Gun Showdown

Der er ikke en eneste sund og rask dreng, der er vokset op i vores del af verden, uden at have brugt en god del af barndommen på at lege cowboys og indianere, og grunden er også åbenlys. Det Vilde Vesten var et sted, hvor de lovgivende magter og de fredløse, havde lige stor indflydelse på tilværelsen. Det var en verden af krudtrøg, skurke og guldminer. Bag ethvert klippefremspring gemte de vilde rødhuder sig, klar til at springe frem og skalpere dig på stedet. Luften summede af lige dele moderne tænkning og primitiv brutalitet. John Wayne og Clint Eastwood bragte spændingen til det hvide lærred, og nu er den blevet ført videre igen, til din PSP. Gun blev udgivet i slutningen af sidste år og da stod Neversoft Entertaiment bag spillet, men i mellemtiden har Rebellion Software taget over, og de har nu presset det hele ned i lommeformat, alt imens de har smidt et par ekstra ting ned i posen.

Hovedpersonen er den barske cowboy Colton White, der med en hurtig hånd på seksløberen og en rap replik på tungen, altid er klar til de mange farer, den åbne prærie byder på, og da hans far myrdes, tøver han ikke et øjeblik med at begynde jagten på faderens morder. Det er en spændende historie, der er rigtig godt fortalt, med lige dele plot-twists og action. Stemningen sidder lige i øjet, mest pga. det virkelig solide stemmeskuespil, som bliver leveret af adskillige store Hollywood-skuespillere. Musikken er bedrøvet og stemningsfuld, og følelsen af at vandre rundt i nybyggernes Amerika er ikke til at tage fejl af. Du suges i den grad ind i universet.

Hvis du trænger til en pause fra hovedhistorien, er der masser af små sidemissioner at gå i gang med. Det hele er bygget op omkring sandkasse-princippet, men hvor andre spil i den genre har velsignet dig med total frihed, så føles det lidt mere indskrænket i Gun. Sidemissionerne er begrænset til det område, du befinder dig i, altså der, hvor jagten på faderens morder har ført dig hen. Følelsen af at kunne gøre præcis hvad du vil og gå hvorhen du vil, glipper altså. Ikke desto mindre, så er sidemissionerne gennemtænkte og godt varierede. I det ene øjeblik skal en diligence eskorteres gennem et farligt område, i næste øjeblik skal du ødelægge et illegalt hjemmebrænderi på sheriffens ordre. At flere af missionerne er på hesteryg, skaber kun ydere afveksling. Ser man bort fra den lettere mangel på frihed, så er det en actioncocktail, der underholder hele vejen.

Hen ad vejen begynder problemerne dog at komme frem, og det er især kameraet, der skaber de største frustrationer. PSP’en vil for evigt lide under, at Sony i sin tid valgte ikke at designe den med to analoge styrepinde, og derfor er kamerastyringen blevet flyttet over på symbolknapper. Selvom det fungerer udmærket, så kræver det altså noget tilvænning, og jeg sad da også og inverterede (ja, jeg er en inverter, accepter mig, som jeg er) i et godt stykke tid, før det føltes rigtigt for mig. Når du bare går eller rider rundt, er der ingen dikkedarer, men i kampsituationer, hvor det er nødvendigt at plante en kugle i panden på en vred indianer på lang afstand, er det svært at justere kameraet, så dine skud bliver helt præcise.

Som løsning på dette valgte Neversoft at tilføje Quickdraw-funktionen, men det smider dig helt over i den anden ende af grøften. Når du bruger Quickdraw, sænkes hastigheden betydeligt, og mens fjenderne snegler sig af sted, bliver sigtekornet trukket rundt fra modstander til modstander, mens du sender et uendeligt antal kugler af sted, uden at skulle lade revolveren. Desværre tager dette fuldstændig brodden af kampene, da det er alt for let at vinde på den måde. Jeg ved, at Rebellion har finpudset Quickdraw til PSP-versionen, men den er desværre stadig langt fra så flydende og intuitiv, som den burde være.

Til PSP-versionen af Gun har Rebellion heldigvis også tilføjet visse ting, så de hardcore cowboys, der venter med spænding, har lidt ekstra at rive i. Der er blevet tilføjet nogle få ekstra missioner til singleplayerdelen, ikke det helt vilde. Derudover kan Showdown prale med også at indeholde en multiplayerdel. Ved at hoppe på nettet kan du spille enten Deathmatch eller Capture the Flag. Hvis du hellere vil lade seksløberen hvile lidt, kan du også tage et slag poker online. Altså ægte poker med whiskey-ånde og revolveren liggende på bordet - ikke det forfinede rigmandspjat, som Zulu konstant genudsender ud i de sene nattetimer. Det sidste nævneværdige supplement, Showdown byder på, er muligheden for mini-spil, såsom bjørnejagt, eller hvor du skal forsvare et fort mod indtrængere. Alle sammen gode tilføjelser, der puster liv i spillet, efter at du har spillet historien til ende.

Gun Showdown er et rigtig godt spil. Det leverer underholdning hele vejen og er helt klart et af de bedste actionspil til PSP. Det er en flot blanding, der med sit varierede og solide gameplay, holder dig fanget foran den lille widescreen i mange timer. Da jeg sad med et spil som Gun mellem hænderne, undrede det mig, at der ikke er flere westernspil på markedet - det er jo et indlysende grundlag for god underholdning. Gun Showdown ender med at være et lille lys i mørket for andre udviklere, som endnu ikke har indset, at westerngenren er stort set uudforsket territorium i spilmæssig sammenhæng. Der er problemer, der trækker ned i helhedsindtrykket, men alt i alt er der få spil, der leverer varen i ligeså høj grad, som Gun gør det. Et sikkert køb, hvis du har en medfødt kærlighed for Det Vilde Vesten.