Hunter: The Reckoning Wayward

Xbox -og Gamecube-ejere fik sidste år mulighed for at tage fat i Hunter: The Reckoning, et spil hvor de grumme udøde blev sat grundigt på plads af fire unikke paranormale jægere. I år fortsætter firkløveret deres kamp mod det onde på PS2 i titlen Hunter: The Reckoning Wayward. Dem af Jer som spiller rollespil (pen & paper) vil måske kende Hunter fra den populære Storyteller-serie, en serie som har titler som Wraith, Mummy, Mage, Werewolf og ikke mindst Vampire, hvor sidstnævnte selv har været inspirationskilde til en række spil - bl.a. Vampire: The Masquerade - Redemption fra udvikleren Nihilistic. High Voltage Software har dog kastet sig over Hunter, et spil hvor man antager rollen som en frygtløs vampyrjæger, eller rettere en jæger af alt der blot lugter lidt af indtørret hud og blod, fire af disse jægere er tilbage i Wayward. High Voltage har tidligere haft fingrene i alt lige fra basketball-titler til børnespil, det ser dog ud til at de nu har fundet deres niche med Hunter-licensen.

I forrige spil gjorde kvartetten det af med helvedskrybene, men ak, freden er en kort fornøjelse når de onde konspirerer - naturligvis er her tale om den klassiske generiske plan om at overtage verdenen, gøre alle til slaver osv., vi ved jo alle hvordan sådanne typer tænker. Den lille by Ashcroft, byen som lagde indbyggere og omgivelser til forrige ombæring, er atter blevet overrendt at en dødskult og nu drager jægerne tilbage dertil efter en hidkaldelse af en ny allieret. Hver af karaktererne har deres helt egen kampstil; præsten Esteban bruger sin magi og sværd, muskelbundet Spenser kløver de udøde med sin store økse, rave-tøsen Kassandra flik flakker rundt som en dødelig vind og betjenten Samantha spiller med musklerne i ren 70’er-stil. Wayward introducerer ligeledes jægeren Joshua som kommer ind i billedet senere hen i spillet. Med disse brave krigere er der lagt op til en ordentlig omgang oldschool beat’em up, som byder på masser af øretæver og horder af fjender, men knapt så mange intellektkrævende opgaver.

Med dette sagt skal vi naturligvis ikke snydes for hobevis af powerups, end-of-level-bosses og destruktive combo’er, obligatoriske elementer i en klassisk genre som denne. Hvad der dog får HtRW til at skille sig ud er muligheden for at vælge karakter inden hver bane, dvs. at hver bane kan spilles på mange forskellige måder, det er under alle omstændigheder ganske anderledes at spiller den igennem med Spenser i forhold til Esteban. Spillet spædes op med en dosis nostalgi når man har en ven på besøg, eftersom man her kan spille Wayward igennem ligesom de gode gamle titler Final Fight og Double Dragon, et aspekt som forlænger levetiden betydeligt. Den fælles kamp mod ondskaben er glimrende underholdning, selvom denne anmelder helst vil spille med en ven der ikke stjæler alle de gode powerups (ja, du ved hvem du er).

Det ville have været lækkert at se en mere gennemført grafik og lydmæssig side, som på denne nye PS2 udgave ikke engang er ligeså veludført som den et år gamle Xbox-version. Der hvor filmen knækker (man fristes til at sige spil) er mht. kameraføringen, en ting der i spillet opfører sig mest af alt som en doven zombie med gangbesvær, dette resulterer til tider i besværlige vinkler der især kommer til udtryk i kampene mod bosserne. Det er dog manglen på "det" der gør, at Hunter: The Reckoning Wayward ikke formår være andet end middelmådig, spillet er ganske enkelt brygget på en velkendt opskrift, en opskrift der fungerer men først bliver fortrinlig når det magiske krydderi tilføjes - dette krydderi stod desværre ikke i omfattende mængder på udviklerens hylder.

High Voltage Software er dog allerede i gang med endnu en Hunter-titel, nemlig Hunter: The Reckoning Reedemer til Xboxen, indtil da kan alle jægerlystne gamere muntre sig med Wayward. Har du det forrige spil liggende til din Xbox eller Gamecube er der ikke den store grund til at investere i denne udgave, som endda ikke byder på den glimrende mulighed for fire spillere som sin forgænger. Fans af en god gammel omgang beat’em up i 3D burde dog tage et kig på Wayward, ganske vist lider spillet af diverse skavanker, men formår trods dette at tilfredsstille de flestes lyst til at uddele kindheste til dæmonerne fra det mørke hinsides.