Den engang fredelige by Hamsterdam bliver terroriseret af en forfærdelig skadedyrs bande. Ind i billedet kommer vores helt Pimm, som må blive en mester i kampsport og kæmpe sig igennem distrikter for at gøre det af med skadedyrs banden, redde sin kidnappede bedstefar og genskabe freden i Hamsterdam. Et stort job for en lille hamster.
Det er ikke overraskende, Hamsterdam rent faktisk ligner Amsterdam - bare lidt mere tegnefilms-agtigt. Gaderne er fyldt med skadedyrs banden, der blandt andet består af kaniner, mus og andre lignende dyr. Banden er ledet af cinchillaen Marlo, som er uvenner med Pimms bedstefar.
Det er dit job at rense gader i Hamsterdam og gøre det af med mafiabossen Marlo. Heldigvis har du lært kampsport fra din bedste far - eller Hamster-Fu som det hedder.
Hamsterdam kan bedst beskrives som en klassisk arkade brawler, hvor der er et pift af nogle rytmespils mekanikker. Du kan kæmper pote mod pote med et væld af modstandere, der krydser din vej. Hamsterdam er tilgængeligt på et væld af platforme, men vi har spillet pc-udgaven, som dog fra start anbefaler på det kraftigste, at du spiller med en controller. Det virkede dog fint for os at bruge mus og keyboard. Det er let at få styr på, hvordan du styrer Pimm, men du skal være skarp i reflekserne, hvis du skal klare dig. Hvis du timer dine angreb rigtigt og kommer ind i rytmedelen af spillet, så skal du nok komme over målstregen. Men fjenderne vil ikke gøre det let for dig. Selvom kampene blivere sværere og sværere, så sad vi aldrig rigtig fast i spillet.
Nogle gange vil dine fjender have gadgets, der kan hjælpe dem. Det giver lidt krydderi til kampsystemet. Du kan dog også købe gear, der kan gøre dig stærkere - eller bare sejere at se på.
Animationerne er virkelig gavnlige for et spil som Hamsterdam, der - som du nok har regnet ud - ikke er den mest seriøse titel. Tegnefilms-designet går godt med spillets stil. Kampscenerne er sjove og kører lækkert. Kender man Amsterdam, vil man nok finde det sjovt at se byen i denne hamster-udgave.
Som vi allerede har nævnt, så er Hamsterdam tilgængeligt på forskellige platforme (Nintendo Switch, PC, Android og iOS) og små bidder på Switchen er måske den rigtige vej at gå med en titel som denne. Da det hele kan blive lidt repetitivt nogle gange.
Hvis det hele lyder lidt skørt, så er du ikke gal på den. Hamsterdam er en vidunderligt fjollet beat-em-up på alle de rigtige måder. For at citere hovedanimator Derek Chow, så er Hamsterdam "inspired by eighties kung-fu movies, the perspectives of The Wire, Amsterdam in the famed Pulp Fiction scene, and... Ratatouille," hvilken er en rigtig fin beskrivelse af spillet.