Skip to main content
Anmeldelser Imperialism II: Age of Exploration

Imperialism II: Age of Exploration

Når vi tænker på fortsættelser, er det som regel noget der foregår senere end det den følger efter. Dette gør sig ikke gældende for Imperialism II.
GameReactor 10 maj 1999

Når vi tænker på fortsættelser, er det som regel noget der foregår senere end det den følger efter. Dette gør sig ikke gældende for Imperialism II, for mens originalen foregik i det 19th århundrede, fokuserer 2´eren på starten af det 16th århundrede og frem til starten af det 19th århundrede.

Imperialism II ligger dog tæt op af originalen. Den grafiske del som kort og enheder er næsten identiske med den første, og det fundamentale i gameplayet er der heller ikke blevet ændret på. Den største ændring er i selve "plottet". I stedet for at spille i industrialderen, er du nu en erobrer i "the age of exploration", og det må nok siges at være to helt forskellige miljøer for et strategispil. Dette er også med til at få Imperialism II til at føles som en efterfølger og ikke en udvidelse.., men også kun lige!

På det helt enkle plan må vi nok sige at Imperialism II ser noget bedre end ud end originalen. Brugerfladens vinduer har fået et virkeligt flot barokt look/følelse.. utrolig godt lavet! Som jeg nævnte før er kortene lavet på nogenlunde samme måde, men alligevel virker de alligevel lidt mere levende end i originalen. Musikken er nogenlunde, men der er for lidt af den, og lydeffekterne er enten for dårlige eller også er der for lidt af dem!

Udvikleren, Frog City, har gjort et stort nummer ud af at gøre spillet mere tilgængeligt. Mange elementer i økonomi- og logistiksystemet er blevet forenklet, og det er et fremragende tiltag. Jeg tror ikke jeg er den eneste der før har siddet med denne slags strategispil og været irriteret over brugerfladen og dets sværhedsgrad. De nye tiltag gør det meget lettere at få greb om spillet, og økonomien passer også mere til den periode som spillet foregår i.
Hvor du før var nødsaget til at tæske igennem en masse vinduer før du fandt det rigtige, kan du nu lave meget af arbejdet fra et vindue.

Det taktiske kampsystem er også blevet vredet lidt her og der! Det ændre dog ikke på at det stadig er en noget abstrakt og flad slagmark. Du kan nu selv vælge hvilke enheder du vil flytte og hvornår, og jeg kan godt afsløre at det ikke er nogen nem opgave at angribe en godt forsvaret stilling!! Dette bidrager også til et meget mere spændende spil, da det ikke mere er muligt at sætte et alt ødelæggende angreb ind, for på den måde at smadre fjenden. Det hele skal være velovervejet!! Den kunstige intelligens virker også lidt bedre til taktiske "manøvrer" (hvis dette kan siges om denne begrænsede slagmark).

Fans af det originale spil, vil blive rimelig begejstret for efterfølgeren; det er blevet forenklet på mange punkter, samtidig med at designerne har formået at tilbyde mere spil, med mindre arbejde for spilleren. Et eksempel er tilføjelsen af "The New World" som pludselig er et område som du kan udforske(og udnytte) i kampen for herredømme over "The Old World" Denne feature er en vigtig ting for spillet, og ikke bare et trick for at presse nyt ud af en gammel engine!!
Imperialism II har trods dets mange ændringer ikke den helt samme "glød" som originalen, men samlet står spillet dog stadig som et fornemt strategispil med varierende kort og understøttelse af multiplayer funktioner. Dette betyder også at du ikke bliver snydt hvis du går ud og investerer i spillet.

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
9 / 10
Langtidsholdbarhed
7 / 10
6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Et fornemt strategispil med varierende kort og understøttelse af multiplayer funktioner.
Minusser Imperialism II har trods dets mange ændringer ikke den helt samme "glød" som originalen.
Fuld profil 231 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.