Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Hidden & Dangerous

Hidden & Dangerous

+ret er 1941, og du skal i rollen som 4 elitesoldater infiltrere fjendtligt område. Det er op til dig at benytte taktik og snilde for at komme over grænsen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hidden and Dangerous var for sejt på PC, og nu er det altså blevet Dreamcast ejernes tur til at kaste sig ud i halsbrækkende missioner, for at redde de stakkels soldater.

HQ

Vælg dit mandskab
Til at starte med får man en beskrivelse af hvad der venter en med en lækker lille intro, der viser spilområdet, mens en behagelig stemme forklarer dig hvad det helt præcist er du skal gøre. Inden du kan gå igang, skal du samle dit hold, og der er masser af folk at vælge imellem, hver især med deres eget speciale. Her er det derfor er en god ide at være MEGET sikker på hvilke mænd du vælger.

Gutterne skal naturligvis også have udrustning og her har du masser af våben og andet guf at udstyre dem med. Skulle du dog ikke have lyst til at sidde og udvælge hold og udstyr i flere timer, så kan du bare trykke på en "auto" knap, som ordner det hele hurtigere end en pornostjerne med kælenavnet "Minute Man".

Tag det roligt
Da det jo er et spil i "stealth"-genren, er det meget vigtigt ikke bare at storme frem som en Quake-spiller på speed. Nøgleordene er stille og roligt, da man kommer i store problemer hvis man bare skyder løs som en vildmand. Ikke nok med at man tiltrækker sig opmærksomheden af flere fjender, men man skal også tænke på at det kun kræver 1-3 skud på en selv, inden man er død. Og det er jo ikke et godt udgangspunkt for at gennemføre en mission, vel?

Slim slam slum
Grafisk er der nogle fejl som kan virke irriterende når man møder dem. Det drejer sig f.eks. om collision detection som kunne have været bedre. Det kommer blandt andet til udtryk, hvis man prøver at gå omkring et eller andet objekt, som f.eks. en klippe, og ens mand bare ikke vil gå omkring, selv om man er fri af klippen. Problemet kan løses ved at gå længere væk fra klippen, men det er da stadig noget slam.

Dette er en annonce:

Kontrollen er der ikke så meget at sige om. Det fungerer ganske godt, selvom man har en del at holde styr på. Det er muligt at smide et keyboard i ens Dreamcast og så bruge det til at spille, men jeg har ikke haft mulighed for at checke det ud.

Pop eller spil?
Er det så dine penge værd, eller skulle du hellere erhverve dig det nye N'Sync album? Tjaeh.. Det kommer jo an på om du er villig til at se igennem fingre med de småfejl der er i spillet, og om du kan vente til N'Sync's CD bliver billigere.

Personligt ville jeg nok købe Hidden and Dangerous, da jeg er en sucker når det kommer til "stealth"-spil som Metal Gear Solid, Tenchu og nu H&D.
Er du til "bang bang, jeg skal komme efter dig"-spil, så vent til Quake 3 eller Unreal Tournament kommer til DC.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
For lækkert hvis du er til Stealth games
-
Irriterende småfejl
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Hidden & DangerousScore

Hidden & Dangerous

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Hansen

+ret er 1941, og du skal i rollen som 4 elitesoldater infiltrere fjendtligt område. Det er op til dig at benytte taktik og snilde for at komme over grænsen.

Hidden & DangerousScore

Hidden & Dangerous

ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

Tusmørke. Regnen siler ned. Du ligger i mørket på midten af en bakke et par meter fra din faldskærm, der nu ligger i mudderet mellem træerne.



Indlæser mere indhold