Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Hydrophobia

Hydrophobia

Sebastian har fundet sine badevinger og vandpistoler frem fra gemmerne for at bekæmpe international terrorisme i titlen Hydrophobia. Lettere fortumlet og runken efter perioden i vandet er han nu tilbage med en bedømmelse af oplevelsen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Min mor havde en streng mening omkring leg med vand i mit barndomshjem, hvilket lagde en naturlig dæmper på mine eksperimenter i den retning. Omvendt så havde hun også en negativ holdning til de mange timer jeg smed efter computerspil på min gamle Commodore 64, og se hvordan det er endt! Voksenlivet tillader heldigvis at man smider fortidens restriktioner, og jeg har brugt et par dage med rigelige mængder vand i actionspillet Hydrophobia.

Hydrophobia

Du indtager rollen som Kate Wilson - en powerbabe iklædt tætsiddende og åbenlyst vandafvisende tøj. Kate-pigen minder lidt om en Lara Croft-klon og hun befinder sig om bord på skibet Queen Of The World, som hurtigt ender som skueplads for en kapring udført af en bunke terrorister. I bedste kamikaze-stil planlægger banditterne at sabotere skibet og sende det mod havets bund. Kate og en ganske underholdende skotte tager så opgaven med at uddele bank til de slemme drenge. Skotten deltager ikke direkte del i aktionen, men er en sjov stemme i øret.

Hele legen udspiller sig i et klassisk tredjepersonsperspektiv, hvor du kravler, klatrer og svømmer din vej igennem historien. Udfordringen ligger tit i at kravle op af tilgængelige rør, og hoppe på de rigtige steder rettet mod andre mere eller mindre umulige steder. Kontrollen af kvindemennesket er uden de store problemer, og du kan teste dig selv på de tre klassiske sværhedsgrader i Hydrophobia. Det kan sammenlignes med Lara Croft igen - eller spil som Enslaved i en light-udgave.

Dette er en annonce:
Hydrophobia

Som titlen siger, så har vi her at gøre med uhyggelige mængder vand. Forestil dig at være i bunden af et krydstogtsskib, som er ved at synke. Du åbner døre, og det vælter ind med store bølger af vand. Havde man ikke den fobi omkring vand før titlen blev downloadet, så er der basis for at den tillægges gennem denne vandleg. Vandet fortjener en helt separat anmeldelse. Jøs det er flot og velfungerende. Fysikken i at føle sig presset tilbage af lokale tsunamier, når man åbner døre, fungerer bare helt optimalt. Andre scener hvor man på tid skal svømme, flygte og drøne af sted, mens ens miljø oversvømmes er også i spillets ånd. Der er åbenlyst lagt en del energi i netop denne del fra udviklerens side.

En af de gadgets man har fået med sig på turen er en form for håndholdt scanner, som kan bruges til at læse hemmelige beskeder og koder skrevet som graffiti på væggene. Elementer som ellers er usynlige for det blotte øje. Dette er vejen til at skaffe koder til låste døre, og ellers en mulighed for at hacke sig ind på andre områder af skibet. Andre gadgets er diverse eksotiske patroner til din pistol - her er eksempelvis gelmaterialer som kan detoneres efter en given tid eller med et tryk på en knap.

Udover at placere et par patroner i skallen på en bad ass terrorist, så kan du vælge at dræbe dem med strømførende kabler, eksploderende tønder eller andre lækre og svagt sadistiske metoder. I bedste Bulletstorm-stil så optjenes der points ved dette, og de smides på din samlede score og senere på leaderboardet. Det er faktisk ret underholdende, og nok titlens eneste gode kort, hvis vi snakker holdbarhed. Historien i spillet er ret kedelig, så skal man igennem den suppe igen, så er det alene for at håne ens online-mates.

Dette er en annonce:

Stemmen i øret er nok det, som jeg rent lydmæssigt holdt mest af. Jeg følte mig i flere passager hensat til klassiske replikker fra socialrealistiske film som Trainspotting - en film omkring skotske stofmisbrugere. Den dialekt er nærmest genial, og jeg sad flere gange og smågrinede mens Kate blev guidet rundt. Udover vores ven der, så er lydsiden uden de store bobler. Ingen markante toppe som skal nævnes - vand ser fedt ud, men lyder jo jævnligt kedeligt.

Gennem spillet sad jeg flere gange og tænkte - hmmmm dette er da et solidt Xbox Live Arcadespil, som med lidt sol i skærmen godt kunne ligne et retailspil. Det er visuelt godkendt. Som nævnt allerede, er særligt vandet der hvor udviklerne ganske klogt har smidt meget af deres energi.

Samlet så er dette faktisk en solid oplevelse. Jeg fandt denne lidt ældre titel på tilbud til 400 Microsoft Points, hvilket vel friskt svarer til et par poser lakrids nede fra din lokale kiosk. Til de omkring 25-30 kroner er dette intet mindre end et fund. Uden tøven vil jeg anbefale, at næste gang der rammer en tilbudsbølge, så skal du slå til. Jo, spillet kan gennemføres på en fem timers tid - men prisen sender dig til gengæld ikke på fattiggården.

Min oplevelse var en glat spiloplevelse som ikke nåede at blive kedelig. Historien er ret elendig, og holdbarheden er i bedste fald diskuterbar. Men spillet har bare den hjertebankende stil, hvor man skal flygte og overleve for lige at slå endnu en fætter ond, lige i bærret. Hvem kan ikke underholdes af det?

Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
Hydrophobia
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Vandeffekterne, skotten i øresneglen, billigt
-
Tyndbenet historie, ikke meget genspilningsværdi
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

HydrophobiaScore

Hydrophobia

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

Sebastian har fundet sine badevinger og vandpistoler frem fra gemmerne for at bekæmpe international terrorisme i titlen Hydrophobia.



Indlæser mere indhold