IL2 - Sturmovik

Microsoft gjorde for ikke særlig lang tid siden sig bemærket med deres seneste civilpilot flyvesimulator, Microsoft Flight Simulator 2002. Efter jublen over, hvor godt det var, har lagt sig, begyndte man at kunne høre en brummen fra baglokalet, hvor jagerpilot entusiasterne sad gemt. Medfølelsen for de stakkels sjæle overvandt redaktionen og med beroligende nyheder om et flyspil med action og simulator i et, faldt gemytterne til ro, og alle forsvandt med tilfredse smil på læben.
Efter Gamez.dk redaktionens flyvetur med IL2 Sturmovik (IL2), er vi nu tilbage og klar med en tilbagemelding om, hvordan det gik for sig oppe i den tynde luft.

Nu med vinger
I IL2 er der forbløffende meget materiale at gå i gang med. Alt fra den traditionelle kampagne som udspiller sig på flere forskellige tidspunkter under 2. Verdenskrig til enkeltmissionerne, co-operative delen hvor man to eller flere arbejder sammen og sidst den gængse multiplayerdel. Men vi stopper skam ikke her: sammen med spillet følger en næsten ligeså omfattende editor, hvor man har mulighed for at sammensætte sine egne baner, kampagner og lignende. Muligheden for at skifte mellem de tyske og russiske styrkers bombefly og jagere er utrolig vellykket, de klare skift mellem flyene gør, at man efter at have fløjet russernes MIG godt kan mene, at et tysk bombefly har samme styreegenskaber som en firlænget lastvogn, og at den ikke tager kanterne skarpt nok. Flyet der har lagt navn til spillet er jo selvfølgelig med, alt andet ville være tåbeligt. IL2 er hybrid mellem et bombefly og et jagerfly, hvilket gør det ideelt som begynderfly, så der ikke skal indlæres specielle betingelser for hvert eneste fly hele tiden.

Styringen af IL2 kan godt være lidt tricky i starten, men efter lidt tid begynder det at sidde fast, og man ender som den "røde baron". De mange kameravinkler, som omfatter cockpit, 3rd-person og cinematic-view har hver sin egenskab. Specielt cinematic-vinklen er eksperimentel og egentlig elementær blær af grafikken, hvis ens computer står distancen, vel at mærke. Udover en omfattende spildel er der også en komplet oversigt over medvirkende enheder i spillet, hvor nyttig, såvel som unyttig, information kan lokaliseres.

Joystick, et "must"
IL2 primære målgruppe er folk, der har en svaghed for krigsfly generelt eller bare interesserer sig lidt for fly/simulator. Nybegyndere kan også være med, men selve styringen, de mange knapper og tiden det tager at finde følingen med flyet kan godt trække i langdrag. Et absolut must er et joystick. Visse trænede simulator-tastatur brugere vil måske mene, at de sagtens kan mestre et fly med de 4 slidte piletaster, hvorimod vi andre dødelige må ty til rorpinden og den originale styremetode. Hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om at lette fra jorden uden automatpilot, kan et joystick meget vel være det næste på indkøbslisten, hvis man ikke allerede har et stående på hylden. Det er forholdsvis svært at styre uden, og hvis man efter tilstrækkelig mange forsøg kan flyve uden autopilot, er det derefter det at ramme, der volder kvaler. Derfor kan det være svært nok i sig selv bare at indlede en dogfight uden gentagne gange at have været ved at styrte. Dette er måske lidt ærgerligt, men ikke desto mindre, så er det jo også sjovere at have den rigtige fornemmelse af at flyve med rorpind.

Et sug i maven
Det brændende fly, der styrter til jorden og brutalt eksploderer eller solen der blænder én, mens kuglerne flyver vildt omkring i luften, det er bare få eksempler på, at IL2 grafisk er af meget høj kvalitet, og både enheder, fly, køretøjer, både og landskab er udsøgt kreeret, hvilket gør, at stemningen er tyk som bare fanden. De meget detaljerede enheder har alt fra landingsstel til gennemsigtige vinduer og et helt igennem mesterværk af et cockpit. De store landskaber er meget overbevisende om end lidt øde engang imellem, men det er også at forvente for meget i lyset af den datakraft, der er til rådighed. Lydeffekterne såsom maskingeværslyde og gennemhulningen af ens haleror er på højde med grafikken, og får én til ubevidst at dukke sig foran skærmen. Det innoverende ved spil, der berører perioden med 2. Verdenskrig er, at tyskerne for det meste taler engelsk eller har en underlig engelskinspireret accent. Dette er ikke tilfældet i IL2, hvor al kommunikation foregår på moderlandets sprog, hvad enten det er tysk, russisk eller amerikansk, som derefter bliver tekstet i toppen af skærmen. Det eneste, der kommer malurt i bægeret, er de lange loadingtider og en yderst afskyelig startmenu.

It worked professor!
IL2 appellerer klart til fly -simulator/action fans og har alt fra information og historie til våben, maskineri og motorolie. Det er lykkedes for Maddox Games at fange de essentielle grundelementer og finesser ved flyvning og luftkamp og derved avle en hybrid, der holder i begge ender. De flotte effekter, det langtidsholdbare gameplay og selvfølgelig stemningen, er alt sammen tilstede. Hvis man har ambitioner om at blive jagerpilot, men ikke har muligheden, er IL2 det absolut bedste alternativ på markedet, der forener action og simulator. Ordsproget; højt at flyve, dybt at falde, har i dette tilfælde mistet enhver betydning og er helt og aldeles gennemhullet af IL2.