trække ham rundt.

Det er hvad der sker i ni utroligt ensudseende baner. Der er farvevariationer jaja, men ellers er det vitterligt det. Se billederne herunder og sig mig: kan du gætte hvilken bane der er bane et eller bane seks? Nej vel?

Fem-seks baners forskel. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det (hint bemærk at fjenderne i de senere baner har mere blå på sig)

For sjovs skyld kan vi tage endnu en gættekonkurrence: gæt hvilket af disse billeder der henholdsvist er tegnet af denne anmelder, tegnet af grafikeren bag spillet eller en del af traileren for konsoludgaverne.

Gæt selv hvilket billede herover der er tegnet af grafikeren, denne anmelder eller taget fra traileren for konsolspillet.

Selvom prisen på den mobile udgave kun er tolv kroner, så er dette et stykke makværk, hvor man må undres over hvor kvalitetskontrollen blev af. Selv Thor på iOS er bedre, Spider-Man: Total Mayhem er forrygende og vil du have Grønne Lygte, så hent den gratis tegneserielæser fra DC (Green Lantern Comics) - alt andet end den her.

Det er pinligt, og jeg håber saftsusme at Warner leverer et bedre spil til fuldblodskonsollerne, ellers fortjener de dummeslag med den grønne hammer.