Skip to main content
Anmeldelser Jurassic Park: Operation Genesis

Jurassic Park: Operation Genesis

Operation Genesis (OG) er et potentielt bud på et tycoon-spil bygget over den populære film Jurassic Park fra 1993.
Sigrid Zeuthen 1 maj 2003

Operation Genesis (OG) er et potentielt bud på et tycoon-spil bygget over den populære film Jurassic Park fra 1993. På mange kanter tilføjer det nye aspekter til Tycoongenren og på andre områder udelader eller skærer det i vitale elementer væk og fremstår derfor mærkeligt skævt og ikke ufuldendt.

Som spiller bliver man i OG kastet ud i jobbet som Park Manager og dermed er det ens ansvar at skabe en attraktion, som folk gider at besøge og som samtidig giver overskud.
At skabe en Dinopark er et større projekt end man måske lige forventer. En af de vigtigste ting man skal tage hånd om, for at få en succesfuld park, er research i Dinosaur DNA. DNA’en kan skaffes på flere måder, enten vha. arkæologiske udgravningshold eller ved at købe det på fossilmarkedet, herefter gælder det naturligvis om at få udvundet DNA og omsætte dette til rigtige levende dinoer. Dette er naturligvis en kostelig og langvarig proces, men resulterer i at man til sidst har mulighed for at fremvise sine forhistoriske vidundere for et måbende publikum.

En lille sjov finesse ved OG er, at man kan bygge en rangerstation i sin park og herfra kan man tage en tur i sin helikopter. Fra sin helikopter kan man bl.a. pacificere løbske dinosaurer, redde folk fra at blive ædt, eller vaccinere sine dinoer. Dette koncept fungerer nærmest som et spil i spillet og kan ende som en frygtelig tidsrøver. Det er utroligt fedt at få lov til at svæve hen over sin park og observere, både sin besøgende og sine dinosaurer.Hvis man bliver træt af at lege park manager, så er der i spillet inkluderet nogle missioner til at bryde monotonien. I disse skal man bl.a., tage fotos af dinoerne, bedøve dem fra helikopteren, eller rede forulykkede besøgende fra indhegningerne. Alt dette foregår på tid og gennemfører man, åbner det op for den næste mission. Det er en herlig lille feature, der tilføjer nogle action-elementer til spillet.

Helikoptoren, dinosauer fremstillingen og missionerne er det eneste der hæver OG over sumpen af halvdårlige kopier af det gamle og geniale Theme Park. Ellers er der tale om et ganske ordinært tycoonspil, med placering af boder, forlystelser og research af samme. OG’s arkilleshæl findes i det manglende udvalg af research elementer, der er alt for få boder og forlystelser inkluderet i spillet i forhold til hvad man finder i f.eks. Rollercoaster tycoon. Dette gør, at der ikke går særligt længe inden der ikke er mere interessant at researche og spillets holdbarhed nedsættes derfor væsentligt. Også det faktum, at den Ø man får stillet til rådighed er ret lille, gør at man ikke kan fordybe sig i OG i flere døgn. Der er simpelthen ikke plads nok at udvide på og derfor bliver man hurtigt frustreret over, at der ikke er plads til en indhegning til ens nyresearchede Albertosaurus.

OG har en indbygget Zoomfunktion og den fungerer egentligt fint og flydende, man kunne bare til tider godt ønske sig, at der var mulighed for at zoome helt ud og se øen ovenfra. For selv om øen er lille, så ville det hjælpe på overblikket, hvis man kunne placere sine indhegninger mens hele øen var synlig. Grafisk er OG ganske vellykket om ikke noget visuelt vidunder. Dinosaurerne er fint animeret og landskabet virker ret levende, i forhold til andre tycoon spil er OG kommet milevidt, men ser man på spil i andre genre, så er grafikken ikke specielt revolutionerende.

Også dinosaurernes lydeffekter er fine og passer ganske godt til hvad man oplevede i filmen, baggrundsmusikken stammer også fra filmen og er med til at skabe den rette stemning. Lydsiden i et spil er ofte en hårfin balance, der svinger mellem intetsigende og alt for påtrængende musik, i OG er det dog lykkedes fint at bruge musikken stemningsskabende, uden at den stjæler billedet. At der er tale om et tycoon spil ses meget tydeligt, når man kigger på spillets Interface. Denne lægger sig nemlig tæt op ad andre spil inden for genren og er derfor både intuitivt nem at finde rundt i og uden de store overraskelser. Der er ydermere en masse genvejstaster, som gør det nemt at manøvrere rundt i spillets managementdel.

OG er et habilt tycoon spil, især hvis man elsker dinosaurer eller er ny inden for denne genre, men det sølle udvalg af ting der kan researches og en del andre småting gør, at garvede tycoonspillere, hurtigt vil blive trætte af OG. Der er nogle nye tiltag og de tilføjer da bestemt også liv til en til tider træg genre, men der er bare ikke nok at komme efter. OG er et hyggeligt spil og et sjovt koncept, med en smule nytænkning, men alt for liden holdbarhed.

Yderligere karakterer

Grafik
7 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
5 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser En smule nytænkning i en stagnerende genre er altid mere end velkomment.
Minusser Holdbarheden er desværre ret lav i forhold til hvad man kan finde i andre tycoonspil.
Fuld profil 26 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.