Greatest Hits-samlinger bliver sjældent gode. Jeg er som et udgangspunkt aktiv modstander af alle former for opsamlingsskiver, hvor en eller flere artister, skal sammenfattes og huskes i form af en række superhits. Favoritbands som Led Zeppelin og Thin Lizzy bliver sjældent behandlet med den respekt de fortjener i de best of-sammenhænge de udsættes for, og det er som oftest numre, jeg ikke personligt ville udnævne til bandets allerbedste. Det meste af det handler naturligvis om min særegen musiksmag, mere end det er et udslag for bandets eller pladeselskabets mangel på selvforståelse - men alligevel - Greatest Hits-opsamlinger køber jeg aldrig. Men hvordan fungerer det så for musikspil?
Activision laver mange penge på Guitar Hero-spillene, og den musikfeber som rigtig mange spillere er ramt af i disse år, ser ikke ud til at dale i den nærmeste tid. Alle vil rocke sammen med deres venner, og jo større valgfrihed som Activision kan byde på, jo mere vokser markedet for Guitar Hero-spillene. Jeg er en af dem, der aktivt spiller løs i Guitar Hero: World Tour og Guitar Hero: Metallica nærmest dagligt, ja, endda i Rockband 2, bare lige for at få et par favoritter mere med i de sene aftentimer.
Forud for testen af Guitar Hero: Greatest Hits var mine forventninger skyhøje. Guitar Hero: Metallica viste tydelige tegn på, at spilhuset Neversoft, havde lært af de fejltrin som de havde begået forud for lanceringen af World Tour. Guitar Hero: Metallica indeholdte en bedre og mere præcis liste af sange, der igen var bedre mappet til numrene og som samtidig bød på en smartere grafisk finish. Guitar Hero: Metallica var, og er stadig, et fremragende musikspil.
Guitar Hero: Greatest Hits er ikke udviklet af Neversoft, der stod for World Tour og Metallica, men er i stedet snedkereret af Beenox Studios, der tidligere - og hold nu fast - har stået for spil som Bee Movie Game og Monsters vs. Aliens. Foruden disse (indsat ironi) fremragende filmlicensspil, har Beenox tidligere stået for en masse konverteringer af andre Activision-spil (fra Windows til Mac OS bl.a) som Kelly Slater's Pro Surfer, Spider-Man: Firend or Foe samt MX vs. ATV Unleashed.
Komplet liste over sange
Sange fra Guitar Hero
• Blue Öyster Cult - Godzilla
• Boston - More Than A Feeling
• Deep Purple - Smoke On The Water
• Franz Ferdinand - Take Me Out
• Helmet - Unsung (Live)
• Incubus - Stellar
• Joan Jett & The Blackhearts - I Love Rock N' Roll
• Ozzy Osbourne - Bark At The Moon
• Pantera - Cowboys From Hell (Live)
• Queen - Killer Queen
• Queens Of The Stone Age - No One Knows
• The Donnas - Take It Off
• The Exies - Hey You
• White Zombie - Thunder Kiss '65
Sange fra Guitar Hero II
• Alice In Chains - Them Bones
• Avenged Sevenfold - Beast And The Harlot
• Danzig - Mother
• Foo Fighters - Monkey Wrench
• Iron Maiden - The Trooper
• Jane's Addiction - Stop!
