Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Hogs Of War
Anmeldelser Hogs Of War

Hogs Of War

Er du en ægte multiplayer og holdt du af Worms, så kommer du ikke uden om Hogs Of War.
Morten Schødt 25 november 2000

Er du en ægte multiplayer og holdt du af Worms og Army Men, så kommer du ikke uden om Hogs Of War, der er et sjovt mix af humor, stegt bacon og strategi.

Born to Grill
Hogs of War er allerede humoristisk uden på spilæsken. Under den store prydende titel "Hogs Of War", er der en militærhjelm med påskriften "Born to Grill", hvilket er meget passende, da spillet omhandler en masse grise, der er gået i krig mod hinanden. Et sted i "The Pigcific Ocean" ligger øen Saustralasia, som huser 6 forskellige grisenationer, der alle ønsker at få herredømmet over øren. Og dette går naturligvis ikke stille for sig. De erklærer krig mod hinanden og straks er man i kampzonen i et 3D turbaseret strategispil.

Man får undervejs de såkaldte "Promotion-Points", som man kan bruge til at forfremme ens soldater med og købe nye frygtindgydende våben med. Hver gris kan blive forfremmet til 4 forskellige titler - og til hver titel, hører der forskellige våben. Der er alt lige fra gasgranater, kanonposter, rifler, jetpacks, sniperifler samt mange flere.

Fire in the hoooole!
I single-player, kan man spille sig gennem 6 kampagner. Men akkurat som i Worms, er der ikke ret meget sjov ved det, eftersom det jo er computeren, og ikke ens venner, man spiller imod. Og der er desværre også en anden ting, der gør denne del ret skuffende. De første 6-8 missioner er sjove. Man forfremmer på livet løs sine grise og skaffer dem nye våben. Men efterhånden som man har spillet missionerne igennem og haft det sjovt med dem, bliver spillet virkelig gumpetungt. Der bliver meget længere tid mellem de nye våben og missionerne bliver mere og mere kedelige og langsommelige. Førhen skulle man bombe broer, snige sig ind i fjendes base eller noget helt andet. Men i de senere missioner skal man blot bombe fjendtlige grise der er omringet af miner på bakketopper. Men antallet af levels er fint - hvis bare der havde været noget mere ved banerne...

Det er i multiplayer at Hogs of War viser sine sande kvaliteter. Der er intet som at sidde med et par venner og bombe hinanden - enten over nettet eller i et LAN netværk. Og grisene kommer med samme slags sjove kommentarer som ormene i Worms. - forestil dig en gris´ sidste ord før han dør! Disse kommentarer er indtalt af Rik Mayall, som har været med i en række kultprogrammer på BBC, såsom The Young Ones og Buttom.

Lidt for simpelt
Hogs Of Wars grafik er ikke noget at skrive hjem om. Selvom spillet er tilegnet det yngre publikum med sin simple grafik, er det ikke undskyldning nok for grafikkens manglende kvalitet. Grisene er lavet på en meget tegneserielignende facon og smiler naturligvis, nuttet ud mod spilleren - men det er ikke nok.
Hogs Of War skuffer meget på singleplayer området og det er lidt en skam. Spillet kunne have blevet så meget bedre, hvis det ikke var for at missionerne bliver så tunge og kedsommelige til sidst - og det er jo lidt synd for spillet. Men ikke desto mindre viser spillet sine sande kvaliteter i multiplayer og bringer det virkelig op på et niveau som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med det gameplay vi finder i Worms spillene. Så er du en ægte multiplayer og holdt du af Worms, så kommer du ikke uden om Hogs Of War.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser God multiplayer-mode, sjove kommentarer, rigeligt med våben.
Minusser Dårlig singleplayer, for simpel grafik.
Fuld profil 15 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.