Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure

Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure

Lee West ifører sig sit fineste skrud, drikker en kop the i klubhuset, og vender monoklen mod EAs seneste Nintendo DS-eventyr Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Charles Dickens skrev på et tidspunkt, at han ikke kendte til nogen amerikansk gentleman, og at han håbede, at gud ville tilgive ham, at han brugte de to ord side om side. Det samme mener EA Tiburon i Florida tilsyneladende, så når firmaet skal præsentere historien om en gentleman, bliver det selvfølgelig også i form af den ærkeengelske version.

HQ

Henry Hatsworth in the Puzzling Adventures´ hovedperson er den typiske tesippende, overhøflige og helt igennem korrekte britiske Hatsworth, iført moustache, monokel, bowlerhat samt den klassiske snobbede attitude, noget en karrikeret gentleman helst skal besidde. Professor Hatsworth er fungerende overhovede i De Pompøses Eventyrklub, og da han får nys om et gyldent gentlemansuit, er han selvfølgelig nødt til at undersøge sagen.

Rygterne går samtidig på at gentlemansættet er magisk, hvilket Hatsworth stædigt ignorerer, indtil han finder en gylden bowlerhat og skaber en portal til en anden verden. Ikke alene åbner første del af sættet op for invaderende monstre, men den giver også professoren hans ungdom tilbage. Hatsworths protegé undersøger historien nærmere, og det står snart klart at noget er grueligt galt: Hatsworth må ud på sit livs eventyr.

Sættet er nemlig ganske rigtigt magisk, og har tidligere været ejet af en mægtig gentleman, der brugte det gyldne kluns til at lukke portalen til en monsterfyldt puzzleverden. Af frygt for at sættet ville blive misbrugt, blev dette dog spredt over hele kloden, men nu da Hatsworth har åbnet portalen igen efter at have prøvet den gyldne bowlerhat på, må han begive sig ud på en farefuld færd for at samle resten af tøjstykkerne, og dermed redde verden. Der går ikke lang tid, før han får konkurrence af et andet klubmedlem den griske Mr. Weasleby, som gerne ser magten blive hans og derfor hurtigt støver diverse hjælpere op til at sætte en stopper for den aldrende gentleman. Og så går den gyldne skattejagt.

Drivkrafterne bag Henry Hatsworth er Kyle Gray, der sammen med World of Goo-skaberen Kyle Gabler har ledt det syv mand lille udviklerhold hos EA under skabelsen af det charmerende platform/puzzlespil med et yderst vellykket resultat: Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure ender derfor som en underholdende og finurlig cocktail af puzzle-elementer og platformaction.

Dette er en annonce:

Umiddelbart lyder kombinationen måske ret uoriginal, men ligesom en badedragt og en reporter fra Kazakstan heller ikke nødvendigvis er specielt originale hver for sig, så ender slutresultatet som meget mere end de enkelte komponenter.

Hatsworth skal hoppe, skyde, bombe, slå og klatre sig igennem de i alt 30 baner, fordelt på fem verdener. Og han gør det godt; når Hatsworth kæmper sig igennem de varierede lokaliteter på øverste skærm af den lille håndholdte, føles det som et god blanding af de klassiske Megaman-, Wonderboy- og Mario-spil. Men ikke alene skal du som spiller koncentere dig om platformseventyret, du skal også skifte imellem dette og et tre-på-stribe-puzzle der konstant kører på nederste skærm.

Hver gang de invaderende puzzlemonstre bliver slået af Hatsworth, efterlader de guld, der kan bruges til at forbedre Hatworths evner, mens powerups og monstrene forsvinder ned på DS´ens nederste skærm for derefter at blive til en af de mange blokke, der langsomt bevæger sig mod toppen. Man kan starte puzzle-delen når som helst, hvorefter den øverste skærm går på pause, og man så med stylus eller knapperne fjerner blokkene horisontalt eller vertikalt ved at flytte dem fra side til side. Hvis en blok der indeholder en fjende eller powerup når toppen, dukker fjenden op igen på den øverste skærm for at gøre det af med Hatsworth, mens de opsamlede powerups, der inkluderer alt fra pause af fjenderne, til lyn der rydder skærmen, forsvinder.

Når man fjerner blokke kvitteres der med energi til et supermeter. Dette supermeter kan også bruges til at omdanne skud og bomber til superversioner af disse, eller iføre Hatsworth en usårlig robotdragt i bedste Big Daddy-stil. Samspillet mellem puzzledelen og platformsfornøjelserne fungerer langt bedre end jeg turde håbe på, og er med til at tilføre en ekstra dimension og stressfaktor til et allerede hamrende velfungerende platformspil.

Dette er en annonce:

For mig var der meget få kritikpunkter ved gentlemanseventyret, så som en til tider frustrerende sværhedsgrad i de senere baner kombineret med en Hatsworth der "hopper bagud" hvis han rammes, og dermed i de mere præcise og hektiske platformsdele gjorde at DS´en nærmest tiggede om at blive kylet hen ad gulvet. Hvilket selvfølgelig gjorde det til en endnu bedre fornemmelse, når det endelig lykkedes at klare udfordringen.

At man undervejs i det ti timer lange eventyr kan vende tilbage til tidligere baner og gennemspille disse med ens nyerhvervede evner, ligesom en endnu hårdere sværhedsgrad åbnes efter spillet er gennemført, gør bare et godt eventyr endnu bedre. Nogle spillere vil nok blive skræmt væk af kravene om multitasking mellem de to skærme, men dette bør ikke afholde platformfans fra at give spillet en chance.

Henry Hatsworth in the Puzzling Adventures er et forrygende klassisk platformspil, der samtidig brillierer med flot humørfyldt grafik, hæderligt soundtrack og en nytænkende velsmurt udnyttelse af DS´ens muligheder.

Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
Henry Hatsworth in The Puzzling Adventure
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Velpoleret eventyr, skæv historie, nytænkende. Platformaction som det skal være
-
"Banjo Kazooie-agtig" vrøvlesprog i mellemsekvenserne. For få hemmeligheder at åbne under genspilning.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold