Harvest Moon: Tree of Tranquility

I Harvest Moon: Tree of Tranquility er det muligt at vælge køn, og som ung lovende gårdsherre/frue har man sat sig for at rejse til Waffle Island, et grønt paradis med gode muligheder for livet på landet. Ved ankomsten viser det sig dog, at økonomien er i bund, ikke på grund af Lehman Brothers, men fordi et helligt træ er visnet. Samtidig er der stadig dine drømme om en mystiske grønklædt kvinde som beder dig om hjælp. Det kommer derfor ikke som den store overraskelse, at det er op til dig at løse den økonomiske situation, samt løse alle problemerne sådan. at det hellige træ kan vokse igen.

Lyder dette en smule tøset? Du kan berolige dig selv med at historien aldrig har været et af de vigtigste elementer i Harvest Moon-spillene, og den kan stort set også ignoreres her. Vigtigst er nemlig det, du er kommet til øen for at gøre: at drive en gård, tjene penge, gifte dig, få børn og det leve det glade liv som landmand. Der er ikke pillet ved denne formel blot fordi formatet nu er Wii, og alt føles som vi kender det.

Efter en langsommelig introduktion bliver du tildelt dit eget hus med tilhørende jord areal. Her skal du plante, vande, luge ud og til sidst høste og sælge resultatet. Det er grundlaget for din personlige økonomi, og med jævne mellemrum vil du kunne ekspandere din jord, så du til sidst ejer det meste af øen. Mere plads betyder også, at du kan skaffe dig dyr som heste, køer og strudse hvilke igen kan hjælpe på den økonomiske front. Skulle du ikke gide det, har du også mulighed for at lave småjobs for dine naboer, men de store penge ligger i at drive et effektivt landbrug.

Og der er nok jobs at tage fat på. Harvest Moon: Tree of Tranquility er et af den slags spil man sidde med i en uendelighed, hvor man først bliver fanget af det. Spillet slutter aldrig rigtigt, og selv om du skulle fuldføre historien, vil du få muligheden for at fortsætte spillet som et af dine egne børn, forudsat at du har sat sådanne i verden. Hvis familien skal udvides gøres det for øvrigt ved at omgå landsbyens mange indbyggere, indtil du finder din udkårende. Forholdet skal naturligvis plejes tilstrækkeligt, og gøres det ordentligt, vil du til sidst sidde der som nygift husbond med din gravide kone ved din side.

Teknisk er spillet ikke noget at råbe hurra for, og det lugter mere af loyalitet til seriens enkle udseende end egentlig lyst til at fremstå bare nogenlunde tidssvarende. Bedre bliver det ikke af at effekter som regnvejr tvinger billedehastigheden i knæ, eller at hvert enkelt område konstant skal indlæses på ny. Figurerne imponerer heller ikke med deres animationer, eller de lyder de en sjælden gang afføder og som faktisk lyder som noget fra Nintendo 64-tiden.
Relationerne med omverdenen er heller ikke som de burde være. Jeg synes i hvert fald at samtaler og handlinger med folk i byen, burde betyde mere for progressionen i spillet. Når spillet nu indordner sig under livssimulator-genren, havde været rart, hvis der blev budt på en mere levende omverdenen, men personlighed, noget mere på hjertet, men sådan er det ikke her. Alligevel er atmosfæren og stemningen absolut på plads.

Det der der i mod ikke er på plads, er et grundlag for eksklusivt at udgive spillet på Nintendo Wii. Man kan sagtens se for sig selv, hvordan Wiimotens potentiale kunne skabe øjeblikke, hvor man skal luge ud i græs, pløje marken eller hakke brænde, men nej sådan er det slet ikke. Det er præcis som det ville være med et joypad - ikke en eneste innovation der passer til Wii.

Mest af alt går kritikken på alt det, der ikke er der. Både min lillesøster på 10 og jeg selv morede os med spillet, der i småbidder byder på skægge øjeblikke. Men nu er det altså et årti senere, og jeg begynder at forvente mig en eller anden evolution af konceptet. At udgive et helt almindeligt Harvest Moon til Wii, er en yderst mærkelig beslutning. Kernemekanikken har fået et løft, et par løsninger er nu lidt bedre realiseret, men når alt kommer til alt, så er der bare tale om en større landsby, større arealer og en lidt større variation af husdyr.

Det er ikke svært at fortabe sig i, hvad Harvest Moon kunne have indeholdt: En multiplayer-funktion ikke ulig den i Animal Crossing, en bedre hastighed, nogle opgaver der skulle udføres med Wiimotens bevægelsesfølsomme teknik, bedre relationer med omverdenen og måske endda en synkronisering til Wii'ens i forvejen velkendte vejrkanel - som det er tilfældet med Tiger Woods PGA Tour. Teknologien er der, og der er ingen grund til, at en så anerkendt serie som Harvest Moon ikke kunne gøre brug af disse forbedringer. Der er ikke langt fra dette spil til det originale Harvest Moon, der netop er sluppet over Virtual Console til 800 points - og her er sidstnævnte altså et bedre tilbud. Men for enhver ny Harvest Moon-kunde eller bare en nostalgiker, er der stadig meget at hente her. Formelen virker stadig, om end den ikke er så ny længere. Næste gang forventer jeg mig mere.