Glem alt om trafikproppen!Hvilket spil var det der satte hele denne trend omkring 3. personsynsvinkler i gang? Svaret på dette er Tomb Raider. Og der er lige siden udkommet tonsvis af kloner, som gør brug af netop dette.
Et nyt skud på stammen, er Indiana Jones and The Infernal Machine, som ligner Tomb Raider til forveksling. Men hvem siger at en klon af et andet spil, behøver at være dårlig?
Tankerne der straks flyver gennem folks hoveder når de hører om en klon af en anden genre - som i dette tilfælde er af Tomb Raider - er ikke specielt gode. Højst sandsynligt er det, fordi at de kloner der har været udgivet og som bygger på Tomb Raiders opsætning ikke har været specielt vellykkede. Det dårligste eksempel indtil nu vil mange være tilbøjelige til at sige er Die By The Sword, der bedst kunne beskrives som en billig og kikset løsning på en klon af Tomb Raider.
Men heldigvis findes der også de mere vellykkede, og det er her Indiana Jones and The Infernal Machine befinder sig!
Hmm, drejede jeg forkert ved Alberqueque? Historien
Året er 1947 og krigen mod nazisterne er ovre. Hadet mellem Sovjet og vesten stiger til det grænseløse, og den kolde krig begynder at tage sit tiltag. Kommunisterne begynder ligesom nazisterne gjorde (som vi så i filmen Indiana Jones And The Holy Grail fra 1989) at lede efter magiske genstande, som kan hjælpe dem til verdensherredømmet.
Denne gang har de fundet på at hugge den Infernalske Maskine som befinder sig i det Babylonske Tårn, der efter vise fortællinger skulle give en utrolig magt, og dermed opfylde kommunisternes onde intentioner.
Denne historie bliver forklaret igennem spillet, og manualen, men ikke igennem en eller anden form for introduktionssekvens af nogen slags. - Dette gav mig et dårligt indblik i historien, og det var først da jeg kom senere ind i spillet jeg egentlig fattede noget af handlingen.
Hvornår holder de unger op med at lege med deres sk*de lasere? Let´s get started!
Efter man har dobbeltklikket på det lille Indiana Jones ikon på skrivebordet, bliver man præsenteret for det første af Indiana Jones´ originale elementer præcis som vi kender fra filmene. Der kommer et landkort frem på skærmen, hvor Indiana rejser til sin destination.
Du bliver derefter kastet ind i spillet uden nogen speciel form for forhistorie.
Den allerførste bane du bliver præsenteret over for, fungerer som en slags træningsbane, og fungerer usammenhængende med spillets egentlige handling, og mangler kraftigt inspiration fra skaberens side. Banen er nødvendig at spille, så man er derfor - efter at have spillet denne bane, helt klar til at spille Indiana Jones - det var i hvert fald hvad skaberne af spillet troede. Sagen er nemlig den, at kontrollen i Indiana Jones er ulogisk og klumpet. Det tager alt, alt for lang tid at træde tilbage, dreje sig hurtigt og alle de andre ting, der alt sammen er fejl som typisk opstår i et 3. personsynsvinkel adventures.
Wheeeeeeeeee - TIVOLI!!!!!Alle de kendte elementer!
Indiana Jones indeholder en masse detaljer og det er i stor grad med til at give spillet det fede Indiana Jones ´feel´ det har i sig.
Den velkendte pisk og seksløberen af mærket Smith & Wesson er med i Indy´s lille våbenarsenal - ligesom vi kender dem fra filmene. Andre våben såsom bazookaer, rifler, maskingeværer og meget andet godt er med i det lille lager af våben Indy kan samle op, men nogle cybervåben skal man ikke forvente. Våbnene kan forbedres ved hjælp af nogle af de power-ups du kan finde på banerne, hermed er chancen også større hvis man vil vinde over nogle af de stærkeste modstandere.