Dansk
Gamereactor
previews
Doom: The Dark Ages

Her er det første Doom: The Dark Ages preview

Større, ondere, vredere og fremfor alt mere brutalt. Vi er ret spændte på det næste Doom fra id Software.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

"In Doom we asked you to run and gun, in Eternal, you were jumping and shooting, and here, we want you to stand and fight."

Doom-seriens ret så snakkesalige Creative Director Hugo Martin begynder demonstrationen af Doom: The Dark Ages med en centrale udtalelse, der giver mig lyst til at give mig i kast med det her spil, før jeg overhovedet har set et sekund af de nye gameplay-sekvenser, der blev vist til en samling af til pressen i tirsdags. Det er et slags slogan, der ærer det ikoniske studie bag Wolfenstein 3D, Doom, Quake og Rage. »Stand & Fight«. Vores Doom Slayer er nyfødt, de enigmatiske Makers har for nylig givet ham sine vanvittige superkræfter, og når vi nu spoler båndet tilbage, er det mere tydeligt end nogensinde, at han var på sit mest magtfulde flere hundrede år forinden vi stifter bekendtskab med ham i Doom 2016.

HQ

Som sædvanlig er der dæmoner overalt, og vores Doom Slayers job er, naturligvis, aldrig forbi. I det kommende The Dark Ages er der flere fjender, end spilserien nogensinde før har budt på, og for at kunne reducere rodet og bibeholde seriens coolness-faktor ud på samme tid har id Software udviklet et par nye spilmekanikker, der ser ud til at passe perfekt til det middelalderlige designtema. Denne gang er der et Shield Saw-værktøj, som er nyttigt, både når man blokerer og parerer fjendens angreb, men også som et projektil, der kan kastes ved hjælp af motorsavsklingen (som er så typisk for spilserien) for at save sig gennem horderne. Det er også muligt at bruge skjoldet som et redskab til at slynge sig over passager, der er for lange til at springe over, noget der får Doom Slayer til at ligne en pansret, blodplettet, middelalderlig Spider-Man i et par af de sekvenser, vi var vidne til.

Dette er en annonce:
Doom: The Dark Ages
"You feel like the world's deadliest pinball as you bounce around with the Shield Saw and smash demons," said Creative Director Hugo Martin.

id Software har udviklet en ny version af den interne motor id Tech, som nu kan gengive større miljøer og flere fjender uden at bruge for meget RAM. Dette har ført til, at The Dark Ages føles mere ekspansivt og klart mindre lukket, ud fra hvad jeg så, sammenlignet med både Doom (2016) og Eternal. Der er endda udvalgte dele af hver bane, som ifølge Martin en decideret "sandbox", noget der skaber nye udfordringer og frem for alt muligheder. »Stand & Fight« betyder alt andet end superlineære kampe i smalle korridorer. I stedet handler det om ikke at vige tilbage, altid angribe og gøre det på de præmisser, som man selv synes er sjovest. Der synes at være større vægt på valg i The Dark Ages end tidligere, og de rollespilselementer, der var indbagt i kampene i Eternal, er væk.

Martin fremhæver også, at studiet lyttede til spillernes kritik og input og byggede The Dark Ages op omkring en ordentlig historie, hvor mellemsekvenser, stemmeskuespil og motion capture-skuespil danner et mere solidt fundament. Ud fra hvad jeg så, ser skurkene mere onde ud end nogensinde, og seriens simple mytologi ser ud til at være blevet uddybet og udvidet betydeligt, hvilket er meget velkomment. Eventyret begynder i The Makers' hjem, hvor Doom Slayer (i stil med Gears of War) er fængslet for en forbrydelse, han ikke har begået. Et par minutter senere er han befriet og forståeligt nok irriteret, hvilket får ham til at iføre sig en gigantisk Conan-lignende kappe og gribe et af de nye middelalderlige våben for at bringe død og ødelæggelse til underverdenen.

Doom: The Dark Ages
There will be no multiplayer or co-op component this time because the players don't want it, Martin explains. id has put all its energy into the story mode itself.
Dette er en annonce:

Doom: The Dark Ages ser fantastisk ud. Det virker større, mere stilfuldt, mere grumt, mere vredt og mørkere. Musikken er af Finishing Move, og den lød fremragende i det materiale, der blev vist. Gamle venner, nye fjender, balancen mellem godt og ondt skifter i løbet af spillet, hvilket ser ud til at fungere meget godt sammen med middelaldertemaet, så meget, at jeg er meget spændt på den kommende lancering den 15. maj.

Doom: The Dark Ages

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold