Der er noget, vi skal slå klart og tydeligt fast om Amiibo-figurerne, og som vi ikke helt havde fanget, før vi selv prøvede dem, og som du sikkert heller ikke har. Din Amiibo skal ses som en ven, som et kæledyr du lærer ting, i stil med de Pokémon du træner. I Smash Bros, og i modsætning til Skylanders og Disney Infinity, spiller du ikke som den figur. Du har ingen styring over den. De lærer fra dig, og ja, de lærer en del, men de er dine holdkammerater, dine kollegaer. Hver Amiibo-figur er sin egen AI, der lærer fra dine kampevner og efterligner det, du som regel gør i en kamp, men du kan aldrig selv sætte dig i deres plastiksko.
Det betyder at du kan træne mod dem eller tilføje dem til dit hold, og så tage dem med til en vens hus, så I, i bedste Pokémon-stil, kan dyste og se hvis figur der er bedst trænet. Eller de kan deltage i multiplayer-kampe, og du kan ende med at gøre dem til formidable modstandere, andre kan spille mod. Nintendo siger, at Amiiboer med mere end 30 timers "liv" opfører sig nøjagtigt som deres ejere: om de bruger genstande eller undgår dem, ofte blokerer modstandernes angreb, om de fokuserer på Smash eller special moves...
Og her har vi så det første store spørgsmål. For hvis man naturligt spiller på forskellige måder, alt efter om man er Bowser, Ganondorf eller Toon Link, lærer Amiiboen så tre forskellige spillestile for disse figurer og deres udstyr? Nix. AI'en samler dine præstationer i en generel profil, men den skelner ikke mellem enkelte figurer. Hvordan det fungerer på længere sigt må tiden vise.
Amiibo-sektionen er gemt væk i "Games & More"-menuen i spillet, hvor du kan definere deres indstillinger, evner (stats) og specialangreb, ganske som du ville gøre med den almindelige figur-editor. Desuden låser Amiibo også op for flere trofæer til din samling, jo længere du spiller. Hver Amiibo kan knyttes til en Mii på konsollen, så din Yoshi adskiller sig fra din søsters, og du kan altid rydde Amiiboens fremgang, hvilket kort sagt nulstiller den.
Al denne data bliver gemt på figuren selv, så du kan tage den med dig og bruge den på adskillige konsoller og i forskellige spil. Processen med at læse og skrive er næsten øjeblikkelig, når man placerer figuren på Wii U Gamepad'et, og er man flere, der spiller, gør man det blot på skift, mens man vælger kæmper.
I vores ottespillers Smash-kampe spillede vi med fem mennesker, to Amiiboer (markeret med bogstaverne FIG på skærmen) og en almindelig CPU-kæmper, og her skinnede Amiiboernes opførsel og niveau igennem. Der var en level 21 Kirby (ud af 50 mulige levels), der ikke var umulig at slå, men som gjorde livet svært for os. Pikachu-Amiiboen var til gengæld lige taget ud af æsken, så den var ikke så frygtindgydende, da dette var dens første lektioner. I første kamp steg den fem levels, hvorefter det gik lidt langsommere. At nå level 50 tager omkring ti timers spilletid med hver Amiibo.
Nu hvor vi ved det vi ved, og efter selv at have prøvet dem, er vi nok tilbøjelige til købe mindst 3-4 Amiibo-figurer, da de giver helt ny mening til at spille multiplayer alene, og så vi kan sætte dem i kamp mod venner. Det ville have været rart, hvis vi kunne have prøvet figurerne af online også, men den del af Super Smash Bros., som vi legede med, var ikke klar til test endnu. Ikke at Super Smash Bros. for Wii U mangler indhold på solosiden, men Amiibo-konceptet byder på et interessant alternativ, taget i betragtning at spillet allerede er ret komplet.
Vi har naturligvis en anmeldelse af Super Smash Bros. klar ganske snart her på Gamereactor.