Halo Wars 2

En gedigen PC-bruger vil altid forsøge at sælge argumentet om, at stort samtlige spilgenre fungerer bedst med mus og keyboard, og det er ikke helt forkert. Reaktionsevnen er højere, det falder mere naturligt, og for det meste giver det ganske fin mening at være udstyret med flere kontrolmuligheder. Dog kan konsollerne, og derigennem controlleren, godt følge med, og har kunne det i mange år efterhånden. De fleste foretrækker det simple, den mere centraliserede styreform hvor du har det hele foran dig i denne ene controller - du kan sagtens spille skydespil, det er ikke noget problem.

Der findes dog én genre der nærmest kun kan afvikles via en mus og et keyboard, en genre så avanceret at den kun meget sjældent krydser barrieren imellem PC og konsoller - strategispillet, eller RTS i moderne tale om man vil. Mange har prøvet at få presset den komplekse styringsmetode ned i controlleren tidligere, men de fleste gange fremstår det ikke nær så helstøbt, og flere gange er disse forsøg gået lige lukt i glemmebogen. Der findes dog ét eksempel på en gang hvor det bare lykkedes, hvor det hårde arbejde i at overføre det øjebliksbestemte taktiske gameplay fra et klassisk strategispil til konsollerne er gået over al forventning - Halo Wars.

Ja, for Halo Wars der lykkedes det bare, og pardannet med det dybe, interessante Halo-univers blev spillet hurtigt en favorit blandt Xbox 360-spillere, og fremstår som en af de få gange hvor strategispillet, og alle de forventninger der hører med, fungerede og fandt en ny identitet på konsollerne.

Og nu er efterfølgeren over os, Halo Wars 2, og denne gang er det selveste Creative Assembly, der i årevis har været kongerne af strategigenren på PC med Total War-serien, der står bag. Der lader til at være lagt op til noget af en efterfølger. Spørgsmålet er - kan de gøre det igen?

Fra den allerførste mellemsekvens bliver det gjort tydeligt for spilleren, at Creative Assembly ikke bare ønsker at bruge deres tekniske ekspertise til at få Halo Wars 2 til at føles godt med en controller, de ønsker også at fyre på alle cylindre i det narrative departement.

Vi befinder os 28 år efter det første Halo Wars. Imens Master Chief er på sin episke mission som vi efterhånden kender så godt fra andre kapitler i Halo-serien, ligger hele holdet ombord på The Spirit of Fire i dyb, dyb cryo-søvn. De vågner, og finder hurtigt ud af at deres skib er parkeret lige foran The Ark, den største Forerunner-installation i galaksen, og bedre kendt som det sted hvor alle Halo-ringene blev konstrueret. Et svagt signal er det eneste livstegn de opfanger nede fra Ark-overfladen, og dette ønsker The Spirit of Fire-holdet at efterforske. Herfra begynder en historie der spiller på alle de narrative og dramatiske værktøjer som Halo-serien er kendt for. Navne og begivenheder fra det efterhånden ganske udarbejdede Halo-univers slippes i dialoger som var der tale om reel verdenshistorie, og dette er et testamente til universets narrative styrke.

Der er dog tonsvis af klicheer at finde alle vegne, og er du enten træt af eller er gået hen og er blevet allergisk overfor den Hollywood-prægede simplificerede dialog og karakterudvikling, så kommer du uden tvivl til at rulle øjne adskillige gange igennem spillets kampagne. Dog formår Halo Wars 2 at skabe en fantastisk skurk i form af Atriox, en Brute der slet, slet ikke er et omvandrende, tankeløst muskelbundt som resten af sin race, men både er klog, taktisk og udspekuleret. Han er en formidabel, frygtindgydende karakter, og stjæler hver eneste scene han er med i. Når Atriox er på skærmen bliver man meget, meget glad for at mellemscenerne i Halo Wars 2 fremstår som små kortfilm ind imellem spillets missioner, for han er den stærkeste karakter, uden tvivl. Ligeså er Isabel, en strategisk AI som holdet finder på Ark-overfladen en velfungerende, solid karakter, som giver et anderledes og mere skrøbligt syn på forholdet imellem soldater og deres AI-kompagnoner, et tema som efterhånden er gennemgående for hele serien, og det med rette.

