Hearts of Iron

Svenske Paradox har efterhånden erobret sig et helt lille nichemarked. Gennem deres succesfulde lancering af de to Europa Universalis titler, har de fundet en plads i hjertet hos hardcore strategi gamere. Uden de store tekniske armbevægelser favnede spillene et utroligt alsidigt univers. Her gik strategi, handel og diplomati op i en højere enhed. Hearts of Iron bygger videre på den velprøvede formel. I stedet for en periode på 400 år, er vinduet nu afgrænset til tiden omkring anden verdenskrig. Spørgsmålet er, om dette lidt snævre scenarium passer ind i det ellers overvældende univers? Det er slutningen af 30’erne. Europa er et væskende sår, der pulser af uroligheder og oprør. Borgerkrige, regimeskifte og revolutioner ligger lige for, og rundt om hjørnet venter den måske mørkeste stund i verdens historie. Diplomatiet er ved at fejle - stolthed står for fald - den anden verdenskrig er i sit vår.

Masser af god research
Udgangspunktet er årene fra 1936 til 1948. Her har man kun tre scenarier at vælge imellem. To der behandler afgrænsede perioder, og et der spænder over hele årrækken. Reelt set er det sågar kun sidstnævnte, der virkelig er værd at gave sig ned i. Det ville ikke have gjort noget, hvis der var en række alternativ scenarier, der fokuserede på helt nye facetter. Det kunne også være scenarier med fokus på Stillehavskrigen - eller måske de intense kampvognsslag, der udspillede sig i Afrika. Med det sagt, så har du igen muligheden for, at vælge hvilket som helst land du vil. Alle er de repræsenteret med historisk baggrundsdata - der kridter banen op for deres deltagelse i den store krig. Dertil så har alle lande en række historiske korrekte personer tilknyttet. Disse spænder sig over alt fra de politiske overhoveder til slagmarkens strategiske helte. Disse fremstår ikke blot som kolorit til oplevelsen - men spiller en reel rolle i forløbet.

En god indgangsvinkel
Har du allerede spillet Europa Universalis, så vil du straks føre dig hjemme i styresystemet. Alt, lige fra oversigtskortet over figurernes bevægelse til menustyringen, er opstået i en mere nutidig reinkarnation. For nybegynderen anbefales det stærkt, at man tager en tur gennem den vedlagte tutorial. Selv om denne bestemt ikke er altfavnende - så har du det meste af værktøjet klar, inden du starter udskejelserne. Her er det også vigtigt at indskyde, at Hearts of Iron på ingen måde er et let fordøjeligt spil. Skal man have noget ud af sine sessioner, så kræver det mikroøkonomisk snilde, strategisk tække og diplomatisk kunnen. Her er ikke mulighed for, lige at spytte nogle bataljoner kampvogne ud af krigsmaskinen. Nej, alt skal planlægges frem i tiden - og dine ressourcer er alt andet end uendelige.

Grundstammen i samfundet
Ressourcerne danner grundstammen i din nation. Udvalget er begrænset til olie, kul, gummi, jern og arbejdskraft. Alt efter din geografiske beliggenhed og områdets demografi, vil din adgang til disse være mere eller mindre udviklet fra spillets udgang. Råstofferne benyttes så igen til at holde tropperne forsynede, og producere nyt krigsmateriel. Her træder så endnu en knap ressource ind. Tingene skal nemlig produceres. Dette kræver en industri - hvilken er repræsenteret via Industrial Capacity (IC). Denne er en summering af dine landeområders kapacitet. Skulle du gå hen og komme i bekneb på nogle essentielle områder, har du en række forskellige fremgangsmetoder. Er din industri ikke veludviklet nok, kan du udbygge de industrielle komplekser på dine enkelte geografiske områder. Dette suger selvfølgelig råstoffer ud af kassen. Munder dette ud i ressourcemangel, så kan du forsøge at bytte på verdensmarkedet. Generelt tager denne fremgang dog lang tid og planlægning. Alternativt kan du også gå ud, og forsøge at erobre landeområder. Dette åbner dog op for helt nye problematikker. Nu skal du til at kæmpe med interne uroligheder, logistik og diplomatiske stridigheder.

En verden i bevægelse
Det er på mange måder lykkedes, at skabe et pulserende scenarium, hvor alle lande i hvis grad agerer ud fra egen vinding. Dette giver et spil, hvor man aldrig er sikker på udfaldet. Fronterne er trukket op mellem triaden kommunisme, fascisme og socialisme. Alle lande har som udgangspunkt et ideologisk synspunkt - men dette kan rykke sig gennem forløbet. Endvidere er alliancer ikke prædefineret. Fronterne tegnes op af Tyskland, England og Rusland - men resten af aktørerne skal påvirkes for at indtræde i kampen. Rusland har endvidere muligheden for helt at køre deres eget løb - og udbrede kommunismen. Alternativt så står det dem frit for, at alliere sig såvel de allierede som aksemagterne. Diplomatiet bliver hurtigt et vigtigt våben, hvor det er vigtigt at finde lidesfæller. Med en række strategisk placerede allierede vil din fremrykning blive gjort markant nemmere. Selv om systemet fungerer glimrende - så er der også nogle mangler. Eksempelvis så er der ikke nok straf for at indtage andre lande. I EU blev religion brugt som parameter, dette er sløjfet i Hearts of Iron. Det burde give mere udslag, når arvefjender er i kamp.

Et teknologisk træ
Et område hvor Hearts of Iron derimod excellerer er teknologiudvikling. Der er et hav af forskellige udviklingstrin, som udfolder sig via flere teknologiske stamtræer. Selv om udfaldene er overvældende, er det opbygget på en logisk måde, så du konstant kan holde dig en rød tråd for øje. Dette fordi du ved hjælp af simple museklik kan følge en udviklingstråd, og få detaljerede beskrivelser af de enkelte trins egenskaber. Mulighederne er så omstændige, at det er meget vigtigt, at du fra starten har en plan.

Så til hest!
Kampe med andre nationer er selvfølgelig essensen i spillet. Dette er præsenteret på en meget spiselig facon. Eftersom du hurtigt får et hav af tropper og territorier at holde styr på, så kan det godt være svært at have det gyldne overblik. Dette kompenserer Hearts of Iron fint for. For det første kan du selv styre spillets hastighed. Det er guld værd, da man så kan stoppe tiden når strategiske valg skal foretages, og speede den op når man eksempelvis blot venter på et nyt udviklingstrin. Dernæst så er der inkluderet en utrolig god indgangsvinkel til kampene. Her kan du nemlig - for hver enkelt divison - bestemme, hvornår det skal komme frem til målet. Herved kan du planlægge dine angreb meget nøje. Når dette suppleres med, at du kan lave skinangreb, blitzangreb og meget mere, så giver det et bredt udvalg. Det er en lækker følelse, når et angreb er timet til perfektion.

Hearts of Iron er et uhyre tidskrævende og omfattende spil. Det kræver et stort indskud fra din side, men når du først er blevet fanget, så er det næsten umuligt at slippe igen. Ikke nok med at dine valgmuligheder er så alsidige, det hele er også krydret med masser af interessant historisk information. Er man indstillet på en ordentlig gang dyb strategisk krigsførelse - så er dette stedet at kigge. Forventer man derimod en titel hen ad Warcraft eller C&C, så bliver man dybt skuffet.