Dansk
Gamereactor
previews
Halo 4

Halo 4: Spartan Ops Hands-On

Det er næsten som at være hjemme - også selvom vi er uden for kanten af den kendte galakse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da 343 for anden gang viste deres vision for Halo, havde de den første spilbare udgave af spillet med, i form af to multiplayer-demoer. Både disse og den præsentation, der blev lagt ud med på Microsofts E3-pressekonference, understreger at studiets første indspark i serien har en klang af Bungies ekspertise, med en velkendt men forbedret visuel side og et wildcard i form af nye gameplay-mekanikker.

Det skal ikke ses som en genstart, snarere som en fortsat progression. Det er overraskende hvor lidt Master Chiefs nye vogtere afviger fra det etablerede.

Halo 4

Efter en overfladisk fremvisning på Microsofts Spring Showcase, hev 343 de store kanoner frem til E3. De indledte Microsofts pressekonference med det første kig på kampagnen i Master Chiefs tilbagevenden. Plakater i bygningsstørrelse prydede messecenteres korridorer. Spillet fyldte en tredjedel af Microsofts stand på messegulvet, hvor en Warthog i rigtig størrelse kæmpede efter opmærksomhed sammen med noget smuk ny og tilsyneladende abstrakt artwork. Igen, gammelt blandet med nyt.

Dette er en annonce:

Du har sikkert allerede hørt om demoen af kampagnen, så den vil vi ikke bruge krudt på her. I stedet skal vi snakke om den anden side af Halo 4.

For dagen efter at 343 fremviste deres vision for Master Chiefs fremtid, befinder jeg mig i en tætpakket natklub i centrum af Los Angeles, hvor jeg og en lang række andre flyder rundt mellem adskillige Halo 4-multiplayersessioner.

Vi kæmper, vi dør, vi vinder. Og så stiller vi os i kø til at prøve igen. Både i multiplayer for otte spillere, og i det helt nye Spartan Ops for fire. Førstnævnte skifter mellem spiltyperne Team Deathmatch og Regicide. Sidstnævnte er en kort men hårdtslående mission, hvor der skal tackles både Covenant og den nye fjende Prometheans.

Jeg kaster mig først over Spartan Ops, 343's største satsning - episodiske missioner med fuldbyrdede mellemsekvenser, der vil udkomme en gang om ugen efter Halo 4 er lanceret.

Dette er en annonce:

Spartan Ops

Halo 4

Spartan Ops vil udgøre hoveddelen af den DLC, der udkommer efter lanceringen, og den linde strøm af nye missioner vil til sidst danne en komplet kampagne for fire spillere, der er fuldt på niveau med, og samtidigt helt seperat fra singleplayer-kampagnen.

Udvikleren forklarer hvordan Spartan Ops er en fortsættelse af Halo 4's historie, og foregår seks måneder efter "hændelsen" som Master Chief er involveret i i hovedkampagnen. Jeg spørger om studiet har tænkt sig at holde en pause på noget tidspunkt. Det eneste svar er et grin.

Den femten minutter lange gameplay-bid springer mellem at angribe og forsvare en base, hvor vi kæmper os vej gennem Covenantens linjer af Grunts, Jackals og Elites. Taktikker bliver udtænkt undervejs, når vi støder på nye typer af fjender. Vi jonglerer rundt med nye våben og evner, og vinder en let sejr gennem det mini-Firefight-agtige klimaks.

Årsagen til vores tilstedeværelse er, at noget eller nogen har forstyrret en Covenant-udgravning. Så enten var det ikke alle flåder, der fattede budskabet om UNSC/Elite-våbenhvilen i slutningen af Halo 3, eller også er der, ligesom Master Chief, Covenant-styrker langt uden for det kortlagte rum. Uanset hvad er kampen om oldgammel magtfuld teknologi atter i centrum for Halos historie.

En ny skurk: Promethean

Halo 4

Men denne gang er indehaverne af denne magt aktive på slagmarken, idet Prometheans erstatter Flood som Halos tredje styrke. De første møder med dem udspiller sig meget lig møderne med den zombieficerede infektion: hurtige våbenskift for at finde potentielle svagheder, mens vi dykker og undviger for at lære deres angrebsmønstre.

De er tilsyneladende cybernetiske, avancerede to- og firbenede afstikkere fra de Forerunner Sentinels, vi mødte i den første trilogi. De er dog langt mere intimiderende, og virker ligesom Flood uhyggelige ved første møde.

Knights er den første af tre typer, vi møder. Den har hurtige teleportationsevner, der heldigvis trækker glødende linjer fra hvor den befinder sig og til hvor den er på vej hen, så man kan nå at reagere. Selvom den har en enorm krop og overdimensionerede skuldre, reagerer den stadig som en Brute, hvis man giver den en række skud med Scattershot - Prometheans' shotgun-variant - på nært hold. Ganske som med Covenants muskelbund skal man have hurtige reflekser for at undgå at blive kastet på tværs af banen.

