Grim Fandango

Den endnu ubesejret mester inden for adventurespil, Lucas Arts har skudt Grim Fandango af sted og jeg kan lige så godt sige det med det samme, det er den vilde fest at kaste sig ud i, og Lucas Arts viser endnu en gang, at når det gælder adventures er de på hjemmebane.

Grim Fandango er baseret på et mexicansk eventyr. Efter man er død forlader man jorden og kommer til The Land of The Dead, et sted, hvor sjæle, der har haft gæld i deres tidligere liv skal arbejde for at få betalt den. Manny Calavera er en af dem. Han arbejder, som rejseagent for de døde og skal sælge rejsepakker til deres fire år lange rejse til Det Evige Hvile, men Manny får alle de dårlige klienter, der ikke er kvalificeret til luksusturene, som bl.a. kan være ombord på The Number Nine, et gigantisk tog, der tager sig godt af de døde på turen til Det Evige Hvile. Manny finder snart ud af, at det ikke er tilfældighederne, der er skyld i hans konstant dårlige klienter, men at han er indblandet i en sammensværgelse. Opgaven er nu, at få Manny ud af denne redelighed.

Man styrer Manny i et univers inspireret af en vis 30´er stil. Mange af karaktererne taler med spansk accent og bruger spanske vendinger indimellem, meget stilfuldt sat sammen og hver karakter har også hver deres personlighed, som giver genlyd langt over i de levendes land. Selve historien er linier, der er kun en vej frem, men det er på trods af, at spillet bæger en del præg af interaktiv film, er det med snilde lykkes for Lucas Arts, at få puzzles og historie til at passe super godt sammen, puzzlene er indimellem lidt svære, men spillet er så springfyldt af aktivitet, at det ikke gør det store og lidt udfordring skal der jo også være.

Spillets historie strejker sig gennem en mængde miljøer: byen El Marrow, byen Rubacava, minekolonien på kanten af verden og åbningen til Underverdenen. Alle sammen er fantastisk varierende fra hinanden og grafikken holder 100% gennem hele spillet. Manny styres så rundt ligesom Alone In The Dark, (musen er totalt overflødig) kameraret skifter så plads hver gang det er aktuelt, præcis, som i Alone In The Dark. Hver gang Manny går forbi eller står foran noget, der er interessant kigger han hen på det, og man kan så enten vælge at undersøge, samle op eller bruge den aktuelle ting. Dette system virker fint og forekommer naturligt og er meget nemt at betjene.