Hitman 2: Silent Assassin

Timingen kunne muligvis have været bedre. I en samtid rystet af terrorisme kan en løbsk lejemorder da godt give moralske tømmermænd. Heldigvis er det ikke politikere eller andre af demokratiets samfundsspidser, som skal likvideres. Vel er der lidt østeuropæiske militærfolk. Men generelt har vi at gøre med samfundets afskum - folk der ikke selv har moralske skrupler. Så lad os kalde en spade for en spade - og lade det patriotiske hjerte banke lidt for IO-Interactive. Den skaldede lejemorder er tilbage i fin stil.

Bundet af fortiden
Vinden fejer hen over markerne. Vi befinder os ved et kloster på Sicilien. En arbejdsmand baner sig vej gennem afgrøderne, og træder ind gennem porten til klosteret. Umiddelbart en mand som alle andre. Det opmærksomme øje ville dog fange, at der bag hans skaldede hoved er placeret noget, der mest af alt ligner en stregkode. Manden er naturligvis Agent-47 - stjernen i det første Hitman. Tiderne har ændret sig. Efter opdagelsen af sit ophav har han trukket sig tilbage. De fleste af pengene tjent gennem hans virke er doneret til kirken. Nu går 47 i stedet til hånde, mens han bittert fortryder sin fortid. Nogle ting kan man dog ikke flygte fra - en af disse er ens fortid. I tilfældet 47 bliver gamle vaner pludseligt fremprovokeret. Den lokale mafia dukker nemlig op på klosteret, og kidnapper brutalt præsten - hans ven og mentor. Tvunget af omstændighederne tager han kontakt til organisationen, hvor han tidligere fik arbejde. Devisen er simpel; hvis han hjælper dem, hjælper de ham.

Kameraet er din ven
Klosteret fungerer herefter som base for dine videre operationer. Du kan her øve dine evner til at snige, klatre og skyde. Et diskret haveskur indeholder alle de våben, som du opsamler gennem dine missioner. Efter noget tid vil væggene være plastret til med dødbringende effekter. Disse kan du så igen rende rundt og øve dig med på klosterets område. Du kan plaffe nogle svin, der løber rundt - eller hvad med noget præcisionsskydning efter en flok duer? Styringen med den skaldede hævner fungerer fint. Efter noget tid så har du optimeret kombinationen af de to analoge controllere. Faktisk så er kameravinklerne ofte til din fordel - da du ved at flytte på kameraet, eksempelvis kan kigge om hjørner. Der er denne gang også blevet plads til et par nye features. Heriblandt kan nævnes muligheden for at titte gennem nøglehuller.

Livet som blomsterbud
Første mission bringer dig direkte på jagt efter den kære Don. Han befinder sig i sin villa, hvilken er bevogtet af en mindre hær. Du placeres initialt på en bakke ved siden af, her kan du så overskue situationen. Første spørgsmål er, hvordan du skal komme forbi de omkransende mure. Ved hjælp af din kikkert kan du se, at der er et blomsterbud på vej op til hovedporten. Samtidig holder der en vogn ved bagindgangen, hvor en knægt er ved at bære købmandsvarer ind. Det står nu dig fuldstændigt frit for, hvordan du vil gribe problemet an. Der er sågar en helt tredje mulighed - der indebærer at drøne af sted med pistolmundingerne flammende. Vælger du at overfalde blomsterbudet, så kan du vælge enten at skyde vedkommende eller måske i stedet bedøve ham. Herefter laver du et tøjskifte, og slæber staklen til et afsides sted. Første gang jeg prøvede dette stunt, bevægede jeg mig så direkte op til hovedporten. Her blev jeg stoppet af vagterne, der begyndte at visitere mig. De var ikke ovenud begejstret for, at jeg slæbte rundt på en pistol. Så et øjeblik efter var jeg i voldsom ildkamp. Næste forsøg huskede jeg at smide skydevåbnene - og denne gang blev jeg lukket ind. Det er små ting som disse, der er med til at øge realismen.

Skæg og blå briller
Udklædninger spiller også en væsentligt vigtigere rolle. Det meste af tiden vil du faktisk løbe rundt med én eller anden form for udklædning. Her er modstandernes reaktionsmønstre også kraftigt forbedret. Opfører du dig ikke mistænksomt, vil de blot lade dig være. Løber du i stedet rundt, så vil de kigge undrende på dig. En indikator markerer konstant, hvor tæt du er på at blive opdaget. Når den slår ud, så er det bare om at bevare roen. Dertil så er der stor forskel på forklædningerne. Eksempelvis så kan du på første bane stjæle livvagternes tøj. Dette fungerer også fint - men grundet du ikke har noget på hovedet, så vil du blive opdaget, når du kommer for tæt på de andre livvagter. På banen i Skt. Petersborg derimod kan du iklæde dig de lokale soldaters dragt samt deres pelshue. Denne forklædning gør, at du nu reelt set kan gå skulder mod skulder med de lokale soldater - så længe du ikke opfører dig mistænkeligt. Her skal du også tænke over, hvilket våben du bærer. Render du rundt med et AK, så er der ingen ko på isen. Men render du derimod rundt med en sniperriffel - så bør du nok holde afstand til de andre soldater.

Masser af genspilsværdi
Det faktum at du kan tackle banerne, som du lyster, giver en kæmpe genspilsværdi. Dertil bliver du efter hver bane rangeret, alt efter hvor aggressiv/snigende du har været. Dette udmønter sig så i en udtalelse om din opførsel, såsom: massemorder, lejemorder eller andre sjove betegnelser. Det at du kan se, hvor god du har været til at snige dig, samt hvor mange træffere du har haft, giver også ekstra genspilsværdi. Våbensystemet fungerer også bedre. Her er ikke noget med at stoppe et maskingevær i baglommen. Små våben kan nemt gemmes i jakken - men større våben holdes i hænderne. Dette giver sine naturlige begrænsninger, hvor man kan blive nødt til at smide våben fra sig. Kombineres dette med det faktum, at du kun får lov til at beholde de våben i dit skur, som kommer med gennem missionen, så øger det yderligere genspilsværdien.

En helstøbt oplevelse
Der hvor Hitman 2 dog excellerer, er i at bringe dig en filmisk oplevelse. Det hele føles uhyre helstøbt. Grafikken er gennemført, med smukke teksturer der kører gnidningsløst forbi. Animationerne er et studie værd. Fysikken fra kuglernes slag ser uhyre godt ud, og den måde folk falder på, er ramt lige i øjet. Det føles, som om der er hyret et helt hold af stuntmen, når de onde fyre flyver ud fra balkoner, og triller ned at trapperne. Dertil så har Jesper Kyd strikket et uhyre stemningsfuldt soundtrack sammen i samarbejde med Budapest’s symfoni orkester. Det sammenvæver begivenhederne, og slå sammen med begivenhederne på skærmen nærmest gnister. Skal jeg strø lidt malurt i bægeret, så er der dog en række problemer med clipping. Folk der falder gennem solide genstande, og sågar folk der løber direkte gennem lukkede døre. Det ødelægger lidt den ellers helstøbte fornemmelse. Der er dog ingen tvivl om, at Hitman2 er en stor oplevelse. Jeg har i hvert fald helliget mig livet som en kold lejemorder - kun på skærmen naturligvis.