Juiced 2: Hot Import Nights

Kritik er en underlig ting. Kritik kan fuldstændig demoralisere dig, få dig til at indse at du var gal på den, inspirerer dig til at hjælpe dig selv, derefter få dig til at lave en uvending og gennemføre dit projekt til nærperfektion. Kritik er en nødvendighed for at vi skal kunne forbedre os og ofte er det helt ventet år de første par ørefigner indfinder sig. Men andre gange kommer kritikken helt ud af den blå luft, det var hvad Juice Games måtte sande, da de leverede det første Juiced.

Mens både den danske, svenske og norske Gamereactor-redaktion havde svært ved at få armene ned over den sublime køreoplevelse, så blev spillet haglet ned i den amerikanske presse og blev kaldt alt fra middelmådigt til intetsigende. Så hvad gør man som udvikler? Stoler man på ens egen intuition og ændrer intet eller lytter man til den hårde kritik, sadler op igen og ændrer hele formularen? Juice Games har taget valget og efter at have brugt de seneste par uger bag rattet i storpimpede racerslæder, har jeg faktisk svært ved at være uenig med dem.
Med amerikanerfænomenet Hot Import Nights, en gigantisk fusion af toptunede benzinmonstre og øredøvende hiphop, som grundlag for alt den brændte gummi, er speederen trampet i bund fra start til slut. Men kun halvdelen af oplevelsen er fart, resten er attitude og det er der masser af i Juiced 2. Afklædte fotomodeller pryder enhver loadingskærm og når et løb fløjtes i gang, hænger benzindampene så tungt i luften, at man næsten stadig kan lugte dem, når det samme sted passeres en omgang senere. Asfalten bader i metropolens neonreklamer og en yderst afbalanceret AI, sørger for at give den helt rette modstand. Dine modstandere kører aggressivt og intelligent, men dog aldrig til det punkt hvor de bare bliver trukket på snor gennem banerne uden at få en ridse i karosseriet. Mareridtsoplevelser hvor en enkelt brøler tidligt i løbet, gør at du aldrig får dine modstandere at se igen, dukker aldrig op og en række mindre finesser giver køreoplevelsen den ekstra kant, der ofte mangler.

At slide rundt i svingene genoplader din nitrous i stedet for at den bare genoplader automatisk over tid og det lægger op til en omgang show kørsel midt i væddemålene. Derudover kan du også spooke dine modstandere. Ved at lægge dig lige i baghjulet af dem i nok tid, får du dem til at begå små fejl og miste fart. Det betyder at du selv i sidste omgang med kun få hundred meter til målstregen, stadig har mulighed for at snuppe sejren fra førstepladsen gennem lidt snu kørsel - genialt.

Styringen er ret god blanding af det arkadeprægede og det mere jordbundne. Det er muligt at skride din bil nærmest sidelæns gennem et sving med over hundred kilometer i timen, men stadig så kan det mærkes at der er noget tyngde og vægt i bilerne og det kommer især til udtryk, når du skal drifte. Der skal ikke meget til at sende de tonstunge øser glidende rundt på banen, men samtidig skal du passe på bagenden ikke svinger ud og rammer autoværnet, så du mister dine point. Driftdelen er en hårfin balance mellem at træde let på gasset og holde tungen lige i munden, og det fungere langt bedre end driftdelen i f.eks Need For Speed Carbon.

Groft sagt er spillet kun opdelt mellem de almindelige gaderæs og så driftkonkurrencerne, men på trods af dette, er variation det sidste, der mangler i Juiced 2. De to former for løb har utroligt mange underinddelinger, så det føles aldrig bare som at lave det samme. Den fiktive by fra forgængeren er blevet skrottet til fordel for et ligasystem, der ikke ligger milevidt fra hvad vi bl.a. har set i Project Gotham Racing. Snedigt nok er det ikke kun gode placeringer i løb, der giver adgang til de højere ligaer. At udføre små sidemissioner under løbene hjælper også den karriere godt på vej og det kan være at spooke en særlig modstander eller at vinde et særlig sum penge på et væddemål. Variationerne er mangfoldige.

På trods af alt det gode, er der også sneget et par enkelte irritationer ind i Juiced 2. I de såkaldte pink slip væddemål, løb hvor taberen må overgive sin bil til vinderen, mangler der kontinuitet, for hvis du vinder, får modstanderen på magisk vis en eksakt kopi af den bil, du lige har vundet fra ham. Han har altså ikke haft det mindste på spil. Det bryder lidt illusionen og specielt rimeligt er det jo heller ikke, ikke når du mister din bil hvis du taber sådan et løb. Desuden irriterer det mig også at du altid starter bagerst i feltet, når et løb sættes gang, Jeg ved godt sådan har det næsten altid været indenfor genren, men det gør det altså ikke mindre generende. Desværre er der også sneget sig et par enkelte frameratedyk med i det færdige produkt. Heldigvis sker det meget sjældent, men de er der dog alligevel. Ingen af disse mangler bør dog afholde dig fra et køb, for som helhed gør Juiced 2 alt andet end at skuffe.

At denne efterfølger ligger forholdsvis langt fra den oplevelse, der var at finde i det oprindelige Juiced, vil muligvis afskrække enkelte, men når du først dykker dybt ned i den myriade af muligheder, som Juiced 2 lægger for dine fødder, vil det næsten være umuligt at benægte den yderst solide køreoplevelse, der er at finde her. Licenssikringen til Hot Import Nights har været et klogt træk, der sagtens kan bære serien et godt stykke fremover. Det er stilfuldt, professionelt og bundsolidt. Kan man virkelig bede om mere?