Dansk
Gamereactor
previews
Guild Wars Factions

Guild Wars Factions

Guild Wars første udvidelse kunne testes i weekenden, så Nicolas fandt sin rustning og sit sværd frem fra skabet og tog på eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg hader nytårsforsætter. Det er måske også grunden til, at jeg indtil nu ikke har haft et. Men efter at have spillet Guild Wars: Factions over den forgangne weekend, bliver jeg nok nødt til at lave et forsinket af slagsen: Jeg skal spille mere Guild Wars i 2006.

HQ

Efter en veloverstået trekkingtur gennem sne og is til den lokale colapusher, kunne jeg sætte mig ned i min varme stol og starte op for min computer. Nu skulle der for alvor games Guild Wars: Factions. ArenaNet har nemlig været så flinke at lade den ganske verden prøve kræfter med PVP-delen af udvidelsen hen over weekenden, og det har resulteret i blodige spiller mod spiller kampe i masser af nye, spændende arenaer og med begge de to nye karakterklasser.

Lige fra det øjeblik det smukke lydspor tonede frem fra det nyafpudsede menusystem, var jeg for alvor tilbage i mit es. Der var slet ingen tvivl - det skulle være den nye Assassin-klasse, jeg ville prøve kræfter med først. Alene tanken om at snigmyrde de skumgummibløde magikere, mens de trygt står på en bakketop og tilkalder ildkugler ned over mit holds stakkels munke, var yderst tiltalende.

Assassin-klassen virker umiddelbart balanceret. Selvom jeg ikke låste et væld af færdigheder op, var dem jeg havde til rådighed alligevel tilstrækkelige. Der er tale om en slags kombinations-færdigheder, som skal eksekveres en efter en - og det fungerer upåklageligt. Særligt, hvis man kombinerer disse færdigheder med evnen til at løbe ekstremt hurtigt over en tidsperiode - der er ganske enkelt ingen magikere eller andre svage led, som kan undslippe, med mindre de spiller deres kort rigtigt.

Da jeg fik lagt sidste hånd på skabelsen af min niveau 20 Assassin, blev jeg placeret på en battle isle, som er et helt nyt tiltag i den kommende udvidelse. Her kan man lære alle de grundlæggende ting om spillet, samt dyste i arenaer mod både computermodstandere og andre spillere. Da jeg stort set ikke har spillet Guild Wars siden spillets lancering (der var et vist andet online rollespil der lokkede), var det virkelig en lettelse at kunne få genopfrisket alt det basale på mindre end ti minutter. Snakker man med de forskellige mentorer, kan man nemlig hurtigt erhverve sig al den viden, man måtte have brug for for at klare sig på slagmarken.

Dette er en annonce:

Udvidelsen byder i øvrigt også på endnu en karakterklasse, nemlig ritualisten, som kan tilkalde mystiske ånder og andet miksmaks fra det hinsides. Jeg fik som sådan ikke testet klassen igennem, men de få øjeblikke jeg svingede tryllestaven som ritualist, var yderst berigende. Ritualisten har også mulighed for at genoplive andre spillere på slagmarken - og nej, det er ikke den vanlige genoplivningsfærdighed, som alle andre karakterklasser har adgang til. I stedet kan ritualisten genoplive spillere ligeså meget han ønsker, blot på bekostning af hans eget helbred. Det skal blive spændende at se, hvordan ritualist-klassen kommer til at tilføje ekstra krydderi til de i forvejen spændende klassekombinationer, som Guild Wars byder på.

Selvom der ikke var meget nyt territorium at udforske i ArenaNets betaweekend, har den gennemgående test af udvidelsen endnu engang givet mig blod på tanden, og jeg er i skrivende stund i gang med en helt ny karakter, som allerede nu dyster i Ascalons hårdeste arenear. Betaweekenden er nu officielt lukket, men jeg glæder mig til at prøve alle de nye færdigheder, udforske nye områder og missioner, samt spille begge de to nye karakterklasser igennem, når udvidelsen ser dagens lys i det kommende forår.

Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Dette er en annonce:
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions
Guild Wars Factions

Relaterede tekster

Guild Wars: FactionsScore

Guild Wars: Factions

ANMELDELSE. Skrevet af Nicolas Elmøe

Tyrias mørke middelalderlige sletter er skiftet ud med Canthas smukke østlige landskaber. Nicolas har været på en ny rejse.

Guild Wars Factions

Guild Wars Factions

PREVIEW. Skrevet af Nicolas Elmøe

Guild Wars første udvidelse kunne testes i weekenden, så Nicolas fandt sin rustning og sit sværd frem fra skabet og tog på eventyr.



Indlæser mere indhold