Hvor er hagesmækken?

Åbenbaringen

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Sacrifice var på E3 messen i Los Angeles, tilbage i maj måned.

Jeg var sent på den, da jeg havde aftalt at mødes med en kollega oppe i presserummet, og jeg var på vej mellem Hal 1 og Hal 2 da HUN fangede mit blik.

En babe med en krop der hørte hjemme i en tv-serie hvor størstedelen af tiden går med at løbe i slowmotion på stranden.

Hun stoppede mig og spurgte om jeg var interesseret i at se noget "cool", og da jeg vidste jeg havde pungen fuld af penge, var jeg da med på den værste.

Jeg fulgte efter hende ned af en korridor indtil vi nåede en dør hvor der sad en af den slags gutter som har hår mellem tænderne og 2 meter mellem øjenbrynene. (Også kendt i daglig tale som "en satans stor fyr"

Da vi trådte ind i rummet forstod jeg at jeg ikke ville få brug for at give hende drikkepenge, da det lignede det meste af messen... Der var en masse computere og en masse nørder som stod og savlede.

Jeg blev præsenteret for en gut som sad ved en PC, og så sagde "KROPPEN" farvel og smuttede.

Gutten ved PCen sagde davs, og spurgte om jeg kendte Sacrifice.. Jeg sagde nej, og tog et kig på skærmen.

Og her er det så at jeg gloede en ekstra gang, for det jeg kiggede på var noget nær det flotteste jeg nogensinde har set på en PC.

Et landskab hvor man kunne kigge uendeligt langt, og hvor himlen simpelthen sparkede en vis legemsdel gentagne gange med træskostøvler.

Tilbage til nutiden

Fyren nåede dog ikke at forklare noget inden en Palle Popsmart type kom og spurgte om han måtte låne maskinen.

Med sig havde han et 40Å årigt jakkedyr som lignende en reklame for slankekure hvor man ser et før og efter billede.. (Han var før billedet)

Jeg fik at vide jeg kunne kigge med, og fik udleveret et par 3D briller.

Palle Popsmart viste sig at være Dave Perry, bossen for Shiny Entertainment, som igen er firmaet som har leveret os så fede spil som Earthworm Jim, MDK, Messiah og snart Sacrifice.

Enden på historien er at jeg kom for sent op i presserummet, og turen derop foregik i en døs hvor jeg gik og mumlede ting som "ildkugler.. tyfoner.. ummm".

Så spoler vi tiden frem til sidste uge hvor jeg blev ringet op og spurgt om jeg kunne tænke mig at tage en kigger på Sacrifice.

Jeg fremstammede et "JA FOR SATAN", og spillet blev sendt til mig.

Jeg har nu spillet det en del, og det her bliver stort... MEGA STORT!

Hvad skal man så?

Selve historien i spillet er at spilleren kontrollerer en troldmand i forskellige landskaber som bliver styret af de Fem Guder.

Landskaberne er øer som flyder i luften og de er alle udformet af den Gud som styrer dem.

Troldmanden kan bruge spells til at frembringe forskellige skabninger som han kan benytte til at bekæmpe fjender, eller han kan selv smutte ind og give en hånd med.

Det svage punkt for spilleren er hans Alter.

Bliver det smadret så har man tabt, så det er meget vigtigt at passe på det.

Samtidig skal man naturligvis finde fjendens Alter så man kan smadre det, og her kommer over 50 spells ind i billedet.

Hvad siger du foreksempel til at kaste et spell som starter en tyfon, som suger fjenderne op i luften?

Eller hvad med en hvor jorden eksploderer i en vulkan hvorpå ildkugler falder ned fra himlen?

Det skal simpelthen ses for at man kan forstå hvor fantastisk flot det er.

Måden du styrer dine tropper på, er ved at trække musen hen over dem ligesom vi kender det fra Warcraft og andre spil i samme stil.

Dine folk kan beordres til at gøre forskellige ting.

Du kan sætte waypoints på så de patruljerer et område, de kan sættes til at beskytte et område eller en figur (f.eks. dig selv) og så kan de naturligvis sættes til at angribe fjender.

Da din troldmand er en slap gut, er det bedst at holde sig på afstand af kampene, og så styre kampens gang uden selv at komme til skade. Når et væsen dør, hænger dens sjæl og svæver over den. De sjæle der stammer fra dit eget hold, kan du samle op ved at løbe over dem. Fjendens sjæle skal først "konverteres", og det sker ved at en troldmand kommer og tager dem med til dit alter, hvor de så bliver fixet og lagt til dit sjæleantal. Jo flere sjæle du har, jo flere nye folk kan du fremmane.

Hvorfor er der ikke hagesmæk med i pakken?

Når man starter spillet har man mulighed for at spille et par tutorial missioner, som langsomt men sikkert får dig til at forstå hvordan spillet fungerer.

Her bliver alt det grundlæggende forklaret, og det fungerer meget godt.

Især er stemmerne på de forskellige figurer fantastisk gode. Det sker tit i PC spil at stemmerne ligesom mangler noget, men her er de simpelthen for seje.

Musikken er også fænomenal. Kor og orkester gør at man føler sig henført til en Hollywood film. KANON!

Grafikken... Gode Gud.. Hvad skal man sige?

Det bliver ikke meget bedre! Det SKAL SES!

Det hele kører totalt glidende, selv med tonsvis af monstre som kæmper mod hinanden, samtidig med at ildkugler og tyfoner flyver om hovedet på dig.

Gør dig klar til SPILLET!

Sacrifice bliver det helt store hit.

Jeg kan ikke se hvordan det kan gå anderledes, medmindre hele jordens befolkning pludselig går tilbage til Commodore64 og Amstrad.

Det kommer med multiplayer hvor man kan spille 4 mod hinanden, der er en editor med som er så nem at bruge at selv din Moster Oda vil kunne lave flotte landskaber i løbet af nul-komma-fem.

Oveni hatten er det er en fænomenal oplevelse i lyd, grafik og gameplay som vil få dig til at sidde og fråde om munden, og der skal godt nok gå meget galt fra nu af og til det endelige spil udkommer, for at det skulle blive en gang hø.

Jeg vil ihvertfald stå i kø hos den lokale softwarepusher for at få et eksemplar når det kommer. Det er helt sikkert.