International Superstar Soccer 3

Så er Major A tilbage i storform og præsenterer endnu en udgivelse i den meget vellykkede fodbold serie, International Superstar Soccer. Serien har til dato slået sine folder på SNES, N64, PSOne, PlayStation 2, GameCube, Xbox, ja, selv Gameboy folket har kunnet more sig den dybde, serien har budt på til trods for sin status som arcade hyler. Denne gang er stadion igen fyldt til bristepunktet med ivrige fodboldelskere, og hele herligheden løber af stablen på PlayStation 2. Nu er det blevet tid til ISS 3. Konami’s Major A hold kører med arcade klatten i ISS, mens deres KCET team brillerer med deres mere simulationstunge Pro Evolution Soccer. Selv om EA sports har kigget Konami over skulderen og lånt nogle idéer til FIFA 2003, sidder fodboldstøvlerne lige den tand strammere på Konami’s udviklere end på rivalens. ISS 3 er en helstøbt udgivelse med finpudset grafik, flere tricks og finter og et par helt nye tiltag.

First things first: ISS henvender sig til arcade folket. Tempoet er højt, målene er relativt mange (i hvert fald set i forhold til Pro Evolution Soccer) og der er fuld skrue på fra start til slut. Hvis du elsker Pro Evolution Soccer’s realisme og dybde, er der ikke umiddelbart meget at komme efter i ISS 3. Det betyder absolut ikke, at ISS 3 ikke er godt, men blot at titlen byder på mere arcade end simulation, men det er der formentlig mange gamere, der vil se som en fordel frem for en ulempe.

ISS serien har udviklet sig betydeligt, siden vi sidst trådte ind på arcade grønsværen, og der er faktisk tale om reelle nyskabelser. På gameplay siden introducerer ISS 3 en for serien helt ny one-on-one battle. I udvalgte situationer kan man ved et tryk på L1 gå ind i en nervepirrende mand-mod-mand fight med modstanderen. Disse situationer opstår som regel ude på fløjene eller lige omkring modstanderens målfelt, hvor kameraet zoomer ind på de to spillere, hvorefter det gælder om at tage det afgørende træk til baglinien og lave en fornuftig indlægning. Systemet er meget ligetil og kan minde lidt NHL 2002s ’alene med målmanden’ situationer. Det fungerer ganske godt og giver bedre mulighed for at afdrible forsvaret end tidligere. En anden finurlighed er genindførelsen af Mission Mode. Her bliver man kastet ind i anden halvleg af en i bedste fald målløs kamp og skal vinde, inden dommeren fløjter kampen af.

Udover det rent gameplay-mæssige har Major A denne gang opfundet et point system. En vunden kamp, cup eller mission giver et antal point. Disse point - eller likvide midler - kan omsættes i nye t-shirts og sokker til spillerne, sektioner til opbygning af unikke stadions og nye klubhold. Det mest bemærkelsesværdige er, at man kan erhverve sig nye finter og bedre færdigheder på græstæppet. Man kan ved at ofre et antal point blive en bedre frisparkskytte, lave længere indkast, lære hæl-og-tå finter til at afdrible forsvaret med mm. Det er et smart tiltag, men forlænger ikke holdbarheden væsentligt.

AI’en er nogenlunde som vi kender den fra ISS 2, men dommerpræstationerne er yderst kritisable. Lad det være sagt med det samme: dommerne i ISS 3 får deres real-life modstykker fra VM i 1998 til at ligne de mest ufejlbarlige, altseende orakler med højtudviklet røntgensyn og en ubegribelig evne til altid at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi husker vel alle de to ganske umotiverede røde kort danskerne fik i kampen mod Sydafrika, fordi en sydafrikaner snublede over sine egne ben, og en anden pludselig fik lyst til at stille sin sult med en omgang frisk grønt græs.

Dommerne i ISS 3 er så konsekvent unfair, at det grænser til det latterlige. Aldrig har denne anmelder oplevet en så vanvittig forskelsbehandling som i denne tredje udgivelse. Bare man snitter modstanderens ærme, falder der prompte et gult kort. En god fingerregel er, at så snart cpu spilleren skvatter, er der advarsel til gameren. Det afholder dog ikke dommeren fra at lukke øjnene for computerens regulære svinestreger. Gentagne gange har undertegnede måttet rive sig i håret af frustration over at se cpu’en feje benene væk under min spiller i cpu’ens straffesparksfelt uden at blive straffet for det - for sekunder efter at se dommeren præsentere min spiller for det gule kort pga. en fuldstændig ligegyldig forseelse.

Major A har haft pudsekluden fremme, og det har resulteret i en skarpere visuel oplevelse. Det er dog stadig kun de største stjerner, man kan genkende, mens resten af holdet er tilfældigt genereret. Kommentatorerne lirer stadig de samme forudsigelige replikker af i en uendelighed, og kommentarerne falder som regel sekunder efter, begivenhederne har fundet sted på banen. Grafik motoren har lejlighedsvise problemer. Det er bestemt ikke ødelæggende for oplevelsen og forekommer kun yderst sjældent i gameplay situationer. Ved udskiftninger kan man umiddelbart blive i tvivl om, hvorvidt der er tale om bevidst slow motion eller reel slow down. Det vil hurtigt gå op for en, at sidstnævnte er skyld i hastighedsnedsættelsen, men det bliver aldrig videre generende.

ISS 3 kan sagtens anbefales til dem, der er ude efter en fornem gang arcade lædersut. ISS er stadig et godt alternativ til Pro Evolution Soccer med sit mere direkte gameplay, der dog slet ikke er trimmet for simulation. International Superstar Soccer 3 har stadig den rigtige balance mellem let tilgængelig arcade bold og simulationspræget dybde, der får kampene til at virke meget levende og uforudseelige, og så er der endda ekstra godter med i posen i form af nye tiltag. Er man ikke inkarneret PES eller FIFA 2003 fan, kan man med fordel prøve kræfter med ISS 3. Det eneste tungtvejende kritikpunkt er de fuldstændig tåbelige dommerpræstationer.