Ground Control 2: Operation Exodus

Det første Ground Control marcherede stolt ind på scenen i 2000. Med sin, for tiden, ganske suveræne grafiske præsentation i fuld 3D, satte det en ny standard for eftertidens RTS titler. Nu er svenske Massive Entertainment tilbage, og slår endnu et skud for den skandinaviske ekspertise. Vi bevæger os atter i tid og rum frem til en apokalyptisk fremtid et fjernt sted i universets mørke. Årstallet er denne gang 2714 - hvilket er små 300 år efter begivenhederne i den første titel. De frihedselskende NSA er i en brutal kamp mod de lettere krigsliderlige Terran. Kampen er ved at nå sin afgørende fase, og det landbaserede krigsmateriel rulles ud. Med NSAs kaptajn, Jacob Angelus, som omdrejningspunkt, bringes spilleren historien om et desperat opgør.

Det første man lægger mærke til i Operation Exodus er den forrygende nye grafik. Som det var tilfældet i originalen sættes der atter nye standarder. Med musen fæstnet til hånden kan man rotere og zoome ned til imponerende detaljegrader. Sjældent har tropper og bygninger fremstået så lækkert. Man fyldes med en følelse af stolthed, når man lader kameraet flugte efter sine fremrykkende tropper. Fodfolket der marcherer, jeeps der bumper og tunge tanks der ruller. Grafikken er naturligvis kun den kosmetiske indgangsvinkel, men øjeguf har nu aldrig været at foragte.

Gameplayet ligger heldigvis ligeledes lige til højreskanken. I stedet for triviel basebygning og høstning af alskens underlige mineraler, så satses der her hårdt på det strategiske plan. Konceptet er uhyre simpelt: mens man spiller, optjener man point. Disse point kan så benyttes til at flyve nye enheder ind på kortet. Ved at indtage visse områder på kortet kan man endvidere øge hastigheden på indtjeningen. Som det har været tilfældet med en række af de nyere RTS-titler, så sørger Operation Exodus også for at begrænse masseproduktionen lidt. I stedet for at sætte en mandskabsmæssig grænse, så begrænses man i stedet i sin pengestrøm. Dette gør selvsagt at man bør tænke sig meget om før man flyver nye tropper ind. Det kan stort set ikke lade sig gøre at overvælde modstanderen med rå kvantitet - i stedet skal sammensætningen af ens styrker overvejes og optimeres.

De taktiske overvejelser understreges også af, at man "blot" har 16 forskellige enheder for hver af de to tilgængelige fraktioner (der er også en tredje, som dog udelukkende styres af AIen). Her er der heller ikke en umiddelbar rangering imellem, da alle enheder har netop deres specifikke områder eller egenskaber hvor de excellerer. Fodfolk er eksempelvis de eneste der kan bevæge sig gennem skovområder. Ligeledes er det også kun fodfolk, som kan benytte bygninger. Begge disse områder giver selvsagt strategiske overtag, da de giver dække af forskellig karakter. Modsat så er tanks suveræne i åbne arealer, hvor deres brutale råstyrke virkeligt kommer til deres ret.

Synsfeltet spiller en afgørende rolle, og overblik kan bestemme udfaldet af mange af kampene. Alle enheder har et begrænset synsfelt, hvilket kan blive yderligere påvirket af forskellige faktorer. Beskyder man eksempelvis en tank, så vil man begrænse dens synsfelt, da dens udkigsmand bliver nødt til at krybe i dækning. Dette kan man benytte til at snige sig omkring den, og få adgang til dens mere sårbare bagside. Enhederne har nemlig forskellig styrke alt efter hvor man beskyder dem. Det kan også benyttes i urbane omgivelser, hvor højt placerede soldater vil have let ved at skyde på armerede vognes sårbare toppe.

Ud over de to primære kampagner, som indeholder små 24 missioner, er der mulighed for at spille over nettet. Her kan man sågar spille kampagnerne igennem i co-op - noget vi ikke fik lov at prøve. Alternativt kan man kaste sig direkte ud i en gang basekamp, hvor op til otte personer tilhørende de forskellige fraktioner kan ondulere hinanden. Det er glimrende underholdning, og det strategisk vægtede gameplay gør, at man virkeligt skal samarbejde for at vinde. Desværre var vores version utroligt ustabil, og der var en længere række tekniske problemer. Enheder som på mystisk vis var usynlige på skærmen og en utrolig ustabil kode der konstant gik ned var blot nogle af problemstillingerne. Alligevel er indtrykket meget positivt, og Operation Exodus damper af fortættet stemning.