Dansk
Gamereactor
previews
Gunbrella

Gunbrella

Devolver Digital ser ud til at levere endnu en indieperle - denne gang om en mand, der skal hævne sin kones død med et bizart våben.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Efter at have samlet en Steam Deck op er jeg blevet så uendeligt mere interesseret i små quirky ideer, der udfolder sig over begrænset spilletid, og hvor studierne bag har sat fokus på enkelte elementer og mekanikker. Outer Wilds, Dave the Diver, Slay the Spire, Inscryption - Steam er tætpakket med disse, og særligt udgiveren Devolver har for vane at udvælge skæve projekter med skarp præcision.

Cult of the Lamb, Trek to Yomi, Death's Door og førnævnte Inscryption kommer fra dem, og naturligvis de udviklere de samarbejder med, og nu kan vi tilføje endnu et spændende spil til den liste - Gunbrella.

Gunbrella

I Gunbrella spiller du som Murray, der jager den mand der tilsyneladende slog hans kone ihjel, og efterlod sig et ret så bizart mordvåben, en riffel der også kan agere paraply. Det her våben er et skjold mod fjendtlig beskydning, et værktøj til at komme hurtigere og mere effektivt fra A til B, og til sidst... ja, en riffel.

Dette er en annonce:

Murray rejser igennem et hærget landskab, hvor skellet mellem rig og fattig er nået til sådan et yderpunkt, at de mest lærde har isoleret sig på en separat ø, og misbruger de fattige til at udvinde ressourcer. Mere specifikt er der tale om et pixeleret old-school 2D-landskab, hvor Murray skal nedkæmpe ondsindede kultister, aggressiv fauna og andet revl og krat for at nå sit mål. Han udforsker hyggelige landsbyer, dunkle storbyer og dystre mineskakter i sin søgen efter den formodede gerningsmand, alt imens han bruger sin paraply-gun til Celeste-lignende platforming (dog i light-format) og til relativt underholdende skududvekslinger.

GunbrellaGunbrella

Jeg kan fortælle jer om de første fire timers penge, eftersom dette er en preview-udgave af det samlede spil, der udkommer på et tidspunkt inden årets udgang, og selvom at Gunbrella aldrig bliver direkte komplekst, hverken narrativt eller mekanisk, så har det den der udefinerbare Devolver-charme. Samtidig er der en smidighed i de få mekanikker, der er til at sikre noget samhørighed på tværs af de timer, jeg har spillet.

Gunbrella gør nemlig ikke meget mere i sin fjerde time, end det gør i sin første. Din paraply giver dig muligheden for at bruge et dash fremad, du kan naturligvis svæve, det er et skjold, som kan skubbe projektiler tilbage i hovedet på fjenden, hvis timet rigtigt, og det er et våben, der bruger et par forskellige slags projektiler (som dog føles relativt ens). Der er ikke nogen komplekse meta-systemer, heller ej er der (indtil videre) et utal af minispil. Der er vejen frem, et par sidemissioner her og der, rudimentære opgraderinger af våbenet og den klassiske hævnhistorie. Men det, der er her, er velsmurt.

Dette er en annonce:
Gunbrella

Spillet har først og fremmest æstetisk tilstedeværelse. Gunbrella er et eksempel på hvor ekspressiv pixelart-grafik kan være, et faktum vi også har set bevist for nylig med eksempelvis Dave the Diver. Musikken er ligeledes tilpas kitsch, og karaktererne er velspillede og fremtrædende, selvom stemmeskuespil af en eller anden art nok havde gjort noget for præsentationen.

Når Gunbrella virkelig fyrer på alle cylindre, så er der action, der er stemning, der er intention i spandevis, og forhåbentlig forsøger udvikler Doinksoft enten at udvikle denne formular på en signifikant måde i den resterende del af spillet, eller også så kender det sin besøgelsestid.

GunbrellaGunbrella

Relaterede tekster

0
Gunbrella

Gunbrella

PREVIEW. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Devolver Digital ser ud til at levere endnu en indieperle - denne gang om en mand, der skal hævne sin kones død med et bizart våben.



Indlæser mere indhold