Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Hot Wheels Turbo Racing
Anmeldelser Hot Wheels Turbo Racing

Hot Wheels Turbo Racing

Med Hot Wheels Turbo Racing fra Electronic Arts er der lagt op til hurtig racing. Det er dog ikke racing i den traditionelle stil med rigtige biler og realistiske baner, men derimod vilde fantasibaner og biler i den meget amerikanske…
Peder Raatz-Pedersen 12 november 1999

Ekstra bonusbiler kan findes rundt om på banerne.Med Hot Wheels Turbo Racing fra Electronic Arts er der lagt op til hurtig racing. Det er dog ikke racing i den traditionelle stil med rigtige biler og realistiske baner, men derimod vilde fantasibaner og biler i den meget amerikanske "hot rod" stil.

Hot Wheels er faktisk ikke kun et spil, det er også en større legetøjsserie fra giganten Mattel. Inden denne anmeldelse havde jeg ingen anelse om, hvor populære Hot Wheels produkterne er, især i USA, hvor de faktisk har over 30 år på bagen. Man kan få både Hot Wheels kasketter, tøj og selvfølgelig biler, hvoraf mange er blevet samlerobjekter, og er man rigtig bidt, følger man naturligvis Hot Wheels teamet på ovalbanerne i den amerikanske Nascar motorsportserie. For at presse citronen (og ikke mindst kundernes pengepung) lidt
På vej ind i en tornado!mere, er turen altså kommet til computer- og konsolmarkedet.

Mange biler - lille forskel
I Hot Wheels Turbo Racing bliver der gjort et stort nummer ud af fart. Bilerne ser meget voldsomme og ikke mindst fantasifulde ud og har alle forskellige egenskaber, der fordeler sig på top hastighed, evnen til et udføre stunts, hårdførhed og kontrol. Problemet er bare, at de fleste biler virker for ens, når man kører i dem. Der er enkelte undtagelser såsom "Super Van", der mildest talt udviser stuntevner, som en elefant på kunstskøjter, men man savner alligevel lidt afveksling. Udbudet af forskelligt udseende biler er der imidlertid ikke noget i vejen med. Der er alt fra Nascar versioner til en stealth, der så vidt jeg kan se, er bygget efter det amerikanske stealth F-117 fly. Rundt om på banerne er der derudover gemt flere bonusbiler, man kan finde og bruge.

Hvem sagde vild og voldsom?Hvis man vil vinde, må man samle og udnytte turbo''er til det yderste. Turbo''erne ligger rundt om på banerne som powerups, men det er langt mere effektivt at lave vilde stunts, da de belønnes med netop Turbo''er. Stunts udføres under en af de mange luftture, og det gøres ved at dreje bilen om en eller flere af akserne i et 3D-koordinatsystem (x,y eller z-aksen) - med andre ord vil det sige, at den kan drejes fuldstændig frit i luften. Hvis et stunt skal give bonus, er det dog nødvendigt at lande med hjulene nedad - alt andet resulterer i en kedelig eksplosion. Ud over turbo''er kan man finde 7 andre typer powerups, hvor min klare favorit er "car of steel" (med den kan man smadre modstanderne).

Alternativt luftangreb.Banerne, der køres på, er som skabte til stunts. Der er spredt ramper til flyvehop, loops og andet godt med løs hånd, og rundt om er der gemt mange muligheder for alternative ruter. De findes ofte ved et tilfælde, f.eks. fandt jeg en ved at køre gennem en isvæg og en ved at køre gennem afspæringen til en gammel mineskakt. Desuden støder man ofte ind - bogstavelig talt - i en del aktive forhindringer såsom en tornado eller et par løbske minevogne. Dem gør man klogt i at undgå!

Start opstilling.Middelmådig grafik
Da jeg føste gang spillede Hot Wheels Turbo Racing blev jeg temmelig skuffet over grafikken. Det virker, som om man ikke har kunnet finde på noget interessant baggrundsgrafik, og det hele er endt i en gang syrede farver og landskaber. Ok, der er da både ørken og snebaner, men der mangler hele tiden det, der ville hæve den over middelmådig. Vejene er det i spillet, der er klart grimmest. Mange gange består de bare af en farve som gul eller rød, og andre gange er de stribede. Fælles for alle vejene er, at de er endnu grimmere end den kendte "yellow brick road" fra filmen Wizard of OZ. Det burde være gjort langt bedre. Det skal dog siges, at man vænner sig til den dårlige grafik, og det hjælper da lidt på indtrykket af Hot Wheels Turbo Racing.

Vilde stunts giver bonus.Generelt mener jeg, at ideen med spillet er god, men udførelsen har ramt langt ved siden af. Det er synd, da Electronic Arts jo ellers plejer at levere kvalitetsprodukter. Dommen må derfor være, at jeg personligt ikke ville bruge penge på Hot Wheels Turbo Racing.

Yderligere karakterer

Grafik
5 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Er man vild med legetøjsserien er spillet sikkert en del sjovere.
Minusser Spillet er for ensformigt og ikke helt gennemført.
Fuld profil 19 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.