Hitman Blood Money

Don Fernando og Manuel Delgado. Fader og søn. Begge skal dø. Sådan lyder min kontrakt, og jeg ser endda frem til det. Stedet? Chile. Solen spejler sig i min blanke isse, og mit sorte jakkesæt er efterhånden ulideligt varmt. Jeg er dog ligeglad. Jeg har min opgave og jeg agter at gennemføre den, uanset temperatur og luftfugtighed.

Fernando Delgado holder en eller anden fest, og jeg kan forvente at støde på tv-hold. At få sit billede sendt på TV er normalt ikke noget, der står på en lejemorders ønskeliste, og jeg agter ikke at komme i nærheden af noget som helst kamera. Jeg cirkler rundt om ejendommen. En enlig vagt lunter stilfærdigt rundt med en shotgun. Jeg sniger mig op bag ham, strangulerer ham, slæber ham ind i et buskads og låner hans tøj. En bil parkeret tæt på muren giver mig mulighed for at kravle op på taget af ejendommens garage. Et hul i taget giver adgang til selve garagen.

IO Interactives ikoniske lejemorder med stregkode i baghovedet er tilbage, og gensynet tegner heldigvis til at blive en lykkelig begivenhed. Der er kommet en række nye tiltag, og ingen af dem virker påhæftet med et "bare fordi". Den måske mest åbenlyse tilføjelse er titlen Blood Money. Til forskel fra de tre sidste spil, får Hitman, Mr. 47, nu penge for drab. Alt ved drabet bedømmes og har indflydelse på de kolde kontanter. Antallet af dræbte har betydning. Det er selvsagt ikke smart at slagte uskyldige forbipasserende.

Oprydning kan også sænke Hitmans løn. Hvis han efterlader specielle våben og lignende, koster det at få det tilbage. Spørgsmålet lyder nu, hvad kan pengene bruges til? Pengene kan først og fremmest bruges til at forbedre Hitmans arsenal af våben. Større magasiner, større præcision og mere til, alt sammen til rådighed for dem, der er villige til at betale penge for det. Desuden kan pengene bruges til at købe Hitman en ny identitet, hvis jorden virkelig brænder under ham.

Jeg slentrer afslappet ud af garagen, og selvom jeg kan mærke to vagters forundrede blikke i nakken, fortrækker jeg ikke en mine. Jeg spotter et nedløbsrør og vandrer skødesløst derover. Et hurtigt blik omkring forsikrer mig, at der ikke er nogen der kigger. Jeg kravler hurtigt op og befinder mig nu på taget af Delgados bolig. Jeg ved, at Fernando Delgado er glad for at spille cello, et personlighedstræk, der nu vil koste ham livet. Et åbent vindue gør det let at komme ind i huset, og jeg sætter mig på lur og venter. Fernando Delgado dukker op for at spille et par toner. I dette rum er der ikke posteret vagter, hvilket giver mig frit spil. Han aner ingen uråd og er hjælpeløs, da jeg kvæler ham med et stykke pianotråd. Lige så stille som jeg kom, hopper jeg ud af vinduet og ned på jorden igen.

På den anden side af ejendommen går endnu en vagt. Han kan komme i vejen, så han må elimineres. En dør leder ind til selve ejendommen, hvor en arbejder holder rygepause. Forbi og gennem endnu en dør. Det er her festen holdes. Masser af civile i festtøj ser ud til at hygge sig. Manuel Delgado befinder sig i vinkælderen. Hvad han laver, ved jeg ikke, og i øvrigt er det ligegyldigt. Jeg placerer en lille bombe ved kælderens indgang, og næste gang Manuel passerer, sørger min fjernbetjening for at han får en enkeltbillet til evigheden. Ingen lægger mærke til mig, og hvorfor skulle de også det?

Jeg kan afslappet forlade ejendommen samme vej som jeg kom ind, og venter til Manuel kommer op af vinkælderen. Et enkelt tryk og en eksplosion gennemtrænger den chilenske varme. Vagterne skynder sig ind for at se, hvad der sker, hvilket giver mig fri passage til kysten, hvor en vandflyver venter. Her bliver jeg overrasket af tre af Delgados arbejdere, glemmer min professionalisme og dræber dem med koldt blod. Hovedrystende letter jeg med flyet og forlader gerningsstedet. I morgen løber 200.000 dollars ind på min konto.

Det er nu ikke kun med hensyn til features, at Hitman: Blood Money har fået en vitaminindsprøjtning. IOs solide Glacier-motor præsterer nu mere, hvilket gør sig gældende med blod på gulve og flotte, detaljerede spilpersoner og omgivelser. Intelligensen har også fået et nøk opad; vagter skyder nødvendigvis ikke bare fordi man viser sig på et forkert sted, men beder i stedet om at man går, og civile alarmerer politi eller lignende, hvis de ser noget mistænkeligt. Helt perfekt er intelligensen dog ikke, nogle gange sker det, at et lig ligger ude i det fri, og ingen reagerer over det, selvom de tilsyneladende kigger på det. Det hører imidlertid til sjældenhederne, og mon ikke, at IO får rettet dette til inden udgivelsen?

Banerne bærer præg af det klassiske Hitman-feel. Det er sjældent, at en bane kan klares første gang, man besøger den. Det kræver et par besøg, at gøre sig bekendt med fjender og ofrenes rutiner, førend det mest elegante mord kan udføres. Hitman er i storform, og jeg glæder mig til at møde ham i den endelige version, hvor masser af perfekte mord forhåbentlig venter på mig.