Group S Challenge

Efter en relativ stille start er der efterhånden fosset en god strøm af motororienterede spil ud i overhalingsbanen. Simulationer, arcade og action har alle været repræsenteret med en fordelt vægt på de forskellige elementer. Højest på ranglisten står titler som Racing Evoluzione, Sega GT 2002, Rallisport Challenge og Project Gotham, der måske ikke har været deciderede vidundere, men ikke desto mindre har været solide håndværk. Efter konceptet at man aldrig kan få for meget af en god ting blander Capcom sig nu i kapløbet. I en titel, der ellers er udråbt som kombination af Gran Turismo og Ridge Racer, ender vi med motorstop, og nødblinket trykket i bund.

Konceptet er ellers ædelt nok, og viser til at starte med gode momenter, der dog rides som en mare af små dæmoner, der stikker deres hæslige ansigt frem. Indgangsvinklen er, at man tildeles en lille sum penge, og så ellers skal arbejde sig vej op af berømmelsens kringlede rangstige. 21 forskellige fabrikanter har indlemmet deres mærker i spillet, hvor modeller såsom Mustang Cobra R, Lotus Esprit V8, RUF RGT og Skyline GT-R lyser op. Der er ligeledes stoppet over 20 lokaliteter fra den rigtige verden ind i begivenhederne. Den heftige brummen fra højspændte hestekræfter vil runge gennem Monaco, Tokyo og Australien. Alt er det serveret i ganske appetitlig grafisk indpakning, hvor de urbane områder er tilfredsstillende og lyset danser i vognenes lak.

Vejen frem er gennem deltagelse i forskellige løb, hvor en kombination af god forberedelse og et knivskarpt reaktionsmønster skærer vejen fri til topplaceringer. Bilerne kan optimeres gennem forskellige tekniske justifikationer. Mulighederne er ganske imponerende, hvor man kan rette opmærksomheden på undervognens opspænding, gearenes følsomhed, dækkenes beskaffenhed og mange andre områder dedikeret feinschmeckere. Turen rundt i de forskellige menuer er dog en tung omstændig oplevelse, hvor man konstant skal flekse rundt mellem de forskellige knapper. Bare det at vælge en vogn er en besværlig affære, hvor man irriteres over den lidet pædagogiske kontrol.

Efter lidt sværgen kommer man dog ind til det bløde kød, og det er tid at kaste sig ud i ræsets adrenalinsusende helhedsoplevelse - tror man. Starten går, og første konklusion er, at fartfornemmelsen absolut ikke er imponerende. Første sving skal passeres, og næste konklusion er, at kontrollen er alt andet end følsom. Faktisk føles det, som skubber man rundt på en enormt tung kommode på meget små hjul. Ikke desto mindre skal der ikke meget til, før de omtalte hjul tilsyneladende får et skud sæbe, og mister retningsfornemmelsen. Følelsen af at sidde i et potent vidunder forsvinder som dug for den bagende sol, og en nagende tvivl gnaver i baghovedet.

Modstandernes AI bliver næste punkt som plager. Tilsyneladende slæbes alle de andre racere af sted af en dukkefører med et sæt snore. De tøffer af sted i en lille gruppe, og udøver alle samme statiske opførsel. Fornemmelsen underbygges af, at de tilsyneladende ikke kan dreje rundt: Selv om man stryger ind i enden på dem, så har de en konstant fremadrettet drift - hvilket nok skyldes førnævnte dukkefører. Endelig så er der implementeret den efterhånden klassiske elastik. Her er det så udtalt, at du rent faktisk kan se, at de andre vogne sænker farten, og holder og venter på dig. Med en hurtigt accelererende vogn, kan man sågar udnytte dette. Bare kør galt i nærheden af finish, de andre vogne går helt ned i fart, nu kan man så bekvemt drøne forbi - ganske utroligt.

Det er selvfølgelig ikke fordi det er totalt uspilleligt. Momenter af en smule glæde fremkommer, men er dog aldrig den dominerende følelse. Ved opgradering til andre vogne får man dog mere fartfornemmelse, men dette modvirkes i højeste grad af den besværlige styring. Faktisk er den umiddelbart eneste forskel på de forskellige mærker og modeller hastigheden. For at føre spot til skade så har Capcom oven i købet fjernet motivationen for en stabil holdbarhed. Dette da samtlige biler og baner er tilgængelige i arcade fra starten. Personligt er meget af glæden ved denne type spil, at man åbner op for nye mærker - ikke så meget det at køre dem. Hermed forstået, at de sidste mærker som oftest har en så ublu høj pris, at de reelt set ikke er pengene værd. Her kan man lige prøve samtlige modeller - og søreme om de ikke er stort set ens.

Man sidder altså med et produkt, der gennemstrømmes af middelmådighed, og sågar fejler på de fleste vigtige områder. Grafikken er et lyspunkt, men skæmmes dog af en række tekniske fejl, hvor framehastigheden blandt andet virkeligt kan få problemer. Dertil så er der ingen real-time skade af vognene, hvilket selvfølgelig er et valg, men det gør stadig oplevelsen endnu mere generisk. Dette understøttes af, at der sågar end ikke kommer lyd, når man kolliderer. Musikken er en halvkedelig gang tamtam, hvor man ikke kan implementere sit eget soundtrack. De t er ikke det dårligste spil, jeg har prøvet, men jeg føler, at der er så mange bedre alternativer, at det simpelthen ikke er pengene værd.