Jak and Daxter: The Trilogy

Jeg tror, afhængig af hvem man spørger, at alle spillere har nogle helt særlige og unikke oplevelser med spil. Vi kunne for lethedens skyld kalde det nostalgi. Jak & Daxter spillene på PS2'en har den særlige betydning for mig, for min redaktør Lee og for mange andre på redaktionen.

Da det første spil i serien så dagens lys i 2001, skete der et reelt kvalitetsboom i platformgenren på konsoller, og ikke længe efter fik vi både Sly Cooper og Ratchet and Clank. Med Jak & Daxter havde Naughty Dog vist, at man kan udvikle genren i nye retninger, og de gik selv fra at være klassens sjoveste og skøreste dreng med Crash Bandicoot-serien til at udvikle platformspil, der produktionsmæssigt kunne måle sig med en tidlig Pixar-film. Nu har de tre spil i serien langt om længe fundet vej til Blu-ray-skiven og er blevet genudgivet i HD, og efter at have sloges med resten af redaktionen om at anmelde pakken, er dommen entydig: Hvis du har eller ikke har spillet spillene før, så er trilogien en oplevelse, du simpelthen ikke må snyde dig selv for.

Først og fremmest så indeholder Jak & Daxter Trilogy de tre primære spil i serien: Jak & Daxter: The Precursor Legacy, Jak II: Renegade og Jak 3. Hvis man havde håbet, at racerspillet Jak X eller PSP-spillene fulgte med i pakken som bonus, så venter der en lang næse. Det er de største af Naughty Dog-spillene, vi har med at gøre her og alle de andre spin-offs, fiksfakserier eller anden lirum-larum må man kigge længe efter. Det gør nu heller ikke noget, for det er tre fantastiske platformspil, der både er sjove og udfordrende, men også milevidt forskellige.

Perlen i samlingen er for undertegnede det allerførste spil. Med mere end 10 år på bagen holder det stadigvæk og sætter i sin helhed en smuk standard for platformgenren. Historien om Daxters forvandling fra grim dreng til pungdyr, og de to uheldige heltes færd gennem magiske skove, sumpe og sneklædte bjerge på jagt efter de mystiske Precursor Orbs, er spækket til randen med ufattelig charme og mod. At samle Orbs og Power Cells bliver nærmest en rendyrket besættelse, der er svær at slippe, når man først er blevet grebet, og selvom musikken og banedesignet til tider minder om den røde Bandicoot, så er spillet helt sin egen.

Det er dog næsten givet på forhånd, at spillene, og i særdeleshed det første spil i serien ikke længere tager sig nær så godt ud. Teksturer er ikke så detaljerede og virker fra tid til anden endimensionelle. Dermed ikke sagt at spillet ikke ser godt ud, for brugen af farver og de varierede miljøer trækker gevaldigt op, og den sceniske musik sætter stemningen rigtigt fint. Men spillene kan altså ikke undsige sig tidens tand, og den grafiske udvikling ses tydeligt imellem de forskellige spil i trilogien.

Især i kvantespringet til Jak II: Renegade, hvor især animationerne springer i øjnene. Der er blevet skruet op for de små detaljer, figurernes udtryksfuldhed og det hele har lige fået en grafisk overhaling af de helt store. Det koster dog også, og de mange teksturer der skal renderes i real-time, når man flyver rundt i byen, bliver forsinkede, hvilket til dels 'mudrer' grafikken til. Til gengæld er frame-raten holdt klippestabil, så det er et mindre kritikpunkt man hurtigt vænner sig til.

Gameplaymæssigt er der også sket ting og sager i løbet af de tre spil. Fra den lille historie med de forholdsvis simple fetch-quest missioner, der skulle løses for landsbyens forskellige beboere i det første spil, til det politiske drama i Jak II og III.

