Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Iggy's Reckin Balls
Anmeldelser Iggy's Reckin Balls

Iggys reckin balls

Iggys reckin ballsÆ er helt klart et af de mest mærkelige spil jeg nogensinde har prøvet i min karriere som spilanmelder!
GameReactor 2 marts 1999

´Iggys reckin balls´ er helt klart et af de mest mærkelige spil jeg nogensinde har prøvet i min karriere som spilanmelder! Spillet går i al sin ´enkelhed´ ud på følgende: Cho-Dama riget er et fredeligt kongerige. Lidt for fredeligt ville nogle måske mene! Cho-Dama riget har nogle store mystiske tårne, som er resterne af en gammel og højt udviklet kultur. Meget lidt vides om disse tårne, udover selvfølgelig at de ser fede ud! Her er det så, at Iggy kommer ind i historien. Han har kun een ting i hovedet - faktisk er han et stort hoved - men mere om det senere, nemlig at fræse rundt i disse bygninger, og så ødelægge så meget som muligt undervejs. For bedre at kunne nyde denne meningsløse ødelæggelse, har Iggy inviteret nogle af sine nærmeste venner for at deltage i løjerne. Og her er det så at DU kommer med i spillet!

Vælg selv en snotklat!
Nu skal du nemlig vælge en af de otte ´personer´. Disse er, naturligvis, Iggy og alle hans venner. Problemet er bare, at de alle sammen er kuglerunde, består af et stort hoved, og ikke andet, og i de flestes tilfælde, grønne som snot! Dette kan da være meget sødt, til en vis grænse, men ikke når de taler med den mest åndssvage accent vi længe har set i et spil! Det lyder som en blanding af Garth og Wayne fra ´Waynes World´ filmene og jysk! Og det kan vi jo hurtigt blive enige om, at det ikke er det smukkeste vi nogensinde har hørt! Udover at være destruktive og ucharmerenede som bare pokker, er de også istand til at skyde et slags reb afsted, så de kan hage sig fast til loftet, eller svinge sig videre op på næste etage. Hvordan de i det hele taget er istand til at komme igennem loftet er stadig et stort spørgsmål for mig! Problemet med dette reb er bare, at det er forbistret svært at få til at opføre sig, som man gerne selv vil! Derudover ligner det en blanding af tyggegummi og jeg-ved-ikke-hvad!

Kom først så du kan smadre det hele!
Reglerne i spillet er meget simple: Kom først op til den øverste etage, så du kan nå op til knappen der smadrer hele tårnet! Formålet med dette er naturligvis at vinde de andres beundring, så du kan blive leder af banden! Selvfølgelig...
´Iggys reckin balls´ er IKKE et spil jeg vil anbefale at købe, medmindre man selvfølgelig nærer stor beundring og respekt for en lille irriterende snotklat. Findes der overhovedet nogen der gør det? Jeg gør I hvert fald ikke! Og selvom man skulle være en af disse personer, så er det stadigvæk mange penge at smide ud på et spil, som ingen af vennerne gider at være med til... Ikke engang på en kedelig Tirsdag aften...

Iggys Recking Balls er et både dumt, ucharmerende og totalt ligegyldigt spil, som det er meget svært at retfærdiggøre udgivelsen af! Føj da!

Yderligere karakterer

Grafik
5 / 10
Lyd
3 / 10
Spilbarhed
4 / 10
Langtidsholdbarhed
4 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Føj.
Minusser Endnu mere FÏJ.
Fuld profil 231 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.