Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Half-Life
Anmeldelser Half-Life

Half-Life

Valve’s plot orienterede klassiker er endelig klar på PlayStation 2, men for sent?
Thomas Tanggaard 27 januar 2002

Der er ingen tvivl om at det klassiske Half-Life har været med til at give genren et mere intellektuelt præg. Historien om Gordon Freeman har været fulgt af mange, og de utallige opdateringer på PC’en i form af bl.a. Counterstrike og senest Blue Shift, har været med til at cementere succesen. På PlayStation 2 har spillere måtte kigge forgæves efter dette prægtige eventyr, men har til gengæld haft perler som TimeSplitters og Red Faction at læne sig op af. Nu giver udvikleren Gearbox dig så chancen for at dykke ned i denne klassiker, men er det for sent?.

Mød Gordon Freeman
Denne version er ikke lavet om, når det handler om historien. Fans af PC versionen vil ikke kunne sætte en finger på konverteringen og det er kun den åbenlyse mangel med hensyn til online muligheder og så alderen der gør sig gældende i denne PS2 version. For at bløde op for dette problem, så er der smidt lidt nyt i gryden i form af Half-Life Decay optionen og et par andre multiplayer ting. Specielt Decay er en fantastiske ting, hvis du har en ven at spille sammen med. Her skal I hjælpe hinanden igennem forskellige baner, og man skal helst være rimelig skarpe hele tiden. Desværre er der ingen mulighed for at spille Decay alene, da denne feature ikke indeholder en bot-option, så det er bare med at støve en ven op - ellers kan du godt se bort fra dette nye tiltag.

En FPS med fart
Hjertet i enhver First Person Shooter er uden tvivl farten. Man kan smide nok så mange lyskilder ind, lave nok så mange flotte partikel effekter og frække skygger, men hvis hastigheden i spillet kravler derud af, så er oplevelsen fra starten dødsdømt. Gearbox kan deres kram, for Half-Life på PlayStation 2 er et lynende hurtigt møde af grafik, lyd og sublim styring. Da jeg første gang så spillet på en af messerne, virkede det kluntet og langsomt, men jeg skal love for, at dette problem for alvor er blevet løst i den færdige udgave. Styringen er baseret på det lækre system som Free Radical gjorde til en standard med udgivelsen af TimeSplitters. I Half-Life er der derfor ingen forskel, og du kan meget hurtigt begive dig ud i kampe, mens du fyrer bønner af til højre og venstre. Det virker upåklageligt og hvis du tilfældigvis hellere vil bruge en anden opsætning, så er der også mulighed for dette. Der er tænkt på det hele - modsat andre spil i denne genre.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Plotdrevet, langt og meget fængende. Stadig bedre end det meste
Minusser Kedelig grafik, mangelfuld animation og grå i grå farver
Fuld profil 3.010 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Valve
Udgiver Sierra
Genre Action
Platforme
PC PS2 Mac Linux
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.