I Jak II er vores to helte blevet forviklet ind i et større drama, der involverer det mørke stof Dark Eco, en spirende borgerkrig og en sand tsunami af sjove og velafrundede karakterer. Vi møder fx barejeren Krew, der med sin kropsform minder om et veritabelt og fuldt oppustet badedyr. Eller hvad med den søde Keira, der med erfarne mekanikerhænder driver sit lille værksted og arrangerer racerløb, imens hun hjælper vores duo på vej? Figurgalleriet er simpelthen i en klasse for sig og som altid, følges det til dørs af et kanongodt stemmeskuespil. Med Jak & Daxter serien flytter platformspillet sig rent produktionsmæssigt op i den helt store liga. På både godt og ondt.

Modsat etterens barnagtige og lettilgængelige charme har Naughty Dog kigget godt og længe på sandkassegenren, hvor man nu kan flyve rundt i den kæmpe metropolis Haven City, og det er en virkelig stor by. I bedste GTA-stil skal man flyve rundt mellem forskellige distrikter, der varierer fra slummen til prominente bykvarterer. Det er i og for sig udmærket, men rejsetiden rundt i byen er alt for lang, og når man skal flyve fra den ene ende af byen til den anden for 117. gang, så bliver det altså noget umoderne i længden. I forlængelse af dette er spillet heller ikke altid lige flink til at bruge checkpoints, og det kan udløse enkelte småfrustrationer at skulle spille de samme baner forfra.

En anden stor ændring fra det første til det andet spil er tilføjelsen af våben. Hvor Jak i etteren havde simple slå-og-spark angreb til rådighed, får vi kanoner i alverdens afarter og typer i de følgende spil. Det fungerer rigtig godt og er med til at give spillet en ekstra dimension. Nu kan Jak opgradere til nye våbentyper, og skulle det ikke være nok, kan man endda samle Dark Eco og udløse nogle heftige powerangreb, som også kan opgraderes.

I samme åndedrag skal det siges, at missionerne er helt eminente, og man kommer så ganske vidt omkring på sin vej igennem alle tre spil. Fra ræs på ryggen af dragelignende ørkenrotter mod en munkeorden, til at opbygge modstandsbevægelsen og gå i offensiven med den onde Baron Praxis, spænder historien vidt og bredt, og lur mig om der ikke også skulle gemme sig et par plot-twists hid og did. Jak & Daxters vej videre er en sjov og underholdende rutsjebanetur, hvor man ikke sjældent finder sig selv siddende til langt ud på natten for lige at få den ekstra mission med.

De småfejl som Jak II døjede med, bliver der taget rigtig godt hånd om i Jak III, hvor Jak & Daxter bliver forvist fra Haven City til The Wasteland, der strækker sig som en gold og meningsløs ørken. Helt skidt er det dog ikke, for ørkenmiljøet er en perfekt undskyldning for at hoppe ind i nogle lækre sandbuggys og træde sømmet i bund i bedste Mad Max-stil. Her kommer kørertøjerne for alvor til sin ret, og spillet forandrer sig bogstavelig talt til et rendyrket sandkassespil, og står som en forfinelse af de gode elementer fra toeren. Hvor Jak II var en revolution, så er Jak III den lidt mere afdæmpede evolution, hvor det hele går op i en højere enhed.

Skulle man remse alle spilelementer op i denne pakke, ville denne anmeldelse blive på længde med en lille novellesamling, så i stedet vil jeg blot sige dette: Jak & Daxter Trilogy er en fuldstændig fantastisk genudgivelse, og selvom tiden har sat sine præg på spillene, favner de så bredt, at de i dén grad tåler et gensyn. Jak & Daxter viser ved selvsyn, hvordan Naughty Dog har udviklet sig igennem tiden til den mastodont af et spilfirma det er i dag, og Jak & Daxter-spillene er blot med til at cementere det udsagn.

Har man spillet spillene før, venter der et skønt nostalgisk gensyn, og har man ikke, så er det nu, at samlingen skal købes.

Men der skal dog også lyde en advarsel her til sidst. For sætter man først trilogien i maskinen, kommer man hurtigt til at længes efter Jak 4. Hvis I læser dette, kære Naughty Dog, så er bønnen hermed afsendt, og nu er I andre blevet retfærdigt advaret.

Du kan finde 10 minutters gameplay fra hver af de tre spil på vores GRTV-sider!