Den får opbakning af adskillige af de AR-drone-lignende Watchers, små og hurtige flyvere, der bevæger sig som guldsmede i menneskestørrelse. Men det er crawlerne, der i første omgang er de værste - hundeagtige størrelser, der holder sig tæt til jorden og bevæger sig i flok.

Halo 4

Blandingen af banens Forerunner-strukturer og naturlige bakker med væseners galloperende løb gør, at Crawlerne har en hang til uventet at springe frem. De bevæger sig for hurtigt til at ramme med Light Rifles, er for lette at dræbe til at spilde Scattershot-ammo på, og er for dødbringende i grupper til at gå i nærkamp med. Og dermed passer de glimrende ind i Halos ensemble af fjender. Som en farligere udgave af Flood Parasite-sværmene.

Men de indgyder ikke den samme frygt som Flood gjorde. Ikke at de ikke er udfordrende, men vi kan vores taktikker på rygradden. Vi har været på Halos slagmarker i 11 år. Nye trusler bliver hurtigt assimileret ned til det grundlæggende: hvordan dræber man dem hurtigst?

Samme tilgang har vi til Wargames - hvad er nyt, og hvad gavner mig mest?

Wargames: taktisk udviklet

Halo 4

Personliggørelse af ens loadout er blevet udvidet fra kun at være to våben og en armor ability, og på skærmen før kampen finder vi blandt andet ord som Tactical Packages og Support Upgrades.

På slagmarken bliver Prometheansk og UNSC-teknologi blandet i en herlig cocktail. Assault og Battle Rifles, DMR'ere, Light Rifles og Scattershots. Der er nye armor abilities som thrusters, der essentielt er en horisontal udgave af jetpacken, og giver et ekstra skub til løbehastighed og længere hop.

Snipere og hologram-hadere kan glæde sig over det varmesporende Promethean Vision, der lader dig se fjender på tværs af banen. Hard Light Shields, som Knights bruger i Spartan Ops, skifter kameraet til tredje person og lader sig sluge masser af skade, men du bevæger dig langsommere, og der skal kun en enkelt velplaceret granat til slippe udenom dit forsvar.

TDM er TDM, med al den smag og variation man får i en pose Skittles. Du ved hvad du kan forvente, og alle bruger tid på at inkorporere nye evner og våben i eksisterende strategier. Det sidste minut af runden markeres med Halos helt nye ambient-soundtrack. Det er pulserende og skævt truende. Det bliver mødt med ros.

Videre til Regicide, hvor spilleren med den højeste score bliver udpeget som mål for alle andre. Det viser sig at være ganske sjovt, og den centrale platform i Wraparound-banen bliver hurtigt et dødsleje for Spartans i forsamling. Uret tikker. Jeg starter på en syvendeplads, men kæmper mig op til tredjepladsen. Vision-evnen og DMR bliver hurtigt en yndlingskombination, mens Thrusterne ikke lader til at fungere så godt som flugtredskab, medmindre han hopper ned fra platforme eller spurter modj jumppads.

Halo 4

Efter afslutningen af hver runde toner XP-skærmen frem, hvor der uddeles point for ens indsats. XP er delt på tværs af alle spiltyper i Halo 4, og åbner for visuelle justeringer og Package og Upgrade-muligheder efterhånden som man hiver XP ind.

Vi kommer sandsynligvis til at bruge dem i Spartan Ops: historiedrevet multiplayer-co-op vil helt sikkert være spillets adgangsbillet til titlen som det mest spillede på Xbox Live efter lanceringen. Skal man dømme ud fra aftenens eksempel, vil hver mission kunne fordøjes af enhver, der kun har begrænset tid til spil på hverdagsaftenerne.

343 siger, at der allerede er en begyndelse, midte og slutning på plads til Spartan Ops, der skulle byde på en mængde indhold svarende til to Halo-kampagner. Og det er før man kigger på de øvrige spiltyper, der er på disken.

Spillets anden optræden viste sig at være langt mere selvsikker og lovende end den første. Hvis 343 har sat sig for at bevise, at de kan udvide seriens mytologi uden at stryge for langt væk fra spillets kerne, så er det lykkedes.

Relaterede tekster

Halo 4Score

Halo 4

ANMELDELSE. Skrevet af Emil Ryttergaard

Efter at have ligget på køl i det yderste af en fjern galakse, rejser Master Chief sig mod mørke kræfter atter engang.

Master Chief på vej som motorcykel-hjelm

Master Chief på vej som motorcykel-hjelm

NYHED. Skrevet af Lee West

Den her er ganske enkelt så lækker, at redaktionen overvejer at begynde at køre motorcykel bare for at kunne være ekstra nørdet og føle sig som en stjerne i Microsofts...

Rygte: Halo 1-4 på vej til Xbox One

Rygte: Halo 1-4 på vej til Xbox One

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Microsoft har tænkt sig at genudgive Halo: Combat Evolved, Halo 2, Halo 3 og Halo 4 på Xbox One i nye, opdaterede udgaver. Det skriver i hvert fald Engadget, der mener at...



Indlæser mere indhold