Gunpey Rebirth

Spilguruen Gunpei Yokoi, spillet Gunpey er opkaldt efter, døde alt for tidligt. Måske er det ikke så mærkeligt, at forlade denne jord i en alder af 56 år, men når det sker i et tragisk biluheld, så virker det helt ufattelig trist. Og alligevel fik Yokoi det meste ud af sin tid her på jorden. Som udvikler hos Nintendo, har han skabt nogle af firmaets største succeser, og samtidig også de værste fiaskoer. Han er manden bag Game Boy, og jeg behøver ikke fortælle dig, hvad den har gjort for Nintendos renomme eller pengepung. Samtidig var han manden bag, ja, tør jeg næsten sige det... Virtual Boy, verdens første elektroniske hovedpine; en anordning, der lavede så stort et hul i de økonomiske reserver, at en eller anden givetvis har været ved at hælde ham ud med spildevandet.

Gunpey blev i sin tid lavet til Wonderswan, en anden af Yokois kreationer, og det er det spil, Q Entertainment med Tetusuya Mizuguchi i spidsen nu genopliver til en ny generation af håndholdte maskiner - og ligesom det er tilfældet med alle puzzle-spil, så er det en ufattelig enkel præmis, der så indeholder lag på lag af muligheder. I Gunpeys tilfælde går det hele ud på at sætte en række streger sammen til en lang streg. De stikker hovedet frem nederst på skærmen og skal, inden de når toppen, samles, så de løber fra den ene side af skærmen til den anden. Gøres dette opløses de, og så kan du så gøre det igen med dem der kommer frem nedenunder. Andet handler det faktisk ikke om.

Selvfølgelig, fristes jeg til at sige, så er Gunpey alligevel alt andet end enkelt, for mens du kan lade de fem streger løbe hen over skærmen, så er det ikke før du tænker på horisontalt og vertikalt, at du for alvor hiver de store pointsummer hjem og begynder at se fidusen i det hele. Et enkelt skift mellem en streg, der bøjer nedad og en der bøjer opad, kan betyde, at du får det hele sat sammen med en allerede næsten færdigbygget streg nedenunder, og så kan du godt glæde dig til points en masse. Som baggrundstapetet skifter og musikken får mere tempo og struktur, hives du langsomt ind i universet, og der går ikke længe, før du enten er bidt af en gal puzzle-haj eller er ved at blive totalt frustreret. Alle der har spillet Lumines eller Every Extend Extra kender følelsen.

Desværre var det frustrationen, der overtog meget af tiden hos mig. For det første, og det kan være at det bare er mig, så er styringen aldrig optimal, hvilket er underligt, når vi snakker om et spil, hvor det eneste du kan gøre er at flytte nogle streger op og ned på en skærm. Det føles som om det tager en evighed at rykke noget op og ned, og når du gør det, kan du komme til at rykke det op, selvom du i virkeligheden helst vil nedad. Noget af det skyldes naturligvis, at det skal gøres hurtigt, hvilket gør, at jeg, indrømmet, laver fejl, men nogle gange er det også bare spillet. Desuden er der en del af baggrundstapeterne, der er for spraglede, hvilket betyder, at du har svært ved at se, hvor stregerne er og hvilke andre streger de kan sidde sammen med. Det er en mindre ting, det ved jeg, men jeg blev til tider stiktosset.

Skal jeg smide et puzzle-spil i ryggen på min PSP, så er det stadig Lumines, der er mit førstevalg. Der er absolut intet i vejen med lidt frisk luft i form af Gunpey, men Lumines virker stadig mere intuitivt og ligetil. Det har en eller anden tiltrækningskraft, som jeg bare ikke kan drive frem i Gunpey, selvom det unægtelig kan have sine øjeblikke.