Spillet har desuden samme visuelle pomp og pragt som de almindelige, numererede kapitler i serien. Særligt mellemscenerne er visuelt spektakulære, og er efterhånden noget af det aller bedste ved Halo-universet. På jorden er det klart at man med strategispils overhængende isometriske perspektiv må ofre nogle af de visuelle detaljer som man ellers forventer af et Halo-spil, men det er stadig en smule forstyrrende en gang imellem at gå fra en visuel spektakulær mellemscene til en mission hvor detaljegraden for alvor er blevet skruet ned. Dog har Creative Assembly bevaret det der gør Halo til Halo, og når først laser-strålerne flyver om ørene på soldaterne, rumskibe sætter tropper af og alting eksploderer så er det svært at brokke sig over - essensen af seriens visuelle stil er blevet bevaret, og det er både i farvesætning og design.

Det vigtigste i Halo Wars 2 er dog det der sker imellem mellemscenerne, altså selve spillet, og her har Creative Assembly brugt det originale spil som springbræt, men har også lavet en række tilføjelser. Først og fremmest er Halo Wars 2 et rigtigt strategispil, og selvom spillets primære publikum befinder sig på Xbox One, altså en konsol, så er der ikke skruet ned for den kompleksitet, den avancerede struktur og styringsform som fans af genren forventer. I kampagnen starter man som regel ud med at skulle etablere en base, og derefter handler det såmænd om at samle ressourcer, opgradere basens diverse bygninger, sikre forsvarsforanstaltninger og selvfølgelig producere tropper. Stifter du derfor først bekendtskab med Halo Wars nu, så begår spillet sig ligesom klassiske strategispil, og det er både strukturelt og fra minut til minut. Bevæg dine tropper, udbyg din base, overlist din modstander og vind. Derudover eksisterer der selvfølgelig en række mål, som at forsvare visse punkter, eller bestemt forudsætninger i bestemte baner hvor man eksempelvis skal klare sig uden base. Igen, strukturen er klassisk - spillere der bare har så meget som rørt ved enten Starcraft eller Warcraft ved præcis hvordan det foregår.

Problemet der opstår i den forbindelse er derfor ikke om hvorvidt Halo Wars 2 fungerer, for det gør det virkelig. Problemet er, at udover at fungere, både som strategispil og som Halo-spil, så fremstår strukturen, mekanikkerne, lidt for simplificerede. Der er simpelthen bare ikke mulighed for den samme avancerede strategiske planlægning som fans af genren forventer, i hvert fald dem der befinder sig på PC. Siden udgivelsen af det første Halo Wars har Total War-serien skubbet til grænserne, Starcraft II har revolutioneret den taktiske dybde og Company of Heroes-serien har sat nye standarder - der er sket meget, og udover at levere en velfungerende strategititel på konsoller, så fremstår Halo Wars 2 måske en smule kedeligt til sammenligning.

Dette gør sig også gældende i spillets almindelige multiplayer, hvor begrænsningerne er lige så tydelige når man spiller sammen med og mod andre. Der er dog tre modes at vælge imellem, forskellige indstillinger at pille ved og mulighed for at danne hold sammen imod andre online-modstandere, så indhold løber man ikke ligefrem tør før. Den store overraskelse er dog Blitz, en ny forsimplet multiplayer-del der snarere spiller på det forsimplede konsoldesign i stedet for at halte med det som en klods om benet. Her er der ingen basebygning, for i stedet bliver dine enheder delt ud via et kortsystem. Der er 12 kort per spil, og du kan have fire på hånden ad gangen. Her er der måske færre brikker at rykke rundt med rent strategisk, men at bruge det rigtige kort på det rigtige tidspunkt er altafgørende, og herigennem skinner Halo Wars 2 aller mest.

Men på trods af Blitz, så er det svært at have med Halo Wars 2 at gøre, og det er særligt PC hvor alle de ovennævnte, fabelagtige RTS-oplevelser har hjemme, men selvfølgelig er der jo det faktum, at Halo Wars 2 praktisk talt er det bedste strategispil på Xbox One, men det er for fans af serien, og ikke nødvendigvis for fans af genren. Sagen er nemlig den, at Halo Wars 2 fungerer godt, og med en holdbar historie, solide mekanikker og en acceptabel grafik har Creative Assembly formået at bygge oven på det fundament der blev lagt med seriens første kapitel. Desværre skal det samtidig nævnes, at kommer du direkte fra strategigenrens giganter, så er Halo Wars 2 også forsimplet, enkelt og til tider også lidt intetsigende. Nu er du advaret.