GTR

Hver gang et nyt racer-spil slippes løs, får vi tit tudet ørene fulde af, at lige netop dette spil er så realistisk, som det kan blive men med GTR er der faktisk noget om snakken. Konceptmæssigt er GTR som alle andre racer-spil med alt hvad dertil hører af enkeltstående løb, mesterskaber og så videre. Det er ikke det spillet vinder på for sådan skal et racer-spil bygges op. GTR er bygget på FIA GT Championship-licensen, hvilket betyder adgang til nogle virkelige potente racer-biler af den slags, der nærmest kræver man har en ph.d i fysik inden man sætter sig bag rattet. Det er uden tvivl noget som feinschmeckere inden for motorsport kan sætte pris på men for os andre dødelige er det måske knap så vigtigt så længe, vi blot kan komme ud at køre stærkt.

Det er altså ikke konceptet eller licensen, der gør GTR til noget særligt. Hvad er det så? Sagt med et ord: realismen! Vi kan vel alle nævne et eller andet racer-spil som må være noget nær det det mest realistiske man kan komme i nærheden af inden for genren men vi tager alle fejl. Kongen af racer-realisme hedder nu GTR og acceptere kun undersåtter født med benzin i årerne og en speeder-pedal, hvor deres højre fod skulle være.

Spillets FIA GT Champion-licens giver adgang til over 70 biler inklusiv så prominente mærker som BMW og Ferrari. Hver enkelt af de mange biler i spillet er gengivet helt ned til mindste detalje. Selv udsynet fra førersædet er gengivet med millimeters nøjagtighed for hver enkelt bil og det helt ned til farven på instrumentpanelets baggrundslys. Bilernes grad af realisme er dog langt fra udelukkende grafisk. Hver enkelt bil opfører på præcis samme måde som den gør i virkeligheden. Hvordan har SimBin opnået dette? Ved såmænd at invitere kører fra FIA GT-serien ind for at prøvekører de virtuelle biler og godkende dem. Selv de skader der uundgåelige opstår under den til tider voldsomme kørsel, er realistisk gengivet. Det kan faktisk gøre helt ondt at se resultatet efter ens toptunede Viper har været for tæt på autoværnet.

Realismen har også indtaget banerne i spillet. Lige som bilerne er hver enkelt bane fra FIA GT-serien gengivet ned til mindste detalje i spillet. Udviklerne har brugt CAD-tegninger og GPS-informationer for at være sikker på, at hver en centimeter af banerne af gengivet korrekt. En rigtig lækker detalje er, at banerne "ændrer" sig undervejs i løbet. I andre racer-spil er disse "ændringer" begrænset til bremsespor inden et drilsk sving på banen og ofte er denne "ændring af banen" blot en ren grafisk detalje men ikke i GTR. Her har ændringerne faktisk indflydelse på selve løbet. Den afbrændte gummi i bremsesporerne kan for eksempel gøre det i forvejen drilske sving endnu mere drilsk. Afrevne dele fra et sammenstød i en tidligere omgang bliver også liggende på banen, hvilket kræver ekstra påpasselighed når man komme forbi igen. Selv vejret kan spille ind og ændre forholdene på banen fra det ene øjeblik til det andet.

Den grafiske og lydmæssige del af spillet er ligeledes meget realistisk gengivet. Bilernes mange detaljer er dog sket lidt på bekostning af omgivelserne. Fokus har været på at gøre bilerne detaljerede og ikke bekymre sig så voldsomt meget om omgivelserne. De er derfor noget anonyme i deres udseende men det gør heller ikke så meget. I et racer-spil som GTR skal grafikken først og fremmest være hurtig og det er den i GTR. Når man ræser derud af er ens fokus derfor mere på bilerne og vejen foran én end på omgivelserne. Lyden er også lidt af en oplevelse for man kan virkelig både høre og føle den rå motorlyd. En lækker detalje er, at lydens intensitet skifter alt afhængigt af hvilken vinkel man ser bilen fra. Sidder man inde i kabinen er lyden anderledes end hvis man ser bilen udefra. Det er gjort før men i GTR kan man virkelig høre forskellen.

Realismen oser altså ud af hver en sprække og åbning men hvordan er det så at spille? Igen kan det siges med et ord: udfordrende og det både på godt og ondt. Realismen er imponerede og helt klart spillets største aktiv men den kræver sin spiller, fordi der er så mange ting at holde styr på. Der kan være op til hele 56 biler i et løb på én gang. Pladsen kan derfor hurtig blive trang og spillets AI styre modstandernes biler med stor ynde, så man kommer til at kæmpe for sejren. GTR kan heldigvis indstilles på mange måder, så alt afhængig af ens erfaring med racer-spil kan spillet tilpasses ens evner. Spillets Arcade-del er således designet specifikt for at give nye spillere en så blid indførsel i spillet som muligt. Her er alle hjælpemidler slået til og realismen er nedtonet men man skal stadigvæk ikke forvente at kunne drøne igennem banerne så let som ingenting.

GTR er ikke et spil man skal gå halvhjertet til. Spillet er et sandt kærlighedsbarn lavet af folk der elsker genren. Faktisk er direktøren for SimBin ingen ringere end den svenske racerkører Henrik Roos. Derfor fortjener GTR også at blive spillet af folk, der elsker genren og som har det rigtige udstyr. Et rigtig godt rat- og pedal sæt er alfa og omega for at få den fulde oplevelse. Alle kan principielt være med men selv om SimBin har gjort hvad de kunne for ikke at skræmme nybegyndere og mindre øvede væk, så er det først og fremmest et spil for folk der kender genren ud og ind. Gør man det, er GTR til gengæld det ypperligste man kan få fat på. Spillet rummer så meget og er spækket til randen med realistiske og lækre detaljer, der alt sammen gør GTR til noget nær den bedste virtuelle køretur til dato.