Skip to main content
Nyheder

Hades II lanceres i denne måned som konsoleksklusiv til Switch 2

Det sker også på Switch, og som 1.0 på PC.
Magnus Groth-Andersen 12 september 2025

Hades II lander som tidsbegrænset konsol­eksklusiv på Nintendo Switch og Nintendo Switch 2 allerede denne måned. Supergiant Games' roste efterfølger har været i early access siden 2024, men version 1.0 udkommer den 25. september - samtidig med PC-udgaven.

Under dagens Nintendo Direct fik vi også en ny, filmisk trailer at se. Som du måske allerede ved - eller selv har prøvet - er dette efterfølgeren til det prisbelønnede actionfyldte roguelike fra 2020. Denne gang foregår eventyret uden for Underverdenen og med en ny hovedperson: Melinoe, Underverdenens prinsesse og søster til Zagreus.

Spiller du på Switch 2, kan du se frem til action i 120fps, et af de store salgsargumenter for denne version, dog er dette kun i "TV Mode".

Der venter desuden nye guder fra den græske mytologi, med Chronos som hovedskurk - han vil have hævn over både guder og mennesker. Skal du spille Hades II på Switch eller Switch 2? Udgivelsesdato for andre konsoller er endnu ikke offentliggjort, men spillet udkommer altså den 25. september på Switch og Switch 2.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.