Hitman Blood Money

Læs også vores nye interview med Rasmus Højengaard:
Hitman Blood Money - interview

Las Vegas ved skumringstid. I den orange horisont danser aftenens underholdning, et overdådigt fyrværkeri, rundt på himlen. På enhver facade skriger summende neon-reklamer deres grådige budskab ud i natten. Indenfor presses de enarmede tyveknægte til det yderste, mens gæsterne klynger sig til håbet om en milliongevinst. Agent 47 er dog ikke i byen for at spille sig fattig i Blackjack eller på rouletten, han er der for at dræbe endnu et mål. Endnu en skruppelløs forbryder eller højtstående general, der ikke fortjener at leve længere. Han åbner langsomt læder-attachemappen, finder sin pistol frem og skruer lyddæmperen på.

Lige siden det første Hitman-spil gled ud på PC tilbage i år 2000, har den hensynsløse og koldblodige Agent 47 leveret stakkevis af lig til helvede, og med indtoget på konsollerne i Silent Assassin fik verden endelig øje på den skaldede hævner. Hitman Contracts ødelagde lidt succesen og Agent 47’s beslutsomme fodtrin blev i stedet til tøvende småskridt. Spillet brugte nemlig missioner fra det første PC-spil og var reelt en undskyldning for, at IO i mellemtiden kunne bruge kræfterne på en helt ny grafisk motor til Blood Money, den egentlige opfølger. Og det kunne mærkes. Engelske Eidos fik et millionsmæk i numsen ovenpå den ekstravagante PR-kampagne. Spillet solgte ikke i nærheden af de to tidligere udgivelser, og fra den ene dag til den anden forsvandt den hemmelighedsfulde herre i det nålestribede jakkesæt helt fra spilradaren.

Tiden væk fra rampelyset har dog været nødvendig, som Rasmus fortæller mig under præsentationen af Hitman Blood Money. "På grund af en masse teknologiske værktøjer, der skulle udvikles, var vi nødt til at vente lidt med Blood Money. Og vi var nødt til at tage skridtet til næste niveau, fordi der i dag er så stort et spænd mellem konsollerne, at vi ikke bare kan udvikle spillet til en konsol og så ellers op- eller nedgradere den til de andre formater". Springet i kvalitet er åbenlyst fra det øjeblik koden toner frem på skærmen. Hitman bevæger sig med langt mere attitude og troværdighed end nogensinde før. Rasmus guider ham igennem en dobbeltdør komplet med indfattet frostet glas. På den anden side strækker metervis af tykt rødt tæppe sig ud over gulvet, mens en smuk mavedanser glider forbi os. Rasmus zoomer ind på et par detaljer og lader kameraet vandre rundt i rummet. Det er et imponerende syn og selvom det er PC-versionen, jeg får fremvist, så fortæller han mig at PS2-udgaven ser mindst ligeså flot ud.

Der er dog ikke tid til at beundre spillandskabet. Hitman er i Las Vegas for at dræbe og da Rasmus, efter at have kravlet over adskillige terrasser, finder sit mål stående på en luksusbalkon med udsigt over hele byen, sniger han sig stille ind på ham og giver ham et let skub, så han falder ud over kanten. Ingen af hans sikkerhedsfolk opdager noget. Det er gået som smurt. Hitmans bankbog er lige blevet en tand tykkere.

Blood Money giver i højere grad end Contracts mulighed for deciderede lydløse drab uden indblanding fra hverken pistoler eller skarpe knive. Og det skal der til for at overleve i det seneste kapitel, der som noget nyt introducerer Notoriety-konceptet. Der er stadig mulighed for at kaste sig ud i et skydetelt, men da dette vil hæve dit berygtetheds-niveau til uanede højder og gøre livet uendelig svært på de kommende baner, tilskyndes spilleren til at bruge snilde og taktiske fordele til at uskadeliggøre sit mål. Det er nemlig ret svært at glide ubemærket ind i menneskemængden, når ens ansigt er på enhver eftersøgt-plakat i byen.

Men betyder det ikke også at Hitman-spillene, der i forvejen er djævelsk svære, bliver endnu mere umulige? Svaret kommer prompte fra Rasmus: "Vi ved godt, at serien er kendt for sin høje sværhedsgrad, og derfor har vi i denne omgang gjort alt for at hjælpe spilleren gennem oplevelsen. Du kan nu, for de penge du tjener, købe dig til hints og andet, der gør det lettere at gennemføre missionerne. Desuden har vi i denne omgang inkluderet en træningsbane, der stort set giver dig alle spillets facetter på et sølvfad, så det eneste du skal gøre bagefter er, at finde ud af hvordan den enkelte mission tackles. Du har i hvert fald værktøjet til det."

Rasmus viser mig også en lækker lille feature, der uden tvivl vil more en masse fans. Efter endt mission generer Blood Money en avisside, der i detaljer fortæller hvad du har gjort og hvem der måtte lade livet. Den er ikke skabt ud fra to-tre parametre, men samler i stedet alle data du fodrer spillet og skaber ud fra dette en helt personlig forside, der så kan læses på morgendagens avis.

Vi springer pludselig lidt i dagsordenen og befinder os nu et sted i Rocky Mountains til en fest. Sneen daler ned omkring lejemorderen, mens en heldig herre, omkranset af lækre modeller, sidder i et brandvarmt boblebad og nyder en flaske champagne. Det er vores mål, forklarer Rasmus - men i stedet for at gå direkte i kødet på ham, tager han en længere gåtur ned af bjerget og ender i en bådehavn. Herfra er det let at se glasbunden af boblebadet der hænger nærmest fritsvævende ovenfor kun holdt oppe af klipperne. Rasmus finder et gevær frem, skyder glasbunden ud med to hurtige skud og forlader så stedet, mens vores mål pløjer ned i jorden kun halvtreds meter fra os. Jeg sidder ved siden af og gnækker. Typisk Hitman-facon.

Med Blood Money lader det til at vi får den opfølger, vi skulle have haft efter Silent Assassin. Der er hældt nogle ambitioner i projektet som vi slet ikke så i forbindelse med Contracts, specielt på det visuelle område, men også i den helt nye fysik, der udstyrer hver eneste karakter i spillet med en knoglestruktur. Og så introduceres pengene igen, hvilket sikrer det fjerde kapitel en lang højere grad af frihed i forhold til hvordan du tackler de enkelte missioner. Præcis hvor godt Hitman Blood Money bliver, må vi dog vente med at finde ud af til år 2006. Eidos har nemlig meddelt, at IO Interactives seneste spilbedrift ikke når på gaden i løbet af dette efterår. Det er så typisk.