Dansk
Gamereactor
previews
James Bond 007: From Russia With Love

James Bond: From Russia with Love

EA ændrer opskriften - og udseendet på Bond. Jesper Nielsen har kigget nærmere på superspionens næste farlige opgave.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da Rare og Nintendo i 1997 udgav GoldenEye 007, fik vi ikke blot det første succesfulde FPS på en konsol nogensinde, men ligeledes en af de bedste udnyttelser af en filmlicens overhovedet. Electronic Arts, der dengang var på vej frem i branchen med lynets hast, så hurtigt potentiale i navnet og fik straks anskaffet sig rettighederne. Siden da har vores kære agent gang på gang været udsat for det ene håbløse spil efter det andet, men nu satser EA alle pengene på at give Bond en ny guldalder.

HQ

Det seneste spil er som det første nogensinde baseret på en af de gamle klassikere; mere præcist har EA taget udgangspunkt i hittet fra 1963, From Russia With Love, der med Sean Connery i hovedrollen skal markere et nyt skift i deres Bond-filosofi. Det er Sean Connery selv, der vil ligge stemme til spillet, og der er ingen tvivl om, at Connery-fans spændte vil se frem til skuespillerens tilbagekomst som den digitale Agent 007.

Spillets fundament er bygget op omkring historien fra filmen, hvilket betyder et helt nyt retro-look, som er skabt på baggrund af den koldkrigsatmosfære, der var i 60’erne. Modsat så har EA selv været fremadstræbende, hvad angår spillets GTA-lignende gameplay, hvor man er i stand til at styre Sean Connery rundt i en levende by, der ifølge EA på alle måder vil afspejle filmen. De primære missioner vil selvfølgelig følge filmens handling, men fordi der forventes så mange flere timers gameplay af denne genre, så har man ligeledes valgt at tilføje flere, action-fyldte udfordringer.

Disse nye, mere løse rammer har givet muligheder for en række nye tiltag, heriblandt rollespils-funktioner, så du er i stand til at forme Bond efter dine egne præferencer. Hertil kommer også, at du vil være i stand til at benytte dig af alle biler i spillet, men hvis du hellere vil se byen foroven har EA samtidig valgt at inkludere en jetpack. I bedste Bond-tradition har Q selvfølgelig en masse effektive og skøre gadgets, som man kan give sig i kast med, og her vil de nye rollespils-elementer ligeledes finde sin plads, så du gennem spillets missioner kan gøre dig fortjent til nyt udstyr.

Efter det katastrofale GoldenEye: Rogue Agent er det tydeligt, at EA med From Russia With Love fuldstændig har revurderet deres strategi med Bond-spillene, og forhåbentlig betyder det, at Bond-fans endelig kan få den kvalitet, de så længe har sukket efter. Det er stadig for tidligt at sige, om de nye tiltag i gameplayet vil give serien et kvalitetsmæssigt løft opad, men med Sean Connery’s tilbagetog som Agent 007 er der lagt an til noget stort.

Dette er en annonce:
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love
Dette er en annonce:
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love
James Bond 007: From Russia With Love

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold