I stort set alt den tid jeg har anmeldt spil, er jeg blev sat til at anmelde hvert nyt spilkapitel af Dragon Ball-serien, fordi jeg i sin tid kom til at røbe at jeg havde læst tegneserierne. Det har både været en god og dårlig opgave alt efter spillenes kvaliteter, men en genganger af et problem, som jeg har savnet fikset i lang tid, har været spillenes mangel på evne til at inddrage de, som ikke i forvejen kender seriens univers.
Det har jeg tydeligt oplevet igen med JoJo's Bizarre Adventure: All-Star Battle. For foruden et par kig på tegneserien og spillene baseret på den, kan jeg ikke påstå at kende særlig meget til universet.
Det gør Cyber Connect 2 dog tydeligvis, for den hyperaktive udvikler, der tidligere har omsat tegneserier og mangastil til spilform med stor succes, viser igen deres flair for farvesammensætning, planlagt kaos og humor fra første sekund spillet toner frem på skærmen. Menuerne alene er badet i skæve former, der nærmest ligner iturevne tegneserier, samt udbrud fra forskellige af seriens mest kendte figurer, der alle har noget at sige, hver gang du er ved at tage et valg.
Mulighederne virker på overfladen til at være de samme som i stort set alle andre kampspil, og spiller du alene er det derfor smartest at gå i gang med Story, mens de med hang til multiplayer kan gå direkte i gang med at kæmpe mod hinanden. Campaign-mode er dog en interessant størrelse. Her sørger spillet således for at finde modstandere til dig online, men modstanderne er alle AI-kombattanter designet af andre spillere. Vundne kampe belønner med alle mulige slags bonusser, hvor de fleste efterfølgende kan bruges til at skræddersy din egen AI, som så kan sendes i kamp online.
Nybegyndere gør dog bedst i først at søge erfaring med spillets Story-mode. Seriens vigtigste historier udgør her progressionen, og selvom man selv har mulighed for at vælge i hvilken rækkefølge de opleves, anbefales det på det stærkeste for nybegyndere at følge dem i den kronolologiske orden.
Alligevel vil der dog med garanti opstå en del problemer med at forstå det hele, for de historiebidder, der forklarer handlingen mellem hver kamp, præsenteres ene og alene i til tider katastrofalt skrevet tekst-form. Hvorfor man ikke enten har brugt udklip fra tegneserien for at forklare det hele i mere sammenhængende billedform, eller i det mindste bare har brugt flere kræfter på at få det hele til at hænge skriftligt sammen, aner jeg ikke. Som begynder i JoJo-universet vil man dog opleve at forståelse af historien svinger helt enormt.
Dropper man Story-moden for i stedet at fokusere på selve kampspillet er oplevelsen heldigvis bedre og mere imødekommende. Styringen er holdt simpelt med et fåtal af knapper brugt til angreb, samt en knap dedikeret til en elegant implementeret undvigelsesmanøvre. Sidstnævnte tillader enhver figur at træde til siden og er en snedig og let måde at give alle spillere uanset erfaringsniveau en måde at lære en integral teknik på.
Simpliciteten betyder dog ikke at udvikleren har glemt dybden i kampsystemet. Style-systemet er således delt op i fem forskellige teknikker, der hver definerer hvordan de mange figurer fungerer. Hamon-karakterer kan aktivt oplade en energibar, der giver dem adgang til superangreb, mens Mode giver et par sekunder med ekstra styrke. Vampirism tillader din figur at genvinde helbred, mens Mounted lader den valgte figur tilkalde en hest (!) og kæmpe fra hesteryg. Mest interessant er dog Stand, der giver mulighed for at gøre brug af en sekundær figur med egne angreb.
Style-systemet er fordelt over de 32 figurer (hvor cirka halvdelen er låst fra starten) og betyder at man skal tænke lidt ekstra over sit valg af karakter. Med så mange forskellige muligheder, kunne man godt have ønsket sig at forskellen mellem figurerne ville være større, men JoJo's seneste eventyr satser i første omgang udelukkende kræfterne på at være så tro mod tegneserien som muligt.
Præsentationsmæssigt må man endnu en gang tage hatten af for Cyber Connect 2, der igen viser hvorfor de er nogen af de bedste til at skabe spil der til forveksling ligner tegneserier. Med Asura's Wrath slog de benene væk under os, og selvom JoJo's nyeste spiloplevelse aldrig når de højder, ser det hele virkelig godt ud. Nogen vil måske nok finde karakterdesignet en smule underligt, men tro mod tegneserien er spillet ned til mindste detalje, og så ser det altså stadig lækkert ud når superangreb følges op med tegneserie-lignende sekvenser hvor alt fra maskingeværer til fremmede galakser bruges til at tæve snottet ud af modstanderen.
JoJo's Bizarre Adventure: All-Star Battle synes på intet tidspunkt at have lyst til at udfordre genrens sværvægtere, og har det i stedet fint med at holde sig så tæt op af tegneserien som muligt. Den slags kan mærkes i kampsystemet der savner mere dybde og en smule mere kompleksitet. Det betyder dog stadig at der er tale om et fornøjeligt kampspil med bombastisk præsentation. Hvis du og vennerne derfor leder efter noget lignende en spilbar tegneserie med JoJo-universet som fokus, er her et spil, som I kraftigt bør overveje.
