Jason Rubin og co. leverer en af alletiders største platform oplevelser på PS2
Det er både farligt og samtidig overordentlig modigt, at nævne Zelda, Mario og firmaets eget Crash Bandicoot som inspirationskilden til Jak and Daxter. De to førstnævnte er klassikere som i Miyamoto’s kyndige hænder er blevet symboler på alt hvad et spil bør indeholde. De emmer af dybt gameplay, har en let, men stadig imponerende grafisk overflade og så er de tekniske vidundere. Men Jason Rubin var ikke fyldt til randen med varm luft, da han gæstede København og bl.a. mødte Gamez.dk. Jak and Daxter er en moderne klassiker hvor teknisk kunnen, grafisk overlegenhed og et fascinerende gameplay går op i en højere enhed.
I en pøl af Dark Eco
Historien er som i alle platfrom spil ikke synderlig original. Jak’s bedste ven Daxter er kommet i kontakt med den usunde og direkte ondskabsfulde Dark Eco, der har forvandlet ham til en blanding mellem en væsel og et egern. Han er absolut ikke tilfreds med situationen, og da Jak er byens helt, bliver de enige om at finde en kur mod forvandlingen. Dette er selvsagt ikke let - og rundt om dette problem vokser så et episk eventyr frem i stil med netop Zelda og Mario, hvor mindre opgaver og helte gerninger giver spilleren et væld af muligheder.
Dette er absolut et at spillets stærkeste kort. Der er ingen linære opgaver der skal løses i en bestemt rækkefølge. Kun bosserne kræver, at man har løst et minimum af de opgaver man har mødt på vejen. Opgaverne kan være alt fra at genne nogle bøfler tilbage i en indhegning til at stoppe en kanon fra at beskyde byen. Oven i dette samler man de såkaldte Power Cells, der udover at kunne give dig adgang til svævefly og scootere også lader dig stå ansigt til ansigt med spillets bosser. Den form for åbenhed som spillet har, er uset i andet end Nintendo’s legendariske titler og noget tyder på at Naughty Dog har luret den japanske gigant af.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 9 / 10
- Lyd
- 10 / 10
- Spilbarhed
- 10 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 9 / 10