• Kansas - Carry On Wayward Son
• Lamb Of God - Laid To Rest
• Lynyrd Skynyrd - Free Bird
• Mötley Crüe- Shout At The Devil
• Nirvana - Heart-Shaped Box
• Rage Against The Machine - Killing In The Name
• Reverend Horton Heat - Psychobilly Freakout
• Rush - YYZ
• Stone Temple Pilots - Trippin' On A Hole In A Paper Heart
• The Police - Message In A Bottle
• The Sword - Freya
• Warrant - Cherry Pie
• Wolfmother - Woman
Sange fra Guitar Hero: Rocks the 80s
• Anthrax - Caught In A Mosh
• Extreme - Play With Me
• Judas Priest - Electric Eye
• Poison - Nothin' But A Good Time
• Ratt - Round and Round
• Twisted Sister - I Wanna Rock
Sange fra Guitar Hero III: Legends of Rock
• AFI - Miss Murder
• DragonForce - Through The Fire And Flames
• Heart - Barracuda
• Kiss - Rock And Roll All Nite
• Living Colour - Cult Of Personality
• Pat Benatar - Hit Me With Your Best Shot
• Priestess - Lay Down
• Slayer - Raining Blood
Sange fra Guitar Hero: Aerosmith
• Aerosmith - Back In The Saddle
Med Neversofts smarte værktøj, sendigt konstrueret til at Activision, i flere år fremover kan spytte store mængder Guitar Hero-spil ud på markedet, havde jeg håbet, at Beenox ville lykkes med at lave et Greatest Hits-spil, der havde samme kvaliteter som Metallica-spillet. Men ak nej. Guitar Hero: Greatest Hits er et problemfyldt spil, der til trods for en kongesamling af numre, overhovedet ikke når samme højder som Guitar Hero: Metallica.
Den første forandring man bemærker i Guitar Hero: Greatest Hits, inden man begynder at rocke, er at Beenox helt har droppet Gig-oplægget fra World Tour og i stedet har genindført listen fra Guitar Hero III: Legends of Rock. Præcis som i de gamle spil, hvor man kunne spille guitar (og nogle gange bas) handler Guitar Hero: Greatest Hits om at skrabe stjerner ind og avancere fra et niveau til det næste. Det kræves at man gennemfører endnu flere sange i dette spil end i Guitar Hero: Metallica, hvilket er en god ting, men jeg savner virkelig World Tour-oplægget, der gav mig en følelse af at rocke løs i et band.
Det individuelle meter, Expert Plus-funktionen, de lilla toner (den løse E-streng) og alle de andre detaljer fra Guitar Hero: Metallica, hænger ved i Guitar Hero: Greatest Hits. Og det er alt sammen positive ting. Men det faktum at Beenox, har sløset med at mappe tonerne til numrene, er ikke noget jeg kan være særligt mild overfor. Spiller du eksempelvis Incubus-nummeret Stellar på guitar i Guitar Hero, for derefter at spille det samme nummer i Guitar Hero: Greatest Hits, er er det så tydeligt, at Beenox ikke har koncentreret sig om at for skabt den samme følelse af at spille guitar.
Præcis som det var tilfældet med World Tour, tvinges guitaristen til, nogle gange, at spille keyboard-delen af et nummer. Andre gange udelades visse noder helt, og nogle gange, så er der kommet noder til, som tidligere slet ikke var der - og som iøvrigt ikke bør være der. Det er helt klart drøn irriterende og er uden tvivl et resultat af den auto-mapping funktion som Hermonix indførte i Rock Band 2 for flere år siden. Den bruges indgående i Greatest Hits.
Et andet problem i Guitar Hero: Greatest Hits, endnu en svaghed i spillet, er at det ikke understøtter de sange du allerede har købt og hentet hjem til Guitar Hero: World Tour. Personligt har jeg ufattelig svært ved at forstå, hvordan Activision kan retfærdiggøre gang på gang at udsende nye Guitar Hero-spil, der ikke understøtter de gamle sange som folk allerede har købt, er hentet og som de gerne vil afprøve i deres nyindkøbte Guitar Hero-spil. På dette punkt er Activision simpelthen nødt til at tage sig sammen og måske endda skule til Harmonix, for at se hvordan de arbejder med download-materialet til Rock Band-spillene.
Guitar Hero: Greatest Hits er et lettere ringe spil med en god portion sange. Det føles dog en smule gammeldags i sit udbud af numre og der er alt for mange svagheder i spillet i forhold til f.eks. Guitar Hero: Metallica. Alt dette er Beenox nødt til at lære, før de begynder at kalde sig eksperter i musikspil.