Joint Operations: Typhoon Rising

Voxelgrafikken er af de kendetegn de fleste husker fra de første spil i Delta Force serien samt forløberen Comanché, og selvom udvikleren siden har holdt sig inden for samme genre, er der sket meget siden da. I stedet for at kaste sig ufortrødent ud i en ny fortsættelse af en af de velkendte serier, har man med Joint Operations valgt at dreje fokuset mod online verdenen hvor specielt Battlefield serien synes at have ageret som inspirationsrolle. Ekspertisen fra Delta Force serien har tydeligtvist gavnet Novalogic enormt, men alligevel kommer det som lidt af en overraskelse at de med deres første online spil faktisk næsten tager tronen fra den regerende konge, som genrens bedste spil.

Selvom anden verdenskrig og Vietnam det sidste halvandet år har hersket som de helt store inspirationskilder til praktisk talt alle krigsinspirerede FPS titler, har udvikleren med Joint Operations valgt at gå en anden vej. Spillet udspiller sig i den nærmeste fremtid i en fiktiv konflikt mellem USA og terrorist celler i Indonesien, og man undgår derfor som spiller at føle sig som en brik i retfærdiggørelsen af nutidens mest kontroversielle stridigheder. At baggrundshistorien er fiktiv betyder dog ikke at der med resten af spillet er sparret på realismen, og alt lige fra udbud af våben til spillets mange forskellige fartøjer ligner, og vigtigst af fungerer som man må formå det forholder sig i virkeligheden.

For de endnu uskyldige gamere som ikke har fundet deres vej til online universets mange slagmarker, kan Joint Operations helt ligesom Battlefield, bedst beskrives som en online verden konstant i krig. Fordelt over to modstridende hold, er det op til spilleren at indtage strategisk vigtige punkter, koordinere angreb og nedskyde så mange modstandere som muligt. Et massivt udbud af forskellige fartøjer, som oftest udnyttes bedst af op til flere spillere samtidigt, er toppen på kransekagen. Det mest fængende aspekt ved denne genre, og i særdeleshed Joint Operations, er dog at man som spiller hurtigt lærer at teamwork betyder alt. Novalogic har kæmpet en brav kamp for at holde kommunikationen mellem spillets teams konstant og lettilgængelig, men alligevel føler man igen at spillet med dets macrosystem er skræddersyet til spillere som allerede er kendte i genren. For erfarende spiller vil det virke logisk at give ordrer med et par tastekombinationer, men for nye spillere i genren vil denne form for kommunikation hurtigt blive en stressfaktor der virker specielt ubrugelig i spillets mange kaotiske kampe. Havde dette problem været et enestående eksempel kunne det være blevet rettet med et lille patch, men denne tilgang til spillet synes desværre at være gennemgående.

Da vi for nogle måneder siden besøgte Novalogics Calabasas studier, var noget af det der bliv trumfet hårdt igennem at spillet ikke var en fortsættelse af Delta Force serien, men skulle være et helt nyt kapitel i udviklerens repertoire af spil. Realistisk må man dog erkende at meget af spillet synes at være en direkte videreudvikling af den spilserie som udvikleren i årevis har perfektioneret. Hvor kendere af serien med stor sandsynlighed vil hilse denne nyhed velkommen, skal dette også hurtigt vise sig at være spillet akilleshæl. Den, for nogen velkendte, spilopbygning og dertilhørende kaskader af kommandoer og muligheder vil ganske enkelt være nogle spillere for stor en mundfuld. Det er muligt at spille spillet uden at bruge alle de muligheder spillet har at byde på, men gør man dette vil spillet også miste de forcer det har over de nærmeste konkurrenter.

Som vi før har pointeret her på siden har FPS genren som helhed haft lidt af en renisance de sidste mange måneder og ikke mindst grafisk. Med videreudviklingen af "Black Hawk" grafikmotoren er Novalogic nu med helt i top af den grafiske rangliste, og de helt utrolige lyseffekter som også fik os til at tabe pusten til dette års E3, finder hurtigt vej ind på top ti listen over de mest blærede effekter set i et PC spil i år. Joint Operations er dog ikke et grafisk "one hit wonder" og overbeviser yderligere med flotte teksturer, et højt polygontal og ikke mindst den imponerende dagscycklus som både rent grafisk ser lækkert ud, men også giver gameplayet en ny dimension. Audiovisuelt er Joint Operations også meget vellykket på trods af at baggrundsmusikken til tider forekommer en smule for anonym. Våbnene som udgør størstedelen af lydbilledet, er nærmest gruopvækkende realistiske i deres hidsige kugleskrig, og kunne have givet en titel som Doom 3 en lektion eller to i hvordan sådanne redskaber skal lyde.

Ret skal være ret og Novalogic lovede aldrig at de ville lave det mest lettilgængelige spil i genren, til gengæld proklamerede de dog at de ville lave et spil som ville kunne vippe Battlefield af pinden som bedste spil i genren. Målet er delvist lykkedes alt efter hvilken type gamer man er, og er man derfor erfaren Battlefield spiller med lyst til noget nyt, vil Joint Operations havde en bred skare af muligheder som virkeligt kan give et langt dybere gameplay end hvad før set. Er man dog nybegynder vil de fleste få mere ud af at starte med det mere lettilgængelige Battlefield, og dette er ikke nødvendigvis hvad Novalogic kunne have håbet på.

Hvis man som gamer ved hvor man selv står rent erfaringsmæssigt i genren, er der rig mulighed at Joint Operations kan blive den definitive oplevelse. Novalogics ekspertise indenfor genren skinner igennem i de fleste af spillets aspekter, og kombineret med et par enkelte innovative ideer er der et stort antal timers gameplay at hente.