Juiced Eliminator

Sofaen jeg ligger i er beige og stillestående. Bilen på min PSP, der kværner asfalt som en 10-årig, æder matadormix, er limegrøn og alt andet end stillestående. En omgang neon i bunden af bilen giver asfalten et flot blåt skær, mens jeg pumper en ny omgang lattergas ind i motoren. Farten burde få enhver fartfælde i miles omkreds til at gå af. Det går strygende. Lige indtil jeg når et sving. Koldsveden springer frem, foden letter fra speederen og svæver nervøst over bremsen. Med underlige fægtende bevægelser rykker jeg i rattet, i et forsøg på at få mit oktanmonster gennem svinget. Crunch. Den lækre neon knuses og lattergassen fiser ud af min bil. Et stille skrig truer med at ødelægge sommerfreden.

Juiced: Eliminator slutter sig til vrimlen af bilspil på PSP. Eftersom konkurrencen allerede nu, knap et år efter maskinens udgivelse, er usandsynlig skarp, må man forvente, at Juiced har et eller andet nyt, eller slet og ret gør visse ting bedre end konkurrenterne. Udgangspunktet er kliché over alle grænser. Du, en talentfuld knøs med motorolie i blodet, kommer til en by og skal samle på både biler og respekt. Så vidt, så forudsigeligt. Bilerne er naturligvis af den hurtige slags, farten høj og musikken af den slags, der altid akkompagnerer bilspil. Men altså: biler skal udstyres med ekstravagante udstødningsrør, hippe lakeringer og hvad hjertet ellers begærer af overflødigt grej. Hestekræfter kan øges, bremser forbedres og acceleration maksimeres. Men inden da skal der tjenes penge, og det gøres naturligvis ved at køre løb af forskellig slags. Der er de sædvanlige løbsvarianter plus en ny i Juiced-regi, nemlig Eliminator, fra spillets titel, hvor den sidste i hver omgang bliver sparket ud.

Et respektsystem tjener til at binde den svagelige historie sammen. De forskellige motorbøller har forskellige værdisæt. En tænder eksempelvis på fart, hvilket betyder, at du høster respekt fra ham ved at køre hurtigt som en formel 1-kører på amfetamin. En anden er begejstret for lækre biler, hvilket betyder, at hver gang du bevæger dig rundt i en bil med lækre klistermærker, tonede ruder og forskelligt lir, bliver han glad.

Hvor kæden hopper af er, når der rent faktisk skal køres. At bevæge sig rundt på spillets mange, og ret generiske baner, er en hel videnskab i sig selv. Grunden er en styring, der overdriver eller ikke reagerer til tiden. Det er egentlig ligegyldigt, om du bruger den lille styrepind eller retningsknapperne, manglen på kontrol er der stadig. Det er en kombination af over- og understyring. Enten reagerer bilen ikke nok, hvilket resulterer i at den knalder ind i en barriere, eller også reagerer bilen med en smuk udskridning, der sjovt nok også resulterer i en bil, der smadres ind i barrieren. Kombineres denne mangel på en gylden middelvej med en svag forsinkelse mellem tastetryk og handling på skærmen, er resultatet ikke lutter fornøjelse.

Juiced: Eliminator er sandt at sige, ikke nogen komet på spilhimlen. I forhold til konkurrenterne, tilbyder Juiced hverken det ene eller det andet. Gameplaymæssig fornyelse eller bare forbedring kan der skydes en hvid pil efter. Grafikken minder om konkurrenterne, mens lydsiden er et miks af amerikansk rock og lignende, der altid fylder baggrunden på racerspil. Med mindre man skal have alt, der bare dufter den mindste smule af benzin, er der ingen grund til at beskæftige sig med Juiced. Det er ikke dårligt, det er bare set mange gange før.