Indiana Jones & The Emperors Tomb

Der gik fire år før en vis Dr. Henry "Indiana" Jones Jr. fik taget sig sammen til at udfordre frøken Lara Croft i disciplinen "ekstrem arkæologi". Det skete i spillet Indiana Jones & The Infernal Machine men det blev ikke til meget mere end en halvhjertet forsøg plaget af flere fejl og frustrationer end gode oplevelser. Det beviste dog, at Indy sagtens kunne begå sig i digital form og med de erfaringer i baghovedet, har LucasArts nu allieret sig med The Collective og sammen skabt Indiana Jones & The Emperors Tomb og det er der kommet et ganske gedigent actionspil ud af.

Vi skriver 1935 og Indy er atter oppe mod sine favorit skurke, nazisterne. De leder efter en mystisk perle kendt som Dragens hjerte, der har evnen til at kontrollere menneskers tanker. Kinesiske gangstere har også set muligheder i perlen, så Indy får nok at se til. Som det så ofte er tilfældet, er det ikke dybden i historien, der er drivkraften men der er rigeligt med finurlige drejninger i plottet til at stimulere interesse og masser af spændende steder at besøge. Hong Kong, Istanbul og en skummel fæstning beliggende på en øde ø er blot nogle af stederne som Indy må besøge og uanset hvor hen han træder, er der garanteret livsfare og øretæver.

Som spil er Indiana Jones & The Emperors Tomb meget lig dagens standard for action-adventure spil. Man styrer Indy bagfra i et tredjepersonsperspektiv og bruger tastaturet til at få Indy til at løbe, hoppe, kravle og klatre mens musen bruges til at kigge sig omkring med. Opgaverne er også meget lig hvad man finder andre steder. Langt hen af vejen er det kun varianter af den klassiske "find håndtag A for at åbne dør B og finde nøgle C der passer til dør D" men dermed ikke sagt at de er kedelige. Spillet gør desuden sit for at spilleren ikke skal sidde fast. Hver gang Indy kommer til et sted hvor han skal bruge sin pisk, skære sig igennem tæt bevoksning eller rykke i et håndtag blinker et lille ikon, der viser hvad Indy skal gøre for at komme videre. Det er en lækker service for begynderen men det tager en del af udfordringen for den mere garvede spiller.

Spillet kører på en modificeret udgave af den samme engine, der også trak rundt med Buffy The Vampire Slayer til Xbox. Det gjorde den godt og den har været et godt valg til Indys nye eventyr men man kan mærke den oprindeligt er designet til konsol hvilket går lidt ud over styringen. Den er meget skarp og Indy reagere prompte i samme øjeblik der trykkes på en tast. Faktisk lidt for prompte hvilket gør det svært at styre ham de rigtige steder hen. Der kræves dødelig præcision når man skal hive Indy ud af farefulde situationer og man skal være forberedt på det vil gå grueligt galt for Indy det første stykke tid man spiller. Når så først man har vænnet sig til den ubarmhjertige styring, kan man til gengæld begynde at glæde sig over spillets kampsystem, hvor Indy virkelig hiver point hjem.

Hvor Lara er mere til pistoler, så er Indy ikke bange for at smøge ærmerne op og kaste sig ud i et godt gammeldags slagsmål. Han kan både slå og sparke og han gør det, så det virkelig ser ud til at gøre ondt. Slag og spark kan også kombineres til combos, så det virkelig kommer til at gøre ondt. Indy er heller ikke bange for at rive fat i skurkene og give dem en knæ i mellemgulvet eller kyle dem over klippekanter, hvilket er en frydefuld fornøjelse at se. Improvisation i kamp er heller ikke noget nyt for Indy, der hurtig kan forvandle ellers fredelige ting som stole og skovle til effektive slagvåben. Dertil kommer så også forskellige former for mere konventionelle våben som geværer, pistoler, macheter og Indys alsidige pisk. Sidstnævnte bruger Indy normalt til at svinge sig over dybe afgrunde med men den kan også bruges i kamp. Enten til at afvæbne fjender med eller til at svinge om halsen på dem og trække dem ind til en lige højre på kindbenet.

Indiana Jones & The Emperors Tomb er helt klart en kæmpe forbedring i forhold til The Infernal Machine og det mærkes tydeligt at LucasArts har lært deres lektie. Hvor The Infernal Machine virkede som et sidste øjebliks desperat forsøg på at stjæle opmærksomhed fra Lara Croft og Tomb Raider-serien, så virker The Emperors Tomb langt mere velovervejet. Det har været tid til at kæle for detaljerne i både gameplay og grafik. De firkantede LEGO-agtige figurer er blevet kasseret til fordel for figurer med et meget mere levende udseende men som af og til opfører sig lidt for meget som sprællemænd. Omgivelserne føles desuden meget mere levende at færdes i med flotte teksture og et solidt banedesign, der dog nogle gange kan være noget forvirrende sat sammen. Det betyder at man nogle gange ikke kan se den indgang man skal igennem eller den gren man skal have pisken viklet om for at kunne svinge sig over en kløft.

Disse fejl til trods fremstår Indiana Jones & The Emperors Tomb stadigvæk som et solidt produkt som alle kan have glæde af. Den lidt for livlige styring og det forvirrende banedesign er blot et spørgsmål om tilvænning og de lidt for nemme opgaver kan også godt tilgives. Det er heller ikke meget at komme efter hvad angår nytænkning men hvorfor skulle der også være det? I stedet for at fægte med arme og ben har LucasArts holdt fokus på at gøre The Emperors Tomb bedre end The Infernal Machine og det har de gjort rigtig godt.