Heroes of the Storm

Heroes of the Storm bliver en succes. Det siger måske sig selv, eftersom Blizzard aldrig har lavet andet end kæmpesuccesser, men efter min sidste omgang spil i den lukkede alpha, er jeg fuldstændig overbevist om at det bliver et massivt hit. Det er simpelthen for sjovt, intenst og spændingsfyldt til at blive andet.

Det hjælper selvfølgelig, at jeg er havnet i en gruppe af spillere, der er både kompetente, flinke og gode til at kommunikere (ja, vi sidder her i Venten og spiller lidt <s>Dota</a> Heroes), og at vi knuser de fleste af vores modstandere - selvom vi også får stryg et par gange - men det er en åbenbaring at spille spillet på et niveau, hvor det hele klikker, og overlegen taktik og eksekvering tager sejren.

Udsagn som "double kill!" og "triple kill!" flyver ud af højtaleren, mens jeg i skikkelse af Jim Raynor fra Starcraft-serien plaffer huller i Diablo, Kerrigan, Malfurion og andre kendte skikkelser fra Blizzards spiluniverser. "Hero of the storm!" nærmest råber speaker-stemmen, da jeg runder 25 kills uden dødsfald.

Er du allerede bekendt med spil som Dota 2 eller League of Legends, har du sikkert allerede hørt om de mange måder, Heroes of the Storm bryder med genren på. Og har du ikke spillet MOBA'er før, ville en gennemgang af de finere forskelle sikkert være volapyk. Så det lader vi være med.

Helte og skurke fra Warcraft-, Starcraft- og Diablo-universerne er blevet hevet uden for enhver form for officiel kanon for i stedet at kæmpe mod hinanden på kryds og tværs i storslåede 5-mod-5-kampe. Efterhånden som en kamp skrider frem og man nedkæmper modstandere, vokser holdene i styrke, og man får adgang til nye evner og kræfter.

Styringen er som i RTS-spil, med den undtagelse at man kun styrer en enkelt enhed. Højreklik på jorden kommanderer ens figur rundt, højreklik på fjender fører til angreb, ligesom et tryk på A-tasten efterfulgt af et venstreklik på jorden beder ens figur om at angribe fjender i et givent område. Afhængigt af hvilken figur, man har valgt, har man forskellige evner på tasterne Q, W og E, hvor man ligeledes vælger et mål med venstreklik. Et stykke inde i kampen, når man er blevet tilpas stærk, får man adgang til en såkaldt Ultimate-evne på R-knappen, der typisk består af et ekstra kraftigt angreb eller anden brugbar evne.

Målet er altid at smadre modstanderens palads, men vejen dertil varierer afhængigt af banen. Hver af de fire baner, der pt er i spillet, har nemlig deres eget mekaniksæt, der kan give afgørende fordele. I en bane skal man samle guldmønter og betale dem til en piratkaptajn i midten af banen, så han bombarderer fjendens base med sine kanoner. I en anden skal man erobre to shrines, der åbner for at en spiller kan trylle sig om til den såkaldte Dragon Knight, der kan gøre massiv skade på fjendes forsvarsværker. I en tredje bane skal man begive sig ned i undergrunden (banen har vitterligt to etager) for at samle kranier fra udøde. Dem er der 100 af, og jo flere kranier, man samler, jo stærkere bliver den enorme Golem, der kort efter vækkes til live på landjorden og angriber fjendens base.

Disse mekanikker gør, sammen med et par andre justeringer i forhold til den almindelige MOBA-formel, at der i Heroes of the Storm er action fra første øjeblik. I lignende spil er der typisk en fase i starten, hvor alle forsøger at levelle deres figur op og undgå ballade, men banernes design og mekanikker betyder kort sagt, at der er fuld action i Heroes fra første øjeblik.

Heroes of the Storm er free to play, hvilket vil sige at Blizzard skal tjene deres penge ved at sælge skins og permanent adgang til figurer - til hver en tid er en lille håndfuld af de i alt 25 heltefigurer frit tilgængelige, men udvalget roterer løbende. Vil man sikre sig, at man altid kan spille sin yndlingshelt, skal man altså punge ud.

Heltene kan købes på to måder - enten for det guld, man tjener ved at spille kampe, udføre daily quests (spil en kamp med en Warcraft-figur, for eksempel) og begive sig gennem spillets progressionssystem, eller ved at bruge rigtige penge. En lille mængde af heltene kan fås for 3.000 guld eller $3,99 (selvom vi europæere ikke kan bruge rigtige penge i alphaen endnu), størstedelen koster 5.500 guld eller $7,49, mens den dyreste håndfuld koster 10.000 eller $9,99. Prisen er ikke indikation for figurens relative styrke - Jim Raynor er for eksempel en af de billigste, og er samtidigt en af de bedste i Ranged Assassin-kategorien. Den bizarre Abathur, der tilbringer det meste af en typisk kamp med at gemme sig i sin base og buffe medspillerne på afstand, ligger i den øverste kategori.

Blizzard kalder som sagt den nuværende udgave af Heroes of the Storm for en alpha, men det føles mere solidt og poleret end mange spil, der er udkommet "fuldt" og ikke bryster sig af et beta-mærkat. Alpha-betegnelsen handler angiveligt mere om, at Blizzard vil teste den bagvedliggende infrastruktur, og at visse funktioner (herunder muligheden for at se andre spille) ikke er med endnu.

Balancen føles allerede på dette tidspunkt solid. Ingen af heltefigurene føles for stærke, og selvom nogle af dem umiddelbart virker svagere end andre, har jeg også dem uddele grusomme stryg i hænderne på gode spillere.

Lidt balanceproblemer er der dog. I den førnævnte bane med udøde kranier og golems, kan et hold - hvis de har tilpas mange figurer med mulighed for at bestikke Mercs, de små enklaver af neutrale styrker, man normalt kan tæske til at arbejde for sig - totalt ignorere miner, kranier og golems og bare hyre samtlige Mercs, mens modstanderholdet render rundt under jorden, og derved opnå så massiv en fordel, at den er svær at overvinde. Det får Blizzard sikkert rettet inden længe - det ville overraske, hvis de er tilfredse med at den mest effektive strategi på en given bane er komplet at ignorere dens mekaniksæt.

Som sagt bryder Heroes med mange af de etablerede mekanikker i MOBA-genren, og det betyder at spillet er væsentligt lettere at gå til. Men det betyder bestemt ikke at det er nemt. Holdspil er stadig fuldstændig essentielt, og et hold, der har en klar taktik og kan finde ud af at tale sammen, vil til hver en tid lammetæske et hold, hvor alle egotripper. Den erfaring har jeg gjort mig på begge sider.

At finde det rigtige mål, når ti spillere tørner sammen, at vide hvornår man skal trække sig, hvornår man bør bruge hvilke evner, og lige akkurat få det afgørende skillshot ind på en modstander, der ellers er på nippet til at undslippe, det er dét, der gør hele forskellen. Og når det lykkedes, er følelsen berusende. Heroes of the Storm er allerede nu, i denne tidlige form, et fremragende og stærkt vanedannende spil. Kære Blizzard, få nu gang i den beta, så jeg kan hive mine venner med!