Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Infected

Infected

Zombiesygen rammer PSP’en, men er du smittet? Thomas Nielsen er ret sikker på at han i hvert fald ikke er. Læs anmeldelsen her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Har du nogensinde prøvet at sætte dig ind i alt den reklamesnak, der oftest er forløber til lanceringen af enhver ny konsol? Du ved, al den sludder, hvor vi, af PR-mennesker med Colgate-smil bliver lovet, hvordan deres næste maskine, vil kunne skabe oplevelser smukkere og mere indbydende end virkeligheden selv. Mens de visuelle grænser næsten dagligt bliver udvidet, synes adskillige andre essentielle elementer, stadig at være lige så underudviklet, som første gang Pong viste sig på skærmen - her tænkes der specielt på den manglende humor.

HQ

Med et ironisk navn som Planet Moon Studios, og med rødder i den engelske muld og tørre humor, har denne spilmæssige mangelvare dog altid være den lille engelske udviklers speciale, og det har derfor været med stor spænding, jeg i den sidste tid har haft deres nyste projekt snurrende i ryggen på min PSP. I bedste Resident Evil-stil har en løssluppen virus betydet, at det meste af den verden du kender, er blevet forvandlet til en stor dødsfælde, hvis primære beboer nu er legioner og atter legioner af de levende døde, bedre kendt som zombier. Zombier, der i den grad synes at have fået et comeback i computerspilsverdenen, er, som de fleste ved, altid på jagt efter snacks, primært udgjort af menneskehjerner. Som et af de sidste overlevende mennesker og nyuddannet politibetjent, ser du dette som et problem og beslutter dig for ene mand at gøre noget ved det.

Som det oftest står til med sammenblandinger af tynde plots, zombier og halvgale udviklere, er her selvfølgelig tale om at actionspil, hvor du med et voksende arsenal af vanvittige våben, skal bringe dommedag til de som allerede skulle være døde. Selvom det lyder ligetil, så har udvikleren tilføjet en smule dybde til gameplayet, med et livsvigtigt combo-system. Grundet at du er en af de få, der endnu ikke er blevet inficeret af virussen, kan dit blod nemlig bruges til at destruere den med og derved de uddøde, men da der samtidig er tale om dit livs-plasma, bliver du nødt at beherske brugen heraf. I spilmæssig forstand betyder det, at man konstant prøver at samle så store grupper af zombier som muligt, før man med et enkelt klik lader plasmaen destruere dem alle sammen. Jo flere der destrueres på en gang, desto større en combo og dermed bonus, som efter hver bane bliver omregnet til penge, der kan bruges til at erhverve bedre våben.

Humoren, som altid har været Planet Moons force, skal i Infected primært findes i dialogen mellem banerne, samt i de groteske mængder af blod og situationer, der løbende gøres brug af. Det er dog en svær pille at sluge, at det meste af humoren højst fremprovokerer et halvstille grin eller et knebent smil, når man husker tilbage på det hylende morsomme Giants: Citizen Kabuto, den engelske udvikler også stod bag for år tilbage. Og netop manglen på humor gør, at det halvtynde gameplay har mindre at gemme sig bag, når spillet efter de første par timer begynder at føles ensformigt og for kaotisk. Hvor spillet starter med et godt tempo og en god balance mellem risiko og belønning, lader udvikleren sig i spillets sidste halvdel friste til at lade hver bane overfylde med fjender og generel kaos, hvilket betyder, at spillet taber sit fokus.

Infected ville ikke være noget skidt valg for PSP-ejeren, som har brug for et hurtigt og lettilgængeligt actionbrag, men bør ikke købes af folk, som forventer lidt mere for sine penge, også selvom zombier er spilverdenens nye kæledægge.

Dette er en annonce:
Infected
Infected
Infected
Infected
Dette er en annonce:
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
Infected
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Hurtig lært gameplay. Zombier.
-
Ensformigt gameplay. For lidt af udviklerens velkendte humor.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

InfectedScore

Infected

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Nielsen

Zombiesygen rammer PSP’en, men er du smittet? Thomas Nielsen er ret sikker på at han i hvert fald ikke er. Læs anmeldelsen her.



Indlæser mere indhold