Heroes Chronicles - The Final Chapters

3DO´s magiske verden af troldmænd, elvere og krigeriske dværge har gennem tiderne troldbundet en hel generation af computerspillere på en lang række forskellige konsoller. Især Might & Magic-serien har været en trofast følgesvend gennem hele denne anmelders opvækst - først som lidt utilnærmelig lego-grafik på et perifært system - og siden som gradvist flottere gengivelser af de magiske universer, som de ikke voldsomt opfindsomme producenter valgte at henlægge historierne til.

Strategi som supplement
Som tilbygning på selve rollespilserien, Might & Magic, kom ret hurtigt en strategiserie, hvor man befandt sig i samme univers, men hvor interaktionen var flyttet fra den involverende 1.-persons synsvinkel til det mere strategivenlige 2D-oversigtskort. Med Heroes of Might & Magic 3 nåede strategidelen af 3DO´s imponerende serie sit hidtidige højdepunkt. Det var primært fans, der var inviteret med i festen - og man kan stadig møde mennesker, som er seriøst stolte af at have klaret det enorme spil på højeste niveau.

Også plads til lærlinge
Men sværhedsgraden afskrækkede en del spillere fra at give sig i kast med bekæmpelsen af evig ondskab, og for at undgå at blive et nichepræget fanprodukt (for sent, red.), satsede 3DO stort på udgivelsen af Heroes Chronicles - en 6-delt, episk fortælling om helten Tarnum og hans besværlige livsbane fra heroisk kriger til troldmand. Et personlighedsskifte af nærmest skræmmende proportioner. Ved at gøre historien til det bærende element mellem de 6 reducerede udgaver af Heroes 3-konceptet, forsøger 3DO at skabe en sammenhæng mellem de mange løsrevne strategiske udfordringer. Spørgsmålet er bare om det lykkes.

Sådan fungerer det
For nybegyndere er en præsentation af Heroes of Might & Magic-seriens grundlæggende idé på sin plads. Man styrer helte - også at betragte som hærledere. Man starter typisk hver bane med en helt og en by. Byen kan for hver runde i spillet bygge nye bygninger eller opgradere de eksisterende. De kan udnyttes til at få nye hærenheder eller bedre forsvarsværker, for blot at nævne et par af de væsentligste ting. Idéen er at opbygge tilstrækkeligt store hære, som under ledelse af en helt kan udforske landområderne omkring byen. På et tidspunkt møder man enten andre helte eller andre byer - og så gælder det om at have den største eller mest effektive hær.

Den intellektuelle kamp
Magien spiller naturligvis også en rolle i spillet. Alt efter heltens type, kan han enten satse meget på den fysiske del af kampen eller alternativt lære en solid stak magi, som i selve angrebssituationen kan bruges på både modstanderens og egne tropper. På hver bane har man et helt konkret mål, som skal opfyldes, før man kommer videre. Det handler typisk om at overtage kontrollen med de byer, der er på kortet, men opgaven kan også være mere specifik, som for eksempel missioner, hvor det gælder om at få fat i et bestemt objekt.

Den store historie
I Heroes Chronicles har man som sagt forsøgt at samle banerne og spillene under en samlet historie - det giver mange tekstfyldte skærme undervejs i spillet, og med tiden bliver de primært blot irriterende afbrydelser på vejen frem mod løsningen af banens konkrete opgave. Problemet er, at historien alligevel aldrig bliver særlig nært knyttet til begivenhederne på selve banen. Udover helten Tarnum, som er en fast bestanddel af ens figurgalleri - både i historien og i spillet - så optræder ingen af historiens andre gennemgående personer i den aktive del af spillet, og de ender dermed at føles som en smule irrelevante.

Næsten for let
Sværhedsgraden er skruet helt ned, for at spillet kan fungere som adgangsportal for nysgerrige nybegyndere, der har lyst til at kaste sig ud i det komplicerede univers - uden at blive slagtet i løbet af få minutter. Det har naturligvis den bagside, at de hærdede spillere hurtigt falder fra - og Heroes Chronicles The Final Chapters er i lige så høj grad som de 4 første afsnit decideret uegnede til spillere, som har overlevet seriens tidligere udfordringer. Det burde man nok gøre mere opmærksom på uden på pakken, som fristende står og ligner nye, spændende baner.

Kernen er god nok
Risikoen for, at fans af serien bliver skuffede, er nok aftaget lidt på nuværende tidspunkt, hvor de har haft muligheden for at brænde nallerne på et par af de første udgivelser i Chronicles-serien - men for de nystartede, som er blevet grebet af universet - og måske også af Tarnums langstrakte livshistorie - er The Final Chapters naturligvis ikke til at komme uden om. Og på sit helt eget begynder-niveau fungerer spillet virkeligt godt, især fordi det er baseret på en så gennemtestet og skudsikker idé.